Fyldte Portobellosvampe med hvidløg, parmasan og persille (opskrift)

Introduktion

Portobellosvampe har mange sikker prøvet på diverse restauranter. De seneste år er det kommet meget ned i pris, og gør sig fantastisk godt til kød, men bestemt også til f.eks. pastaretter. Det er let at lave og kræver ikke store kundskaber.

Umiddelbart lyder Portobellosvampe lyder meget eksotisk og italiensk, men er egentlig bare en stor champignon. På trods af sin lidt cremede smag så er den faktisk sund, og så indeholder den bl.a. kalium, selen, magnesium, C og D-vitamin m.fl. Portobellosvampen har den fordel at den er lidt mindre “våd” når den bliver bagt/stegt. Den gør sig rigtig godt i en sandwich f.eks. som alternativ til en bøf – men det er en anden historie.

 

Opskriften på gratinerede Portobellosvampe

5 fra 3 stemmer
Opskrift på fyldte Portobellosvampe parmesan hvidløg ovn gratinerede bagte persille
Print opskriften
Fyldte Portobellosvampe
Forberedelse
15 min
Tilberedning
15 min
Samlet tid
30 min
 

Her er en god opskrift så du let kan lave Portobellosvampe næste gang du får gæster, eller bare vil have lidt ekstra godt til fredagsbøffen. 

Kategori: Tilbehør
Køkken: Dansk, Fransk, Italiensk
Antal: 6 stk
Forfatter: Lars Koch Hansen
Ingredienser
  • 6 stk Portobellosvampe (gerne store)
  • 3 fed Hvidløg
  • 2 spsk Smør
  • 3 spsk Rasp
  • 1 bundt Persille
  • 0.25 tsk Salt
  • Peber (kværnet)
  • Revet Parmesan (til øverst)
Fremgangsmåde
  1. Start med at rense svampene.

  2. Skær stilken forsigtigt af, så tæt på "svampen" som muligt og kom den op i din blender (kan også hakkes fint).

  3. Tilsæt smør, rasp, hvidløg, persille, samt salt og lidt kværnet peber.

  4. Blend det hele. Jeg bruger min stavblender til opgaven.

  5. Anret Portobellosvampene på et fad eller bradepande, og kom indholdet tilbage i dem.

  6. Riv lidt parmesan over til allersidst.

  7. Bag i ovnen ca. 15-18 minutter ved 200 grader (alm. varme, midterste plade). Kan også laves ved varmluft, men så skal temperaturen ned på 185 grader. Parmesanosten skal være gylden.

  8. Når de tages ud af ovnen skal de lækre svampe bare serveres. Vi havde lidt trøffel tilovers fra en tidligere ret, så der kom lidt på som topping. Velbekomme...

 

Holdbarhed

Friske Portobellosvampe kan holde sig ca. 1 uge i køleskab. Helst i en plastpose med et par små huller i. Må ikke tørre ud.

 

Billeder

 

Spørgsmål eller kommentarer?

Hvis du har lyst til at skrive lidt om dine egne erfaringer med Portobellosvampe, så må du meget gerne dette nedenfor. Der er mange der gerne vil høre, hvordan resultatet blev for dig. Du kan også sætte et billede på, hvis du har taget et du vil dele med os andre.

Du er som altid også velkommen til at spørge eller kommentere, hvis der er noget der er uklart.

Velbekomme

.

Lars Koch Hansen

Lars er født i 1979, bor i Kolding, er husejer og læge. Er gift og har 2 børn. Han skriver om ting der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *