Fantastiske hjemmelavede hindbærsnitter (opskrift)

Introduktion

Herhjemme står den ofte på hindbærsnitter når vi skal have gæster. Det er ret let at lave, og så er vores datter, Emma, helt vild med dem. Hun får altid valget mellem brunsviger og hindbærsnitter, og vælger typisk begge to 🙂 Her er en super let og god opskrift, så du hurtigt og let kan lave dine egne fantastiske hjemmelavede hindbærsnitter.

 

5 fra 7 stemmer
Hjemmelavet hindbærsnitte
Print opskriften
Hjemmelavede hindbærsnitter
Forberedelse
1 t 20 min
Tilberedning
10 min
Samlet tid
1 t 30 min
 

Her er en fantastisk god opskrift på hjemmelavede hindbærsnitter. Smager himmelsk og er lette at lave.

Kategori: Dessert og Kage
Køkken: Dansk
Antal: 6 personer
Kalorier: 230 kcal
Ingredienser
Dejen
  • 150 gram smør (blødt – tag ud i god tid, så pakken har rumtemperatur)
  • 200 gram hvedemel
  • 40 gram mandelmel (Evt. hele mandler du blender/knuser til mandelmel)
  • 3 spsk vand
  • 2 tsk vaniljesukker (evt. 1 stang vanilje mast i 40g flormelis)
  • 1 tsk bagepulver
Fyld
  • 1,5 dl. hindbærsyltetøj (køb noget godt)
  • 1-200 gram flormelis (til glasuren)
  • 1-2 spsk vand (til glasuren)
  • 1 gang drys (f.eks. tørret hindbær, eller krymmel)
Fremgangsmåde
Dejen
  1. Kom den bløde smør, hvedemel, mandelmel og bagepulver i en skål. Ælt det godt sammen indtil du har en fin og glat dej.

  2. Stil dejen på køl 1 times tid.

  3. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapier, så den er ca 25x35cm. Tykkelsen ca. 3 mm.

  4. Bag de "dejplader" i 10 minutter ved 200 grader. Den skal være gylden. Når den kommer ud af ovnen, så del den i 2 lige store stykker mens den stadig er varm og lidt blød (se allersidste billeder). Lad dem køle af på en rist. 

  5. Hvis du vil lave en lige så stor en som på fødselsdagsbillederne, så laver du to store flader (25x35cm), og de samles så til sidst som nævnt nedenfor.

Samling af hindbærsnitterne
  1. Smør hindbærsyltetøjet på den ene del. Kom herefter den anden del ovenpå. Pas på den ikke knækker, specielt når laver den i et stort stykke. 

  2. Pynt med et hvidt lag glasur, og drys krymmel, eller andet pynt på toppen mens glasuren er våd.

Opskriftsnoter

Når kagen er samlet og pyntet så er den sådan set klar til at blive spist. Lad evt. glasuren blive lidt hård inden du serverer. 

 

På billederne har jeg lavet en dobbeltportion for at få den størrelse.

 

Tips

  • Dejen skal være kold når den skal rulles ud, ellers klistrer den. Kom evt. i køleskab igen.
  • Skær evt. kanterne til inden du bager dejen, så de 2 dele er præcist lige store. Det gør vi ikke hos os, men hvis man gerne vil have lige kanter 🙂
  • Brug en spartel til at glatte glasuren ud.

 

VELBEKOMME

 

Billeder af hjemmelavede hindbærsnitter

Her har jeg samlet billeder fra vores piges 5 og 6 års fødselsdag. Hun ELSKER hindbærsnitter. Tænkte det var rart med lidt ekstra billeder 🙂 Billederne her er taget med 1 års mellemrum. Vi har lavet een stor hindbærsnitte (dobbelt portion). Det er faktisk sværere end hvis man vil lave flere almindelige snitter. Når den bagte dejplade bliver hård, så stiger risikoen også for at den knækker, når man vil lægge dem ovenpå hinanden. Man kan dog skjule meget med glasur. De sidste 2 billeder er hvor en dejplade er delt på midten. Det gør den bagte snitte mere håndterlig 🙂

 

Hvad synes du om opskriften?

Du må også meget gerne give opskriften 5 stjerner (tryk på stjernerne over billeder) eller ved at skrive en kommentar, hvor du samtidig trykker på de 5 stjerner i kommentarfeltet. Det betyder uendeligt meget for bloggen. På forhånd tak 🙂

Hvis du har spørgsmål, eller bare vil dele et billede af dine hindbærsnitter, så gør det også i kommentarfeltet nederst.

.

print

.

Lars Koch Hansen

Lars Koch Hansen

Blogger at Livets små ting
Lars er født i 1979, bor i Kolding, husejer, læge inden for lever- og mavetarmsygdomme, har 2 børn, og gift med Heidi. Skriver om ting, som han finder nyttige, og som han mener kan være relevante for andre. Det kan være om ting til køkkenet, haven, arbejdet, teknikgadgets eller hvad der lige falder ham ind.
Lars Koch Hansen

Lars Koch Hansen

Lars er født i 1979, bor i Kolding, husejer, læge inden for lever- og mavetarmsygdomme, har 2 børn, og gift med Heidi. Skriver om ting, som han finder nyttige, og som han mener kan være relevante for andre. Det kan være om ting til køkkenet, haven, arbejdet, teknikgadgets eller hvad der lige falder ham ind.

9 tanker om “Fantastiske hjemmelavede hindbærsnitter (opskrift)

  • august 6, 2017 at 18:01
    Permalink

    Hej
    Tak for en god opskrift. Den faldt i rigtig god jord hjemme hos os. Der blev spist rub og stub.
    Den skal laves igen senere ✌️

    Svar
    • august 6, 2017 at 21:11
      Permalink

      Hej Niels.
      Det lyder da rigtig dejligt. Er sikker på den også bliver et hit næste gang.
      God dag.

      Svar
  • juli 3, 2017 at 10:24
    Permalink

    Tak for en god opskrift

    Svar
  • juli 2, 2017 at 17:09
    Permalink

    Lavede den i dag, så det var super at opskriften kom online igår 🙂
    Gæsterne var alle super tilfredse, så det er bestemt ikke sidste gang.

    Tusind tak for en god opskrift

    Svar
    • juli 2, 2017 at 18:40
      Permalink

      Hej Hilda.
      Det var dejligt at høre. Jeg er selv helt vild med hindbærsnitter…. Desværre har man næsten lyst til at sige 😁😂

      God søndag

      Svar
  • juli 1, 2017 at 18:58
    Permalink

    Vi var vilde med den herhjemme. Tak for opskriften og fedt at du endelig fik den på bloggen. Det er længe siden jeg fik opskriften af dig 😁

    Svar
    • juli 1, 2017 at 21:40
      Permalink

      Præcis. Det er godt at høre 🙂 Det har taget lidt tid at få gjort den klar, men nu kom den endelig…

      Svar
  • juli 1, 2017 at 18:43
    Permalink

    Herfra får den 5 stjerner. Jeg håber at I alle synes lige så godt om de hjemmelavede hindbærsnitter som vi gør.

    Velbekomme og god dag.

    Svar

Skriv et svar til Hilda Fruenlund Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *