Tip: Sådan får du recept medicin leveret derhjemme direkte fra apoteket

GulreceptHvis du af og til har samme problem som jeg, så har du sikkert også prøvet at skulle forbi apoteket og hente noget medicin/creme etc. som enten din læge, behandler eller andre har anbefalet. Ofte så er hverdagen fyldt godt op med diverse gøremål, hvilket skubber afhentningen lidt i baggrunden. Her er en super løsning til relativt billige penge… 🙂

Man starter med at gå ind på www.apoteket.dk, som er den officielle side for de danske apoteker. De har en udmærket webshop, som jeg vil guide dig igennem. Man starter med at trykke på “Køb receptmedicin”. Herefter logger man ind med sit NemID og nøglekort, som ved så mange andre “offentlige” hjemmesider.

Herefter kommer man til en oversigtsside, hvor man kan se de aktive recepter, som man kan vælge at få indløst. Øverst er en data registreret, hvor man også kan ændre det apotekt man kan få leveret fra. Det kan faktisk være en god idé at prøve at skifte lidt rundt her, da de enkelte apoteker har forskellige priser på levering af medicin/andre apoteks varer.

Man vælger derefter ved at sætte et lille flueben ud for den recept man vil indløse (man kan også se, om man kan få udleveret flere gange på samme recept, og hvor mange gange man har retur). Når man har valgt, vælger man “Læg i kurv”. Herefter kan man se sin indkøbskurv (se billede). Her skal man være opmærksom på at ens medicintilskud “IKKE” bliver medregnet. Det betyder at den oplyste pris er den fulde pris, men at beløbet der ender med at blive trukket fra dit dankort, er den samlede pris efter det offentlige tilskud er medregnet, så den vil jo være noget lavere, hvis man køber medicin, der tæller i det system. Se mere her

Online medicin recept levering indkøbskurv

Når man har tjekket sin indkøbskurv trykker man videre til LEVERING. Her kan man vælge at afhente medicinen på apoteket, få leveret med bud, eller sendt via Post Danmark. Priserne og også opgivet, så man kan vælge hvad man ønsker.

Skærmbillede 2016-02-26 kl. 09.05.01
Levering fra apoteket

Næste skridt er betalingen. Det fungerer som du kan se på billedet. Det kræver vist ingen rigitg introduktion.

Skærmbillede 2016-02-26 kl. 09.05.35
Betaling apoteket

Når du er kommet igennem får du en bekræftigelse, og så er det bare at vente på leveringen. Det fungerer super godt, og det er efter min mening en god ting at man kan få ordnet disse “dag-tids-ting” om aftenen, hvis man ikke lige har mulighed for at komme ned på apotektet efter den “ikke akutte” medicin.

Håber det kan bruges. Smid gerne en kommentar.

 

Hvad synes du om indlægget?

Giv gerne indlægget 5 stjerner, hvis du kunne bruge det 🙂

Tip: Sådan får du recept medicin leveret derhjemme direkte fra apoteket
4.8 (95%) 8 votes

.

 

 

.

print

.

Lars Koch Hansen

Lars Koch Hansen

Blogger at Livets små ting
Lars er født i 1979, bor i Kolding, husejer, læge inden for lever- og mavetarmsygdomme, har 2 børn, og gift med Heidi. Skriver om ting, som han finder nyttige, og som han mener kan være relevante for andre. Det kan være om ting til køkkenet, haven, arbejdet, teknikgadgets eller hvad der lige falder ham ind.
Lars Koch Hansen

Lars Koch Hansen

Lars er født i 1979, bor i Kolding, husejer, læge inden for lever- og mavetarmsygdomme, har 2 børn, og gift med Heidi. Skriver om ting, som han finder nyttige, og som han mener kan være relevante for andre. Det kan være om ting til køkkenet, haven, arbejdet, teknikgadgets eller hvad der lige falder ham ind.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *