5 fra 9 stemmer
Verdens bedste chokoladekage opskrift
Koch's chokoladekage
Forberedelse
10 min
Tilberedning
35 min
Samlet tid
45 min
 

Her er opskriften på verdens bedste chokoladekage, som er helt genial til børnefødselsdagen. Børnene elsker den, og så er den let at lave.

Kategori: Dessert og Kage
Køkken: Dansk
Antal: 10 personer
Kalorier: 360 kcal
Forfatter: Lars Koch Hansen
Ingredienser
Kagen
  • 300 gram sukker
  • 250 gram hvedemel
  • 35 gram kakao (6 spsk)
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 2 æg
  • 2,5 dl vand
  • 200 gram smør (blødt eller smeltet)
Glasur / frosting
  • 200 gram flormelis
  • 3 spsk kakao
  • 2 tsk kanel (stødt)
  • 2 spsk smør
  • 0,5 dl mælk
Fremgangsmåde
  1. Tænd først ovnen på 170 grader (alm. varme). Bland så alle de tørre dele sammen i en skål (sukker, hvedemel, kakao, bagepulver og salt).

  2. Tilsæt så æg, vand og smeltet/blødt smør

  3. Pisk godt sammen med en håndmixer (et par minutter), og kom i en springform på ca 20 cm i diameter.

  4. Bag kagen i 30-35 minutter ved 170 grader.

Glasur
  1. Når kagen er afkølet er det tid til glasuren. Rør flormelis, kakao, kanel, samt smør og mælk sammen i en skål og smør ud på kagen i et jævnt lag.

Opskriftsnoter

Hvis du gerne vil lave en hel bradepande (ca 35x45cm), så skal du lave en dobbelt portion. Drys evt. med lidt chokolade stykker på toppen (se billeder)

Du kan med fordel lave kagen i forvejen, og så fryse den ned (op til 1 måned). Den bevarer sin fugtighed, og smager helt eminent. Vent med at komme glasur på til du skal bruge den.

Hvis glasuren virker lidt for tynd, så kom lidt ekstra flormelis i.