Test: Holdningskorrigerende tøj – Posture Shirt 2.0

Holdningskorrigerende tøj – hvad er nu det for noget?

Jeg har fået muligheden for at teste sådan en holdningskorrigerende t-shirt fra Anodyne.dk. Den bygger på viden omkring kinesiotape, som der nu er overført til beklædningsgenstande. Jeg har testet “Men’s posture Shirt 2.0”. Modellen findes både til mænd og kvinder (Women’s).

mens-posture-shirt-white-back-w610-h610-backdrop womens-posture-shirt-2-0-white-back-w610-h610-backdrop

 

Effekt på holdning

Den holdningskorrigerende trøje er nu testet gennem mange måneder og jeg må indrømme, at jeg faktisk føler den har en effekt. Jeg er ikke blevet et nyt mennesker eller begyndt at ligne superman, men trøjen støtter overkroppen, så den rent faktisk giver en bedre holdning. Når man har trøjen på, så trækkes skuldrene lidt bagud, og derved slapper man mere af i musklerne langs rygsøjlen, i skuldre og i nakken. Jeg kunne mærke en ændring allerede efter få timer.

Efter en uges tid virkede det som om, at jeg allerede ubevidst bevarede en mere ‘ret’ holdning, selv når jeg ikke havde trøjen på. En anden god ting er, at det elastiske stof holder maven lidt på plads, og derfor får maven til at se mere slank ud, og med en lidt bedre figur 🙂 Så det der med, at det er en holdningskorrigerende t-shirt – det holder ret godt.

 

Effekt på muskelspændinger i nakke/ryg

Jeg står meget op qua mit job som læge. Vi går meget rundt, specielt når vi har vagter. Samtidig løber vi mange gange rundt med en kittel, der kan være mere eller mindre fyldt med diverse bøger, stetoskoper etc. Jeg har tit lidt myoser i nakkemuskulaturen, men de blev efter nogle ugers brug klart mindre. Er det et tilfælde – måske, men det er i hvert fald dejligt.

 

Anvendelighed / Komfort

Da det er en tætsiddende T-shirt kan man bruge den under det meste tøj. Ærmerne kan være lige til den lange side. Jeg brugte den uden problemer under en almindelig T-shirt eller skjorte. Den er blød at have på og man lægger faktisk ikke mærke til den. Den strammer ikke om bryst eller mave, så man har ikke svært ved at få luft. Den er faktisk rigtig behagelig. Man kan have den på, når man arbejder ved skrivebordet eller når man er fysisk aktiv. Den begrænser ikke bevægeligheden. Det er et kæmpe plus.

Der anbefales at man starter langtsomt ud med ca. 30 minutter dagligt. Jeg brugte min de første par dage på den måde, men det var kun fordi det var weekend. Da hverdagen kom, så kunne jeg jo ikke sådan lige skifte rundt. Det fungerede altså fint, men man kan godt mærke, at ens holdning pludselig er anderledes. Musklerne føltes lidt trætte efter sådan en hel dag.

 

Holdbarhed / Kvalitet

T-shirt’ens virker fra første øjekast lækker. Man fornemmer straks, at der er tale om et kvalitets produkt. Man er ikke nervøs for at det revner eller går i stykker lår man i starten kæmper lidt med at få trøjen på – og specielt af 🙂 Lidt øvelse, så går det meget lettere. Hvis man har problemer med at komme i en relativt stram t-shirt, så findes den også i en version med lynlås. Den har jeg ikke prøvet, men det skulle gøre det lettere at få t-shirten på, hvis man døjer med lidt bevægindskrænkning.

 

Virkemåde

Eftersigende skulle trøjen gøre at muskelfunktionen korrigeres til en mere optimal holdning, hvorved blodcirkulationen bedres, og dermed mindske smerter i nakke og ryg. Man kan læse mere om mekanismerne bag på Anodynes hjemmeside. Teknikken er, som nævnt øverst, taget fra kinesiotape. De skulle stimulere huden nerver så muskler automatisk korrigerer til en bedre statur/muskeltension(spænding). Når man har trøjen på så trækker man ubevidst skuldrene lidt tilbage. Hvis man lader skulderene falde for langt frem så føles det lidt forkert. Ikke på en ‘av-det-gør-ondt’ måde men mere som om det bare ikke er rigtigt. Man har fornemmelsen af en lille berøring forrest på skulderen når holdningen ikke er optimal.

 

Hvad med evidensen (videnskaben)?

På Alignmed’s hjemmeside er der links til diverse studier, der støtter deres påstand om effekt. Studierne er sådan set spændende nok, men nogle af fundene opfylder ikke kravene til at være statistisk signifikant, når man sammenlignede med en kontrolgruppe. Dvs. at det kunne være et tilfælde. Dog kan det også sagtens være, at der simpelthen ikke har været nok deltagere i studierne, hvilket gør den statistiske sikkerhed mindre – men det er nu engang sådan man tester tingene.

Et studie fra University of Southern California viste at den holdningskorrigerende Posture Shirt fra Alignmed “significantly affects blood flow characteristics of the pitching arm of elite pitchers,” som bedrede deres kastehastighed og præcision, men det var ikke statistisk significant.

Derimod viser et studie fra Denver Universitet, at der var “significant difference in forward shoulder posture, forward head posture, thoracic kyphosis, and grip strength” hos personerne der brugte t-shirten i 4 uger, mens man arbejdede normal ved skrivebordet.  Derudover kunne man også se at “postural fatigue and muscular fatigue decreased by 21% and 29%, respectively, and energy level and productivity increased by 20% and 13%, respectively.”, altså så det ud til at “holdnings- og muskeltrætheden” bedredes med 25 % i forhold til dem uden trøjen. På baggrund af de studier, som der er linket til på Alignmed.com, er trøjen rent faktisk godkendt af den amerikanske sundhedsstyrelse (FDA), som holdningskorrigerende tøj.

Overordnet set kan man sige det selvfølgelig er svært at teste tøjet fuldstændig videnskabeligt, men den måde Alignmed har gjort det på, er nok det bedste vi har set på nuværende tidspunkt. Man kan selvfølgelig altid kritisere det, men der er gjort et ihærdigt forsøg.

Der har er også en artikel omkring Anodyne på business.dk

 

 

Et par billeder af den holdningskorrigerende t-shirt

Trøjen er stillet til rådighed af Anodyne.dk.

 

Konklusion

Lige nedenfor har jeg samlet de gode og dårlige ting på en meget overskuelig måde, og samtidigt kommer jeg med min samlede vurdering af produktet.

print

.

Lars Koch Hansen

Lars Koch Hansen

Blogger at Livets små ting
Lars er født i 1979, bor i Kolding, husejer, læge inden for lever- og mavetarmsygdomme, har 2 børn, og gift med Heidi. Skriver om ting, som han finder nyttige, og som han mener kan være relevante for andre. Det kan være om ting til køkkenet, haven, arbejdet, teknikgadgets eller hvad der lige falder ham ind.
Lars Koch Hansen
Powered by WP Review

Lars Koch Hansen

Lars er født i 1979, bor i Kolding, husejer, læge inden for lever- og mavetarmsygdomme, har 2 børn, og gift med Heidi. Skriver om ting, som han finder nyttige, og som han mener kan være relevante for andre. Det kan være om ting til køkkenet, haven, arbejdet, teknikgadgets eller hvad der lige falder ham ind.

13 tanker om “Test: Holdningskorrigerende tøj – Posture Shirt 2.0

  • november 17, 2017 at 21:10
    Permalink

    hvor køber man en til mand og en til dame.
    vi har begge dårlig ryg
    med venlig hilsen Lars Dalby Poulsen Odinsparken 46 8751 Gedved

    Svar
    • november 18, 2017 at 00:07
      Permalink

      Hej Lars.
      Jeg ville kontakte anodynes support. De kan vejlede rigtig fint.
      Mvh Lars 👍

      Svar
  • august 9, 2017 at 13:39
    Permalink

    Hej Lars.

    Tak for den fine beskrivelse af Mens’s Posture Shirt 2.0.
    Min kæreste (55 år) har Parkinsons, endnu kun med let tremor i højre hånd, arm, men det giver bla. spændinger i skulder, nakke og ryg.
    Han er super aktiv og vedholdende med træning, og har endnu en ret god holdning, dog falder overkroppen lidt fremover når han er træt.
    Tror du det vil være en idé at forære ham en shirt ?

    Med venlig hilsen
    Dorte

    Svar
    • august 12, 2017 at 21:10
      Permalink

      Hej Dorte.
      Puha. Den er svær. Tænker det må komme an på en prøve. Du har 14 dages returret og ham vil ret hurtigt kunne mærke en forandring hvis den virker på ham. Så prøv det 👍

      Giv meget gerne en melding her når og hvis i kaster jer ud i det.
      KH Lars

      Svar
      • oktober 18, 2017 at 14:07
        Permalink

        Hej Lars.

        Min kæreste har nu prøvet Mens’s Posture Shirt 2.0 i en måned, og vil IKKE af med den igen !!
        Han bruger den på arbejde, hvor han står op det meste af tiden, og ofte har nattevagter.
        Shirten hjælper ham til at holde sig vågen, og hjælper meget på holdningen, når trætheden eller får ham til at synke lidt sammen / forover.
        Den minimerer også de smerter / spændinger han typisk får i nakke og ryg efter en lang vagt.
        Endnu en glad bruger 🙂
        Kh Dorte

        Svar
        • oktober 18, 2017 at 15:41
          Permalink

          Hej Dorte,
          Det er da super fedt at høre. TUSIND tak for tilbagemeldingen. Det er jeg sikker på at mange andre kan have glæde af.

          Rigtig god dage.
          KH Lars

          Svar
  • august 7, 2017 at 15:13
    Permalink

    Hej. Jeg er en kvinde på 80 år.Har problemer med ryggen. Er opr. 2 gange for discosprolaps og 1 gang for spinalstenose.. Har sm. og har en forover bøjet krops holding og sm. i lænden. Har tænkt om jeg skulle prøve disse trøjer.Tror du det er vær at prøve.Er ellers meget aktiv .

    Svar
    • august 7, 2017 at 18:29
      Permalink

      Hej Ulla,
      Dine smerter er formentligt grundet stivhed i ryggen efter dine prolapser, og spinalstenose. Er derfor ikke overbevist om at du vil få gavn af trøjen.

      Men på den anden side, så kan man “prøve” en t-shirt i 14 dage, hvor du kan se om det “gør en lille”.

      Prøv at ringe til deres kundeservice og hør ad. Kan ikke se der skulle være noget i vejen for at prøve.

      Held og lykke.
      Du må gerne give en melding, hvis du har gavn af trøjen. Det kunne være andre var i samme båd.

      God dag,
      KH Lars

      Svar
  • december 14, 2016 at 19:34
    Permalink

    Jeg har snapping scapula i højre side og min lettere foroverbøjet holdning gær det ikke bedre. Tror du at denne vil kunne støtte og trække mine skuldre lidt tilbage for en bedre holdning?
    Og måske derved afhjælpe mine smerter pga. defekten på skulderbladet.

    Svar
    • december 14, 2016 at 19:36
      Permalink

      Hej Tonny.
      Det er nok svært at svare på, men hvis du føler det bedres når du retter dig mere op så tænker jeg det kunne virke. Men du kan jo bestille en. Du kan prøve den i 14 dage og så fortryde – så vidt jeg husker 🙂

      Svar
  • december 8, 2016 at 21:44
    Permalink

    Smid gerne dine spørgsmål til mig, så skal jeg svare så godt jeg kan. Du må også meget gerne komme med dine egne erfaringer omkring brugen af t-shirt’en.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *