Brød og bagværkItalienskOpskriftTilbehør

Verdens bedste ciabattabrød med store huller (opskrift)

Introduktion

Her er den perfekte opskrift på de bedste italienske ciabattabrød du kommer til at smage! Noget af en påstand, men prøv, og du vil være overbevist. Når du først een gang har prøvet den her opskrift på italienske ciabatta brød, så vil du bage det sådan fremadrettet. Det er ekstremt enkelt, og giver nogle fantastiske brød med store huller, og lækker skorpe.

Du behøver på ingen måde købe dyre italienske, økologiske meltyper eller hvad de nu forsøger at sælge dig. Det, det handler om, er protein indholdet pr. 100 g. Jeg bruger enten “luksusmelet” fra Rema, eller Fakta, hvor 2 kg koster ca. 12 kr. Billigere bliver det ikke, og det er mindst lige så godt, hvis du bruger opskriften nedenfor… I Rema hedder det nu ‘Bage Hvedemel’ og der står på forsiden at det indeholder 12% protein💪

Prøv at se den fine video længere nede. Den er lavet af Magnus Bloch Bergstrand, som lagde den op i en pizzagruppe på Facebook, hvor han ville dele det yderst vellykkede resultat han fik når han lavede dem i sin Pizzaovn…

Ciabattabrød ciabatta brød bread recipe italienske brød

Opskriften

Herunder er den bedste opskrift på de lækreste italienske brød. Den er skrevet, så du let kan printe den, så du kan have den med hen til køkkenbordet. Det letteste er selvfølgelig bare at bruge telefonen/ipad’en og så følge den der. Så sparer du også lidt papir 🙂 Vil du gerne lave ciabattabrød der er mere grove, så tjek min opskrift på grove ciabattabrød.

opskrift på Ciabattabrød ciabatta bread recipe italienske brød hjemmelavet sådan laver du hvordan laver man sprød skorpe lækre brød til tapas italiensk brød store huller

Verdens bedste ciabattabrød

Her er en super hurtig og let opskrift på de lækreste italienske ciabattabrød. Brødene har store huller, en fantastisk skorpe og perfekt syrlighed. Opskriften giver 3 alm. ciabattabrød, men du kan også bruge det til at lave mindre boller.
4.73 fra 288 stemmer
Udskriv Del på Facebook Pin Kommentér
Ret: Brød
Køkken: Italiensk
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Hævetid: 10 timer
Samlet tid: 10 timer 25 minutter
Antal: 3 brød
Kalorier: 971kcal
Forfatter: Lars Koch Hansen
Ingredienser
  • 800 gram hvedemel (12 g. protein pr. 100g - eller >12g/100g)
  • 700 gram vand
  • 15 gram fin salt
  • 1 Lille smule gær (kugle på ca 1 cm i diameter)
Udstyr
  • Stor skål
  • Ovn (der helst kan gå op til hhv. 275 grader varmluft og 300 i alm. varme)
Fremgangsmåde
Sådan gør du dagen eller morgenen før
  • Opløs vand, salt og gær i en skål.
  • Vend melet i med en gaffel. Få rørt godt ned i bunden. Du skal kun røre til alt melet er vådt/fugtet (ca 20 sekunder).
  • Stil så skålen på køkken bordet i 12-18 timer med plastik over (f.eks. en opskåret frysepose). Se billeder - ekstremt simpelt.
Bagningen
  • Tænd ovnen i god tid, så den bliver rigtig varm, eller bliver resultatet dårligere. Jeg plejer at tænde ca. 20-30 minutter før jeg vil slå brødene op. Ovnen skal op på max. varme. Det er typisk mellem 275-300 grader. Brug gerne varmluft, hvis du har dette. Det giver lidt ekstra varme og skorpe.
  • Når ovnen er HELT varm, så drys bordet med rigeligt mel, og hæld herefter dejen ud. Husk at dejen er meget våd, hvilket gør at man skal tage hurtigt ved den ellers vil den klistre en masse. Vend dejen helt ind over sig selv 1-4 gange. Det giver lidt mere "fasthed". Dejen skal IKKE æltes, og den skal heller ikke efterhæve.
  • Dejen deles i 3 aflange stykker. Herefter vendes hver del lige i melet, trækkes ud og lægges på en bradepande i den størrelse brødet skal have.
  • Smid herefter bradepanden direkte i den varme ovn i ca. 18-20 minutter på anden nederste rille. Brødenes ender skal have sort skorpe/pletter før brødet er færdigt.
  • Tak til Magnus Bloch Bergstrand for den flotte video
Video
Opskriftsnoter
Verdens bedste ciabattabrød er nu klar til servering. Jeg er overbevist om at både du, og alle dine gæster vil elske dem. De er perfekte til ostebordet, brunch, tapas - kun fantasien sætter grænser...
 
Velbekomme
 
Ernæringsfakta
Antal: 1brød | Kalorier: 971kcal | Kulhydrater: 204g | Protein: 28g | Fedt: 3g | Mættet fedt: 1g | Flerumættet fedt: 1g | Monoumættet fedt: 1g | Natrium: 1955mg | Kalium: 290mg | Fibre: 7g | Sukker: 1g | Calcium (kalk): 48mg | Jern: 12mg

 

Ekstra Tips

  • Man kan gøre ciabattabrødet endnu mere luftigt og stort, hvis man bruger mel med over 12 gram protein pr. 100 gram hvedemel (f.eks. nogle typer Manitoba-mel har 14-16g protein/100 gram). Mange af de “italienske” hvedemelstyper har kun 11-12 gram, og så kan du ligeså godt bruge den “billige” fra REMA etc.
  • Brødene kan fryses efter de er lavet. Frys dem ned, og når du skal bruge dem, så tænd ovnen på 180 varmluft, lad ovnen blive godt varm. Skyl de frosne flutes under vandhanen, og smid dem ind i ovnen giv dem 10-12 minutter og lad dem hvile et par minutter bagefter.
  • Man kan godt lave 2 bradepander på een gang (6 ciabattabrød). Her skal bagetiden være et par minutter mere og det kræver selvfølgelig varmluft.
  • Er du kommet bagud med tiden, så kan du “snyde” lidt og lave dejen på 2 timer. Her skal du bruge 10 gram gær + 10 gram sukker, og så lunt vand. Det får gærcellerne til at virke hurtigere og giver næsten næsten samme resultat.
  • Husk at en portion af ovenstående giver 3 brød. Du kan ikke lave 2 store brød, da brødene så ikke hæver ordentligt. Den anden ting, der er meget vigtig er at ovnen er meget varm. Helt op for temperaturen, og gerne med varmluft. Inden brødene kommes ind skal ovnen have været helt varm i mindst 10-15 minutter.
  • Hvis brødene ikke hæver ordentligt, så kom pladen længere ned i ovnen (selv om du bruger varmluft).

Billeder

 

Kommentarer og spørgsmål

Du er meget velkommen til at komme med dine kommentarer eller spørgsmål nederst på siden. Jeg er meget interesseret i at høre om brødene faldt i din smag. Jeg vil selvfølgelig forsøge at besvare spørgsmål efter bedste evne.

Tjek min Facebookside ud, hvis du har lyst (link til Facebook)

 

Hvad synes du om opskriften?

Du må også meget gerne give opskriften 5 stjerner (tryk på stjernerne over billedet i selve opskriften) eller ved at skrive en kommentar, hvor du samtidig trykker på de 5 stjerner i kommentarfeltet. Det betyder uendeligt meget for bloggen.

 

 

Inspiration

Her er et par af mine andre opskrifter, hvor du med fordel kan bruge ciabattabrødene.

Club Sandwich med kylling og karrydressing (opskrift)
Ramsløgspesto – ramsløg er naturens vilde hvidløg og perfekt til pesto (opskrift)

Du bør også kaste et blik på opskriften bag den perfekte pizzabund. Princippet er det samme som ciabattabrødene, men giver netop en luftig sprød bund. Jeg har lavet et indlæg, hvor jeg viser dig, hvordan du let laver den sprøde italienske pizzabund – også uden brug af dyr mel eller dyrt køkkenudstyr:

Italiensk pizza på verdens bedste pizzabund lavet af den letteste dej (opskrift)

Lav også dine hjemmelavede rundstykker let og med fantastisk smag som også bruge langtidshævning. De er SÅ meget bedre end de kedelige fra bageren: Super nemme, lækre grovrundstykker (opskrift). Der er også mulighed for en opskrift på pandekager, som altid falder i god jord. Velbekomme.

Skal ingredienserne afmåles så præcist?

Jeg har fået spørgsmålet en del gange. Skal de enkelte ting være så præcise? Svaret er ja. Hvis man vil være sikker på at kunne gentage successen gang på gang, så skal tingene vejes præcist af. Hvis du ikke allerede har en vægt, der kan veje med 1 grams præcision, så synes jeg du skal anskaffe dig en. Gå efter en vægt, hvor du har plads til at stille skålen, så du stadig kan se displayet, altså ikke i “liggende format”.

 

Vil du støtte med en kop kaffe?

Smid til en kop kaffe ved at klikke på nedenstående el. skanne koden med mobilen 🙂

Følg
Giv besked ved
guest

308 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer
Heidi Møller Ernst
27 dage siden

Jeg brugte mel med kun 10 g protein, det hævede simpelthen så flot op!!

Jeg kan huske for mange år siden at jeg købte ciabatta med soltørrede tomater. Jeg har nogle soltørrede tomater på glas i olie. Hvis jeg bruger ca 3 af dem, tror du så jeg skal have lidt ekstra mel i, da de jo tilføjet fugt/væde.??

Kjeld Voersaa
Kjeld Voersaa
1 måned siden

Hej Lars,

Tusind tak for den virkelig gode og nemme opskrift!!
Jeg lavede lidt boller også.
Den bedste opskrift jeg/vi har prøvet,

Den skal vi nok få brugt igen og igen her hos os.

Tak!!

Hilsen Kjeld

Kim
Kim
2 måneder siden

Hej Lars.
Tusind tak for at dele en fantastisk opskrift som jeg siden jeg så den første gang for år tilbage er blevet delt med familie, venner og kolleger med stor succes. Mennesker der syntes det er svært at bage får pludselig en succes med lille indsats👨‍🍳 At den indgår som grundopskriften her i huset er mange glade for.
Mange hilsener
Kim

Anne
Anne
2 måneder siden

Hvilken salt bruger du? Jeg plejer nemlig, at bruge flagesalt når jeg bager.

Stine
Stine
2 måneder siden

Helt fantastisk opskrift, som jeg har brugt i mange år. Jeg har med stor succes lavet hjemmelavede hvidløgsbrød med dem. Skåret brødet halvt igennem i skiver, lagt en kold klump hjemmelavet hvidløgssmør i hver rille og så 2-3 minutter i ovnen. Mine gæster har sagt at de stadig drømmer om dem, bedt om opskriften og har fået strenge ordrer om, at bage dem til nytårsmiddagen i morgen.

Tak!! 😄

Stine
Stine
Svar til  Lars Koch Hansen
2 måneder siden

Jamen selvfølgelig! Det var lidt et sats første gang, men det blev vellykket!

Tager et brød, som minimum er kølet helt af.

1: skærer brødet ca. halvt igennem i skiver i ønsket tykkelse (lidt som når man skærer en Hasselbach kartoffel)

2: Putter skiver af kold, men ikke frossent hjemmelavet (eller købt) hvidløgssmør i hver “rille”

3: Sætter det på en rist midt i en opvarmet ovn (jeg satte ovnen til omkring 125 grader)

4: Tager brødet ud, når smøret er smeltet (tog ca. 3 minutter for mig)

5: lad det hvile et par minutter, men skal ikke blive koldt

6: server!

Jeg plejer at mikse saltet smør med persille og hakket hvidløg godt sammen, evt. et par dråber citronsaft, og stille det på køl et par timer, men tænker at købt hvidløgssmør kan fungere ligeså godt. 😊

Pas på der ikke kommer for meget smør i, så bliver det lidt “soggy” 😊

Håber det giver mening.

Mia
Mia
2 måneder siden

Hej Lars,
Mon du kan svare på hvorfor mine boller bliver både flade og bløde. Havde forventet en mere høj og sprød bolle -men ved ikke hvad jeg gør galt.
Bollerne er luftige nok med fine huller, men krummen er slap. Min ovn kan max gå på 275 grader -kan det være problemet? Og kan det mon afhjælpes med et bagestål?
Tak, Mia

Ellen
Ellen
3 måneder siden

Suprgode og nemme brød, som vi elsker!

Mia
Mia
3 måneder siden

Hej Lars,
hvordan bærer man sig ad med at lave boller, når dejen er så klæg?
Jeg endte ud i at ælte dem for meget sidst, så de blev for hårde og kompakte.

Majken Andersen
Majken Andersen
3 måneder siden

Disse Ciabattabrød er bare altid en vinder.
Jeg pepper, når jeg husker det, opskriften med lidt Bageenzym og Maltsirup. Desuden bruger jeg altid dobbelt mængde salt.
Opskriften kan let varieres.
Har i årevis været min grundopskrift til alt brød, flutes eller frokost boller.
5 stjerner herfra.

Mia Knudsen
Mia Knudsen
4 måneder siden

Hejsa.

Denne opskrift giver jeg helt klart 5 stjerner, selv om det er alt for lidt.
Jeg har lavet de her brød en del gange indenfor de sidste par år, sidste gang var i sommers hvor den var et stort hit.. og ikke kun hos de voksne, men også hos min grand nevø som bliver 2 år i 2024.
Så meget endda at hans plejemor (min søster) bad om opskriften.

Keep up the good work.

Erik Leif Poulsen
Erik Leif Poulsen
4 måneder siden

Når jeg skal dele dejen i 3 stk som vist på foto serie, så klister det hele sammen og det er ikke muligt at lave 3 seperate fine brød inden de skal i ovnen. Hvordan gør man?

Salma
Salma
5 måneder siden

Hej

Jeg har lavet snydeversionen på 2 timer og de blev så lækre! lavet den med tørgær og på bagestål. Men den fik mindre tid, ca. 15 min – er det pga bagestålet? De var ved at brænde for meget på 🙂 Tak for en god opskrift!

Mille J
Mille J
6 måneder siden

Min favorit opskrift på de lækreste italienske brød.

Gitte Christiansen
Gitte Christiansen
7 måneder siden

Skal der ikke noget fedtstof i?

Frode Fossum
Frode Fossum
8 måneder siden

Hei. Kain jeg bake disse med surdeigstarter😊

Dorthe
Dorthe
8 måneder siden

Verdens bedste brød, som jeg bager flere gange om ugen.
Vores familie og venner yndlingsbrød☺️
Kan jeg bruge tørgær til denne opskrift?
Sommerhilsner
Dorthe

Birgitte Kristoffersen
Birgitte Kristoffersen
Svar til  Lars Koch Hansen
8 måneder siden

Jeg har kun bagt disse lækre ciabatta med tørgær, det virker fantastisk🥳

Annette
Annette
Svar til  Lars Koch Hansen
7 måneder siden

Dejlig opskrift, som jeg efterhånden har brugt i en hel del år, når der skal forkælelse til i weekenden.
Igennem trådene har der været et par spørgsmål om tørgær, så her er lidt praktisk info.
Tørgær virker perfekt, jeg bager næsten ikke med andet efter at have boet i Canada, hvor man køber tørgær i 1-punds pakker og næsten ikke kan finde frisk gær. Jeg hamstrede lidt og har derfor stadig et lager af tørgær liggende til flere års bagning.
1 lille tsk tørgær passer fint til denne portion. Hæld det i samtidig med melet, så det lige blandes ud i det først. Koldt vand fungerer fint ved langtidshævning. I det hele taget kan tørgær bruges til alt, hvor vi normalt bruger frisk gær.
1 tsk tørgær svarer til 6-7 g frisk gær.

Anne
Anne
8 måneder siden

Hjælp! Jeg har bagt der her brød en masse gange og har haft fin succes med det. Så nemt og lækkert.
MEN nu har jeg fået en ny ovn (fedt for mig), som højst kan sættes til 250 grader (mindre fedt). Og det fungerer ligesom ikke så godt.
Jeg varmer op i meget god tid inden og bruger varmluft. Kan man måske også bruge grillfunktionen for mere smæk på drengen? Eller må jeg leve med mindre perfekt brød, når jeg har købt sådan en fesen ovn?

Magnus
Magnus
9 måneder siden

5 Stjerner

Merve Aydemir
Merve Aydemir
Svar til  Magnus
8 måneder siden

Hej Lars. Har lige bagt disse brød, men de bliver helt mørke allerede efter 10 minutter. De bages på 2. nederste rille på bagestål ved 300 grader varmluft. De får ikke heeelt nok, men de bliver simpelhen for mørke hvis de får mere. Har du et forslag til hvad jeg skal gøre anderledes, så de kan gå længere bagetid? 🙂

Hilsen Merve

Jacob
Jacob
11 måneder siden

Hej Lars,

En aften havde jeg meget at tænke over så det kunne jeg jo lige så godt gøre mens jeg æltede dej..
Fandt din opskrift men læste den ikke nærmere før jeg gik i gang.
Så var jeg færdig ca. 2 minutter senere, så i forhold til det oprindelige formål var det jo noget af en nitte.
Til gengæld blev resultatet super godt 😉
KH Jacob

Sanne Ernst
Sanne Ernst
1 År siden

Genial opskrift. Det bliver simpelthen ikke nemmere og de er også super lækre selvom de har været på frys 👌🏼

Sharon Malkanthi
Sharon Malkanthi
Svar til  Sanne Ernst
1 År siden

Hvilken temperatur skal vandet have ?
🙂

Lars
Lars
1 År siden

Kære Dr Koch
Første gang jeg prøvede opskriften på brødet, brugte jeg en lidt grovere hvedemel type med 12% protein. vi havde i skabet i forvejen, og det gik faktisk fint, omend det er en særlig udfordring at få samling på den våde dej, få den delt i tre og over på bagepladen med kun en hånd/arm, efter en blodprop i højre side af hovedet for 14 år siden, nægter venstre side af kroppen helt bogstaveligt stadig at give en hånd med i det praktiske😂
I dag ville jeg så bage brødet igen og min kone, købte ind syntes det skulle være ekstra godt, så hun købte svindyr økologisk ølands-hvedemel med 15% protein. Efter 18 timers hævning, kunne jeg godt se på dejen, at den ikke havde hævet helt så meget som sidst, alligevel hældte jeg dejen ud på bordet. Den var stadig helt flydende og fuldstændig umulig at arbejde med, trods det fik jeg alligevel nogenlunde dejen over på bagepladen, resultatet blev en form for fladbrød/knækbrød:-)). Jeg er rimelig sikker på, at jeg fulgte opskriften slavisk ligesom sidst, men har du evt. et bud på hvad jeg har gjort galt?😱🙄
De bedste hilsener
Lars Lippert

Trine
Trine
1 År siden

Hej Lars,
Jeg er stadig novice når det kommer til bagning, men vil elske at kaste mig ud i netop denne opskrift – Jeg har som så mange andre investeret i en røremaskine, men læser at du blander denne dej med en gaffel !
Er det hvad der gør forskellen fra om brødet og resultatet bliver let og luftigt, og ikke tungt og klægt.
Jeg bagte to brød i weekenden, hvor jeg brugte Manitobamel, og synes at resultatet minder mig meget om et tungt sigtebrød (Amo opskrift)

Smider mine stjerner, så snart at jeg har bagt ud fra din opskrift.

Ciao
Trine

Marianne
Marianne
1 År siden

Hej. Lyder spændende. Kan jeg bruge mit bagestål til disse brød?

Caroline
Caroline
1 År siden

Kan du skrive lige præcist (i gram), hvor meget gær, der skal være? Jeg vil ikke risikere at putte for meget gær i opskriften.

Annette Kjølby
Annette Kjølby
1 År siden

Den mest fantastiske opskrift❤️ Det lykkedes bare hver gang og alle gæster der for det serveret er så begejstret 👏👏 tusind tak
Har et lille spørsmål planlægger at bage flute i Spanien på ferie medbringer selv manitoba kan tørgær bruges hvis ja hvor meget ??😎

308
0
Noget på hjerte, så smid meget gerne en kommentar.x
()
x