Sarigerme – lidt om byen, det lokale marked og området

Introduktion

Sarigerme er en lille by tæt på Dalaman lufthavnen i det sydlige Tyrkiet. Det er samme lufthavn som hvis man ville på tur til Marmariskysten. Vejret er godt, men hvordan er området omkring Sarigerme? Skal man blive på sit all-inclusive hotel eller skal man tage på udflugter i området? Jeg har forsøgt at give mine erfaringer med området videre i dette lille indlæg.

Vi havde i sommeren 2017 booket et all-inclusive ophold med TUI. Udgangspunktet er jo at man kan holde sig på hotellet, og måske tage et par af de udflugter som var arrangeret af bureauet. Det er som sådan også ok, men der kan være lidt penge at spare. Derudover er der også nogle steder, hvor de fleste turister ikke når hen (den lokale strand).

 

Hvor ligger Sarigerme?

Sarigerme ligger ca. 22 km i luftlinje fra Dalaman lufthavnen (7 km i luftlinje). Det tager ca. 15-20 minutter i en taxi at komme dertil. Koster ca. 150-200 kroner pr vej og der er mange taxier at få i lufthavnen så du behøver IKKE at bestille transport til overpris hjemmefra.
Selvom Sarigerme ligger relativt tæt på lufthavnen skal man ikke være nervøs for om flyene larmer. Vi har ikke hørt et eneste fly mens vi har været her. Måske en enkelt helikopter men det havde vist ikke noget med lufthavnen at gøre 😀

 

Hvad kan man opleve omkring Sarigerme?

Daluyan bådtur med skildpadder, mudderbad, og besøg på en lækker strand (og skildpaddehospital). Turen er en heldags tur og koster via bureauet ca. 500kr pr voksen og det halve for børn op til 12 år. Du kan booke turen selv via Basket Travel Agency som svarer lynhurtigt via Facebook. Prisen er det halve og man afhentes ved hotellet.
En skøn tur, og skal man bruge en dag på udflugt så vil jeg anbefale denne.
Der er frokost inkluderet men drikkelse på båden kommer oveni. Priserne er meget fornuftige. Turen er fuldstændig identisk med den du kan bestille via dine guider på hotellet 👍 (dog ikke med TUI guider)

Selve turen gik først til mudderbadet, som ikke lå ret langt væk. Vi var de allerførste på stedet, så det var helt perfekt. En fin lille oplevelse med mudder og lugtende svovl-vand. Efter mudderbadet gik turen videre på floden, hvor vi sejlede hen til gravene i bjerget (imponerende) hvor vi også skulle have vores frokost på en restaurant med udsigt ud over bjerggravene og lige ned til floden. Turen sluttede af med en tur til Turtle Beach, som er en super børnevenlig strand med lækkert sand, og bare super flot. På Turtle Beach ligger der også et skildpadde hospital, hvor de hjælper forliste skildpadder – både unger og voksne skildpadder. Rent imponerende. Det var en heldagstur, og det var alle pengene værd.  Man kan købe drikkevarer til fornuftige priser ombord på båden, og vi manglede ingenting.

 

Det lokale marked / handelsgade i Sarigerme

Sarigerme er en meget lille by men der er lige præcis det der skal være af turist ting. Fine butikker med “gode varer”. Sælgerne er IKKE pågående som man ellers kender det fra typiske turiststeder. I gaden med butikker (som vist er den eneste gade i Sarigerme) er der et par restauranter, pubber, og så det klassiske souvenirhalløj. Der er også en del tøjbutikker hvor du kan købe billige kopi t-shirts, fodboldtrøjer og meget mere.

Om onsdagen (og søndag i højsæsonen) er der et større marked i gade, hvor der kommer sælgere/boder langvejs fra. Det er en noget mere som en turistfælde. Varerne kan være ganske fine men sælgerne er irriterende pågående og det vigtigste tegn på dette er, at de lokale ikke selv handler om onsdagen. Jeg er klart mere til den mere rolige hverdags handelsgade. Men det er nok smag og behag. En tur til byen i taxi kostede 15 lira per vej (ca. 30kr) fast pris.

Hvor kan man bo i Sarigerme?
Du kan se en samlet liste over de fine hoteller i og nær Sarigerme ved at klikke på linket. Hvis du ikke rejser med et rejsebureau, så vil jeg bestemt anbefale HILTON hotellet. Det er super lækkert…

 

Generelle tips

  • Husk solbluse til børnene. Solen er ekstremt skarp.
  • Dykkermaske/snorkel etc. til pool/strand
  • Husk ALTID at “prutte” om prisen når du køber turistvarer!
  • Stranden i Sarigerme er bedre end på hotellerne (TUI og Hilton), da den er langt mere børnevenlig og ikke så stejl. Så hvis I vil bade ved havet med mindre børn, så tag en taxi til stranden i Sarigerme i stedet.

 

Billeder

 

Hvad synes du om indlægget?

Du må meget gerne stille spørgsmål eller komme med kommentarer nedenfor. Hvis du kunne bruge indlægget, så må du meget gerne give det fem stjerner 🙂

Sarigerme – lidt om byen, det lokale marked og området
5 (100%) 2 votes

print

.

Lars Koch Hansen

Lars Koch Hansen

Blogger at Livets små ting
Lars er født i 1979, bor i Kolding, husejer, læge inden for lever- og mavetarmsygdomme, har 2 børn, og gift med Heidi. Skriver om ting, som han finder nyttige, og som han mener kan være relevante for andre. Det kan være om ting til køkkenet, haven, arbejdet, teknikgadgets eller hvad der lige falder ham ind.
Lars Koch Hansen

Lars Koch Hansen

Lars er født i 1979, bor i Kolding, husejer, læge inden for lever- og mavetarmsygdomme, har 2 børn, og gift med Heidi. Skriver om ting, som han finder nyttige, og som han mener kan være relevante for andre. Det kan være om ting til køkkenet, haven, arbejdet, teknikgadgets eller hvad der lige falder ham ind.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *