Madpandekager i forskellige farver med kødfyld og hytteost – perfekt til børn (opskrift)

Introduktion til madpandekager

Skal du finde på en dejlig aftensmad, så overvej madpandekager. Det er hurtigt at lave, og de smager super godt. Det er helt perfekt til den travle familiehverdag, hvor tingene nogen gange skal gå lidt hurtigt. Her får du opskriften på, hvordan du laver flotte madpandekager, som børnene vil elske pga. de flotte farver.

 

Antal personer og kalorier

Opskriften er til 4 personer
Kalorieindhold pr. person: 344 kcal (for pandekagerne)

Ingredienser

Grundopskrift

250 g. Hvedemel
6 dl. Mælk
4 Æg
0.5 tsk. Salt
0.5 tsk. Peber

50 gram Smør/Margarine

 

Fyld

4-500 g. hakket oksekød 3-7 %
1-2 alm. zitauerløg
lidt olie til stegning
2 gulerødder
1 brev mexicansk krydderiblanding, fx Taco Spice Mix
1 dl vand

 

Andet tilbehør

Løg
Tomat
Agurk
Iceberg
Jalapenos
Hytteost

De farverige madpandekager

Hvis du gerne vil sætte kulør på madpandekagerne, så brug forskellige typer af grøntsager til at lave farven. Tilsæt f.eks. en stor rød peber til ovenstående grunddej. Peberen skal hakkes fint i f.eks. en minihakker, eller med en stavblender. Her er det kun fantasien der sætter grænser. Du kan f.eks. bruge:

1-2 stk. rød / gul / grøn peberfrugt 
250 gram frisk spinat (evt. fra frost)
2 stk. gulerødder
Frugtfarve
Blåbær
Hindbær

 

Sådan gør du

Madpandekager

Rør alle ingredienserne sammen ovenfor bortset fra smørret, som du skal bruge til at stege i. Brug gerne en elpisker. Lad det gerne stå i 15-20 minutter i køleskabet, så salt, mel etc er godt “opløst”. Herefter hælder du lidt på en pande, og fordeler det ved at vippe panden fra side til side. Så er det bare at stege og vende dem indtil der ikke er mere tilbage i skålen.

 

Fyldet

Steg det finthakkede løg i lidt olie. Når det har fået lidt farve, så steg kødet med. Når kødet er steg fint, så tilsætter du gulerødderne. Til sidst tilsættes vand og spice mix. Rør det lidt sammen. Sluk for blusset og lad stå til I skal spise.

 

Servering

Stil det hele frem på bordet med hver grøntsag i sin egen skål. Så kan børnene selv bestemme, hvad de vil komme i. Det øger “indtagelsen” gevaldigt. Hos os er farverne et kæmpe hit både hos vores egne børn, men også hos vennerne 🙂 Tak til Heidi for god inspiration

VELBEKOMME

 

Billeder

Hvad synes du?

Du må meget gerne give din vurdering nedenfor ved de gule stjerner – meget gerne 5 stjerner 😉

 

Spørgsmål eller kommentarer

Hvis du har spørgsmål eller har lyst til at fortælle, hvordan dine kære tog imod de farvede pandekager, så skriv meget gerne nedenfor i kommentarfeltet. Det er super dejligt at få lidt feedback.

print

.

Information
recipe image
Opskriftsnavn
Madpandekager i forskellige farver med kødfyld og hytteost
Opskrift af
Online (År-Måned-Dag)
Forberedelsestid
Bagetid
Samlede tidsforbrug
Gennemsnitslig karakter fra besøgende
51star1star1star1star1star Based on 41 Review(s)
Lars Koch Hansen

Lars Koch Hansen

Blogger at Livets små ting
Lars er født i 1979, bor i Kolding, husejer, læge inden for lever- og mavetarmsygdomme, har 2 børn, og gift med Heidi. Skriver om ting, som han finder nyttige, og som han mener kan være relevante for andre. Det kan være om ting til køkkenet, haven, arbejdet, teknikgadgets eller hvad der lige falder ham ind.
Lars Koch Hansen

Lars Koch Hansen

Lars er født i 1979, bor i Kolding, husejer, læge inden for lever- og mavetarmsygdomme, har 2 børn, og gift med Heidi. Skriver om ting, som han finder nyttige, og som han mener kan være relevante for andre. Det kan være om ting til køkkenet, haven, arbejdet, teknikgadgets eller hvad der lige falder ham ind.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *