Test: Saphe – slip for fartbøder. Min erfaring og test…

Introduktion til Saphe

Mit arbejde involverer en del pendling. Jeg kører ca. 30.000 km årligt til og fra arbejde. Derfor kan det selvfølgelig ske at man overser et hastighedsskilt, eller er uopmærksom på farten et kort øjeblik. Nogle gange kan man så være endnu mere uheldig at man møder en af politiets fotovogne (ATK) i de sekunder man desværre var uopmærksom. “Det er din egen skyld” vil nogle sige, og det er det da også, men kunne man få en advarsel, som både advarede mod de “dyre” lærepenge, men også fik mig til at sænke farten med det samme, så ville det være genialt. Det skulle være muligt med Saphe fra www.saphe.dk.

Ejerne bag Fartkontrol.nu har lavet en lille enhed som kobles sammen med din smartphone (Android og iPhone), og den advarer dig mod fotovogne og ulykker på den vej du befinder dig på, i modsætning til mange af de programmer man kan købe, hvor der advares når man er inde for en bestemt radius af kontrollen. Det kan medføre irrelevante alarmeringer. Den lille enhed kaldes Saphe (Udtales vist som “Safe” på engelsk).

 

Sådan kommer du i gang med Saphe

Du starter med at installere app’en “Saphe Link” på telefonen og så er du sådan set kørende når du har parret enheden via bluetooth. Installationen tager max 2-3 minutter. Når først du har parret Saphe, så behøver du ikke at gøre noget når du skal på landevejen. Enheden vil nu advare dig når du nærmer dig en fotovogn eller en ulykke.

 

Hvordan virker Saphe?

Når du starter din køretur, så får du lige 2 små bip (og telefonen vibrerer en enkelt gang), som tegn på at nu er Saphe i gang. Herefter kører det bare uden at du skal starte en app. Det er nemlig problemet ved de app-baserede løsninger at man fysisk skal tænde app’en for ellers fungerer det ikke. Derfor er Saphe smart!

Ved hjælp af et netværk (bl.a. Fartkontrol.nu) og en masse andre brugere af Saphe, vil du i en defineret afstand få en advarsel, hvis der er en fotovogn på den vej du kører på og ikke bare fordi der er en fotovogn inden for et par kilometer. Alarmen er fra den indbyggede højtaler, og lyder uanset om du er i gang med at streame musik via bluetooth, snakker i telefon eller andet. Der blinker også en diode som advarsel.

OBS: Saphe virker også i udlandet, hvis andre brugere har indberettet ting her. Dvs. flere brugere med Saphe har markeret for fartkontrol/uheld, så kommer de med i advarslen. Det kræver selvfølgelig du har roaming (data) i udlandet. Men det har de fleste nu hvor markedet er blevet frit.

En anden smart ting er at den kan parres med flere telefoner, så hvis I er flere brugere af bilen, så kan den fungere til jer alle.

Jeg har fået oplyst fra Saphe at de løbende også indberetter faste “stærekasser”, så når politiet sætter faste “målesteder” op, så vil de komme med i databasen. Det er saphe-suseme smart 🙂 (ved godt den var lidt søgt)…

 

Bekræft eller afkræft fotovogn / ulykke

Når du ser en fotovogn (hvad enten du er blevet advaret om den eller ej), så trykker du på blå knap når du passerer. Så vil du “bekræfte” eller fortælle andre at der er en fotovogn på det pågældende sted. Derimod lader du være med at trykke, hvis du får en alarm, og der ikke kommer en fotovogn, så vil dit “manglende” tryk fortælle at den ikke længere holder der. Når et bestemt antal har passeret uden at markere for en fotovogn, så vil den blive fjernet.

Det samme gør sig gældende ved ulykke/farer/kø-dannelse. Her trykker du istedet på den rød knap, og lader være, hvis ulykken ikke er der mere. Her synes jeg der er en del advarsler af biler der bare holder inde ved siden på motorvejen. Det er selvfølgelig ikke optimalt at holde der, men næppe noget man som bruger skal indrapportere som fare/ulykke. Men det er jo smag og behag.

 

Hvad skal du bruge af udstyr?

1 smartphone (Android eller iPhone) der har:
Dataforbindelse
GPS
Bluetooth

Virker IKKE med Windows Phone!

 

Installering af Saphe

Du skal montere din enhed så du kan nå den uden at skulle tage øjnene væk fra vejen. Det kan f.eks. være i vinduet tæt ved bakspejlet, eller på instrumentbrættet – bare det er et sted, hvor du kan se hvad farve lys-dioden blinker (blå for ATK og rød for ulykke/fare).

Der med følger 2 klæbepuder til montering på frontruden eller instrumentbræt.

 

Specifikationer

Størrelse: 15 x 34 x 64 mm
Vægt: 20 gram
Batteri: CR2450 – Kan udskiftes
iPhone: 4S eller nyere (iOS 8.0+)
Android: 4.3 eller nyere
Windows Phone: Ikke understøttet.

 

Batteritid

Saphe indeholder ikke et genopladeligt batteri, men et alm. CR2450 (knap-batteri). Det smarte er at batterien kun bruges til bluetoothforbindelsen, og derfor ikke dræner din telefons strøm på samme måde som de mere dedikerede apps. Batteriet burde holde i laaang tid (op til år), og hvis du løber tør kan du hurtigt købe et nyt batteri i f.eks. Harald Nyborg etc.

Din telefon drænes ca. 1-2% pr. time du bruger Saphe, hvilket ikke er ret meget. Derudover er det lavet så smart hvis du holder stille (f.eks. hjemme i garagen) så deaktiveres GPS’en og efter 5 minutter med manglende kørsel deaktiveres forbindelsen og Saphe går i dvale indtil du igen kører. Smart!

 

Advarsler – er de korrekte?

Nu har jeg kørt med Saphe i noget tid. Den fungerer altså rigtig fint. I starten tænke jeg lidt på om der virkelig var behov for endnu en dims i forruden/bilen. Den her “dims” synes jeg bestemt har sin berettigelse.

Jeg er blevet advaret mange gange efterhånden om fotovogne og nogle af disse var “væk” da jeg nåede frem. De resterende passede perfekt. Det er super rart at have Saphe som backup. I bilens navigations enhed har jeg tidligere kørt med Tomtom, hvor man også har adgang til fartkontroller. Det er super smart, men kræver at man er i programmet (i hvert fald når man har slået lyden fra). Med Saphe får du advarslen no matter what.

Jeg vil hellere have en advarsel for meget end en for lidt. Det er vigtigt at huske på at det er brugere der rapporterer så du skal også være aktiv hvis du køber en Saphe. Ellers ‘ødelægger’ du systemet. Så husk at trykke på den blå knap når du passerer en fartfælde…

Enkelte fotovogne er indrapporteret via Fartkontrol.nu app’en, og de er lidt mere “usikre”. Derfor bliver man advarer i lidt bedre tid, og nogen gange også kan få en advarsel, hvis du kører på en sidevej. Det ændres når en “Saphe” bruger har bekræftet den “præcise” lokalisation af fotovognen. Herefter gives kun advarsel på den vej, hvor fotovognen holder.

Forbindelsen via bluetooth

Jeg har ikke oplevet at Saphe har “glemt” at koble sammen med telefonen når jeg har kørt. Det fungerer altså super godt. Jeg bruger iPhone, og har af gode grunde ikke testet på Android enheder. Når bluetooth forbindelsen er oprettet kan man stadig tale i telefon, streame lydbøger og musik eller hvad man nu gør via bluetooth. Det betyder ikke noget for Saphe.

 

Billeder

 

Konklusion

Lige nedenfor har jeg samlet de gode og dårlige ting på en meget overskuelig måde, og samtidigt kommer jeg med min samlede vurdering af produktet. Du kan f.eks. købe Saphe hos Modify.dk (direkte link) eller Wupti.com (direkte link).

.

print

.

Lars Koch Hansen

Lars Koch Hansen

Blogger at Livets små ting
Lars er født i 1979, bor i Kolding, husejer, læge inden for lever- og mavetarmsygdomme, har 2 børn, og gift med Heidi. Skriver om ting, som han finder nyttige, og som han mener kan være relevante for andre. Det kan være om ting til køkkenet, haven, arbejdet, teknikgadgets eller hvad der lige falder ham ind.
Lars Koch Hansen
Powered by WP Review

Lars Koch Hansen

Lars er født i 1979, bor i Kolding, husejer, læge inden for lever- og mavetarmsygdomme, har 2 børn, og gift med Heidi. Skriver om ting, som han finder nyttige, og som han mener kan være relevante for andre. Det kan være om ting til køkkenet, haven, arbejdet, teknikgadgets eller hvad der lige falder ham ind.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *