Billige afbudsrejser – Top 10 over gode råd (guide)

Introduktion

Så nærmer ferietiden sig, og hvem vil ikke gerne sikre sig en super ferie, men samtidig spare en masse penge. Derfor er udsigterne til en billig afbudsrejse tillokkende. Desværre er det ikke så tit at priserne er helt i bund på afbudsrejser, men her er top 10 over gode råd, så du i det mindste kan finde rejsen så billigt som muligt.

Det bedste udgangspunkt for at skulle søge afbudsrejser er året efter en dårlig dansk sommer (så har rejsebureauerne “satset” og booket flere rejser), og være åben overfor steder du måske ikke lige havde set dig selv.

 

Top 10 for gode priser på afbudsrejser

Nr. 1 – Book i godt vejr

Book rejsen når vejret er fremragende. Når vejret herhjemme er super godt og solen skinner fra en skyfri himmel er rejserne sydpå typisk billigere. Så ram tidspunktet, hvor alle andre hygger på stranden i flere dage i træk i godt vejr.

 

Nr. 2 – Tjek flere udbydere

Tjek flere udbydere af afbudsrejser. Vælg dine ønsker i søgemaskinen (lufthavn, dato, pool, all-inclusive etc). Gem det som en søgning. Opret evt. en prisagent, så du bliver informeret pr. mail når prisen f.eks. falder. På den måde kan du let holde øje med priser uden at du dagligt skal ind og tjekke priser. Du kan f.eks. tjekke afbudsrejser på expedia.dk, travelmarket.dk, afbudsguide.dk etc.

 

Nr. 3 – Vær åben for rejsemål

Hvem vil ikke gerne til Mauritius billigt, men udvid din horisont. Sørg for at dine søgning ikke bliver for snæver, da der findes mange dejlige perler rundt omkring, og mange gange er de primære det gode vejr og ferie…

 

Nr. 4 – Tjek andre lufthavne

Der er ofte meget at spare på at ændre udrejse lufthavn. Tjek rejsen fra Billund, Aarhus, København, men glem ikke Hamburg (2 timer fra grænsen), Hanover (3 timer fra grænsen) og evt. Lübeck. Ofte vil de mindre søgte lufthavne kunne brænde inde med nogle billige ture, og det samme i de store lufthavne, hvor arrangøren har booket mange rejser. Her vil der også kunne være penge at spare. Man bør også lige orientere sig i lufthavnen parkeringsudgifter. Der kan være stor forskel fra Aarhus og Odense (billig) til København og Billund.

 

Nr. 5 – Undgå hovedferien

Har du mulighed for at rejse uden for skolernes ferier, SÅ GØR DET!. Mere er der ikke at sige. Der er mange tusind kroner at spare, hvis du kan rejse uden for højsæsonen. Det er udbud og efterspørgsel. Det kan nærmest være halv pris, hvis du kan rejse i maj, juni og september i stedet for juli og august, så kan du spare rigtig mange penge.

 

Nr. 6 – Overvej uspecificeret vs. specificeret

Overvej om du vil tage uspecificeret eller specificeret rejse. Det gælder ok primært, hvis du ikke er afhængig af et vist niveau af hotellet. Her tænker jeg primært på børnefamilier. Ved en specificeret rejse ved du præcist hvilket hotel du får, hvor en uspecificeret rejse får du hvad der er “frit”. Det kan være super godt, men du risikerer også at få noget, der ikke er specielt godt. Mit råd: Vælg et navngivet hotel du kan “undersøge” nærmere inden afrejse (specificeret), hvis du rejser med børn.

 

Nr. 7 – Vent med at booke til 1-2 uger før

Typisk får priserne et lille hak nedad et par uger før afrejsen. Der er et mindre vindue fra 14 til ca. 7 dage før du vil afsted. Her prøver bureauerne at sænke priserne lidt mere for at få de sidste rejser solgt. Man skal huske at mange selskaber ikke behøver at sælge en rejse, så det kan bedre svare sig ikke at sende nogen afsted på turen end at “tabe” penge på turen. Ved at vente risikerer du selvfølgelig at drømmerejsen så er solgt, men så husk punkt nr. 3.

 

Nr. 8 – Vær tidligt ude, hvis du er en helt familie

Rejser du alene, så vent til 1 uges tid før afrejse, men er du en hel familie på 4-5 stykker, så skal du overveje, hvor længe du vil vente. Da du skal bruge en del flere pladser på fly og hotel risikerer du at rejsen er væk. Hvis du er mindre kræsen med rejsemålet, så kan du godt vente. Der er ALTID noget at få.

 

Nr. 9 – Kontakt en af de store udbydere

Hvis du har is i maven, og kan rejse med få dages varsel kan du ringe rundt til de store rejsearrangører såsom Spies, Apollorejser, Bravotours etc. og hør om de har fået et afbud i sidste øjeblik, som du evt. kunne købe dig ind på. Det kan lade sig gøre, og hvis turen er dækket af en rejseforsikring, så er turen jo betalt, så din pris er “lige i lommen” på rejseselskabet.

 

Nr. 10 – Skæve afrejsedage

Er du ligeglad med om du rejser midt på ugen frem for lørdag/søndag, så kan der være en del at hente. F.eks. var der ca. 30% at spare på vores ferie i år, hvis vi kunne rejse torsdag frem for lørdag. For vores vedkommende var det fuldstændig lige meget, og de penge kan vi så bruge på hygge i stedet. Ja tak 🙂

afbudsrejse til sol og sommer

Gode links

Expedia.dk (både afbudsrejser med og uden hotel)

Travelbird.dk

Bravotours.dk

Aarhus Charter

HotelsCombined.com (sammenlign hotelpriser på tværs af søgemaskiner)

Travelmarket.dk

 

Hvad synes du om indlægget?

Har du spørgsmål, så skriv dem nedenfor, så svarer jeg så hurtigt jeg kan. Du må meget gerne give indlægget 5 stjerner. Det betyder ekstremt meget for bloggen.

Billige afbudsrejser – Top 10 over gode råd (guide)
5 (100%) 12 votes

God rejse.

print

.

Lars Koch Hansen

Lars Koch Hansen

Blogger at Livets små ting
Lars er født i 1979, bor i Kolding, husejer, læge inden for lever- og mavetarmsygdomme, har 2 børn, og gift med Heidi. Skriver om ting, som han finder nyttige, og som han mener kan være relevante for andre. Det kan være om ting til køkkenet, haven, arbejdet, teknikgadgets eller hvad der lige falder ham ind.
Lars Koch Hansen

Lars Koch Hansen

Lars er født i 1979, bor i Kolding, husejer, læge inden for lever- og mavetarmsygdomme, har 2 børn, og gift med Heidi. Skriver om ting, som han finder nyttige, og som han mener kan være relevante for andre. Det kan være om ting til køkkenet, haven, arbejdet, teknikgadgets eller hvad der lige falder ham ind.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *