Dessert og kageOpskrift

Brownie med karamel-midte – en genial dessert (opskrift)

Introduktion

Søger du opskriften på en dessert, som familien eller gæsterne med garanti vil elske – så læs lidt videre. Det er nemlig blevet tid til en nem opskrift på en fantastisk brownie med karamel-midte. Den er super let at lave, og smager himmelsk…

Opskriften tager udgangspunkt i en portion der giver svt. en springform (25-26 cm i diameter) eller ildfast fad (20×30 cm). Den kan selvfølgelig skaleres op og ned. Du kan bruge slideren i opskriften (der hvor der står 8 personer).

 

brownie med karamel karamelmidte caramel lækker brownie god opskrift

Brownie med karamel i midten

Her er den lækreste dessert. Perfekt til frugt, is eller helt for sig selv. Super let at lave
4.64 fra 74 stemmer
Udskriv Del på Facebook Pin Kommentér
Ret: Dessert og Kage
Køkken: Dansk
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 1 time 10 minutter
Samlet tid: 1 time 20 minutter
Antal: 10 personer
Forfatter: Lars Koch Hansen
Ingredienser
Browniedelen
  • 4 æg
  • 6 dl sukker
  • ½ tsk bagepulver
  • tsk vaniljesukker
  • 3 dl hvedemel
  • 8 spsk god kakao
  • 200 gram smør (smeltet)
Karamel-laget
  • 1 dåse kondenseret mælk (Nestlé) (ca. 20 kr. i Føtex, Bilka etc)
  • 80 gram smør
  • 100 gram brun farin
  • 0.5-1 tsk havsalt Maldon eller lignende.
Fremgangsmåde
Brownie - del 1
  • Start med at komme de tørre ingredienser op i en skål sammen med æg. Herefter tilsættes det smeltede smør. Rør det godt sammen med en ske/gaffel eller elpisker.
  • Kom ca. 2/3 af dejen (ca. 800g) op i et ildfast fad (20x30 cm) eller springform (ca. 25 i diameter). Kom bagepapir i bunden af formen, da kagen ellers kan være svær at løsne fra formen igen. 
  • Bages i ovnen ca. 30-32 minutter ved 175 grader (alm. varme - ikke varmluft) til overfladen er fast. Når kagen er i ovnen går du videre med karamelen.
Karamel
  • Kom alle ting i en lille gryde, og varm stille og roligt op. Pas på det ikke koger og brænder på. Rør rundt på middel varme i ca. 5 minutter til sukkeret er opløst. Sluk for varmen og lad det køle til brownien fra ovnen er "færdig".
Brownie - del 2
  • Når brownie-bunden er klar hælder du karamelmassen over i et jævnt lag.
  • Fordel den resterende brownie-dej I små mængder ud over karamelmassen. Du kan forsigtig trække det lidt ud, så det giver et fint lag. Der må meget gerne være områder, hvor karamellen titter frem. 
  • Så skal kagen bare retur i ovnen. Den skal have yderligere ca. 40 minutter ved de samme 175 grader som før. Når toppen er godt sprød så er den færdig. 
  • Nårkagen tages ud vil den virke lidt "løs" i konsistensen - men det er bl.a. pga. karamellaget, der er flydende mens det er varmt. 
  • Kagen skal serveres når den er kølet helt af. Så lav den i god tid. Den tager ikke skade af at vente.
Opskriftsnoter
  • Serveres med is, frisk frugt (gerne syrlig), eller bare helt for sig selv
  • Kan laves nogle dage i forvejen
  • Du kan fryse kagen, og tage den op dagen før du skal servere den (mister en lille smule af sprødheden)

følg mig på instagram

 
 

Billeder

 

 

Hvad synes du om kagen?

Jeg vil meget gerne høre hvad du synes om den lækre brownie med karamel. Du må meget gerne trykke på det 5 små stjerner over billedet i opskriften. Det gør opskriften meget lettere at finde for andre i Google etc.

Du må også MEGET gerne smide 5 stjerner, hvis du skriver en kommentar. Her kan man klikke på det små stjerner, der hvor du indtaster dit navn.

 

Kommentarer og spørgsmål

Har du spørgsmål eller kommentarer, så skriv via kommentarfeltet nederst på siden. Jeg svarer så hurtigt jeg kan. Du må også meget gerne vedhæfte et billede. Jeg elsker at se andres kager.

 

Følg
Giv besked ved
guest

38 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer
Jennie
Jennie
2 måneder siden

Virkelig lækker, men kanten bliver for hård. Jeg bruger en metal bageform ligesom på billedet. Så er ikke helt sikker på hvad der går galt?

Ann-Katrine
Ann-Katrine
2 år siden

Hej
Kan jeg udskifte kakaoen med 200 g chokolade i stedet?

Pia Sonne
Pia Sonne
3 år siden

Det er en skøn kage, har bagt den flere gange. Denne gang hakkede jeg 150 g salt mandler og kom i karamellen i stedet for at tilsætte salt. Det er virkelig lækkert😋

Joan Schmidt
Joan Schmidt
3 år siden

Hej
Jeg har bagt din Brownie med karamel og jeg er lidt i tvivl om, hvad jeg skal mene om den.
Kagen smager godt, men det er konsistensen jeg ikke rigtig ved om er rigtig, min udgave virker klæ. Måske karamel-massen var for varm, jeg ved det ikke.
Jeg har mange gange bagt brownie og man skal passe på med, at de ikke bliver for tørre.
Jeg har bagt to og den ene er derfor kommet i fryseren, fordi jeg skal bruge den på onsdag til et kaffe bord, så når jeg har haft gæster skriver jeg til dig igen.

Joan Schmidt
Joan Schmidt
Svar til  Joan Schmidt
3 år siden

Du får hermed alle fem stjerner. Kagen var helt som den skulle være, jeg havde bagt to og den første var bestemt ikke god, men den anden var langt bedre. Det der gjorde forskellen for mig, var at kage nr to var bagt i en lidt større springform.
Den bliver helt sikkert lavet gen.

Lykke
Lykke
3 år siden

Hej!
Kan kagen fryses ned? 🙂

Sidsel Koch Hansen
Sidsel Koch Hansen
3 år siden

Vanvittig lækker kage. Den smager helt fantastisk. Jeg har lavet den i anledning af fødselsdag, pyntet den med jordbær, dumle, toffifee og maltesers – og den var et hit blandt gæsterne.

Tine
Tine
Svar til  Sidsel Koch Hansen
3 år siden

Jeg synes, kagen blev for hård, tør og chewy i forhold til, hvad en brownie skal være 🙂

trackback
4 år siden

[…] Oreo Cheesecake – en super opskrift på en lækker dessert med Oreos (opskrift) Druefromage – den perfekte dessert med vindruer, chokolade og portvin (opskrift) Brownie med karamel-midte – en genial dessert (opskrift) […]

Lena
Lena
4 år siden

Første gang jeg kommenterer på en opskrift på en blog, men denne opskrift fortjener virkelig 5 stjerner.
Det er en nem opskrift hvor mængderne af ingredienser passede perfekt i forhold til hinanden. Rigtig god konsistens og smag.
Bag den – bare bag den!

Lars Koch Hansen
Svar til  Lena
4 år siden

Hej Lena.
Tusind tak for den fine besked 🙌🍀👍 og de 5 stjerner 👏👌. Rigtig god dag herfra
/Lars

Laura
Laura
Svar til  Lena
4 år siden

Lavede denne som nytårsdessert igår, med råsyltet ananas og mango til samt god is.
Øj, der var godt! Var meget skeptisk over en brownie uden chokolade i – så jeg tilsatte en plade hakket mørk chokolade. Men tror ikke det gjorde meget forskel. Kagen var tung på den gode måde! I ved, når for meget af det gode bliver helt vidunderligt!

Maria
Maria
5 år siden

Hej Lars! Den opskrift ser da rigtig god ud! Overvejer at lave den som muffins med karamel-midte… hvor mange muffins tror du at din opskrift vil kunne strække sig til og har du et bud på bagetiden?

God dag!
Venligst Maria

Pernille
Pernille
5 år siden

Har du evt prøvet med en topping på kagen? Og i så fald hvilken ? 🙂

Wicki svensson
Wicki svensson
5 år siden

Uha det er bare verdens bedste kage. ❤
Så let og lave og smager himmelsk

Heidi Husted Olesen
Heidi Husted Olesen
5 år siden

Meget enkelt at lave faktisk 🙂 frygtede det ville blive bøvlet men det lykkedes! Tusind tak for en super lækker opskrift, glæder mig til at svigerfamilien skal smage den 🙂

Emely Johansen
Emely Johansen
5 år siden

Du får lige min stjerne igen nu når den er væk. Fantastisk kage ??

Dorte
Dorte
5 år siden

Hej. Jeg skal forsøge mig med denne lækre kage, som vi vil servere lørdag aften, er det for tidligt at lave den torsdag eftermiddag?

Bo Larsen
Bo Larsen
5 år siden

Hej Lars.
Den lyder rigtig lækker. Jeg kunne godt tænke mig at lave den i portionsform. Evt i små runde aluforme. Har du en idé til bagetiden der? Det er til dessert tallerken, med bla ananas og is
På forhånd tak

Vibeke
Vibeke
6 år siden

Hej Lars
Det ligner rigtigt guf, men inden jeg går i gang, vil jeg gerne spørge: I opskriften står, at kagen først skal bage 30-32 min. og derefter 35-40 min., efter, at karamellen og den resterende dej er kommet på. Under information er bagetiden imidlertid angivet som 40 min. Hvad er rigtigt?
Umiddelbart synes en samlet bagetid på 1 time og 10-15 min. jo af ret meget…
Skal bagetiden forkortes, hvis man bruger en metalform?
Med ønsket om en god dag!?
Vibeke

Louise Ellegaard Hell
Louise Ellegaard Hell
6 år siden

Hej Lars

Opskriften på brownie med karamelmidte er blevet en stor succes?
Dejlig nem opskrift at følge med pædagogiske billeder.
Det er ikke sidste gang jeg har lavet den….. det er en keeper

Jørgen N
Jørgen N
7 år siden

Den er fuldstændig vanvittig fantastisk. Den bedste kage jeg har fået i årevis. Man kan med fordel servere lidt is til den.
6 af 6 stjerner❤️

38
0
Noget på hjerte, så smid meget gerne en kommentar.x
()
x