Boller i karry – en super god opskrift på den klassiske ret (opskrift)

Boller i Karry – den gode opskrift

De fleste har barndomsminder om den klassiske boller i karry enten hos bedsteforældrene eller bare hos ens forældre. Her har jeg lavet 2 opskrifter. Den ene på en fremragende original udgave af boller i karry med hjemmelavede kødboller og en anden, hvor du har bollerne færdige. Begge versioner smager himmelsk og er hurtige at lave.

 

Personer og kalorier

Opskriften er til 4-5 personer. Begge opskrifter har ca. 1800 kcal. samlet set. Det svarer til 450 kcal / person.

 

Opskrift 1: Boller i Karry – helt fra bunden…

Fars:
500 gram hakket kalv og svinekød(10-12%)
1 løg
1 æg
30 gram hvedemel
1 tsk salt
Peber

Sauce:
25 gram smør
1-2 æbler
1 stort løg
2 tsk karry (mild)
1 tsk gurkemeje
3 spsk hvedemel
6-7 dl kogevand fra kødbollerne
1-2 dl fløde
Salt (ca. 1 tsk) og peber (ca. 1 knivspids).

Tidsforbrug: 1 time pga. kogning af kødboller.

 

Sådan gør du

Farsen:
Du starter med at lave kødbollerne. Riv løget og bland alle ingredienserne til farsen godt sammen.
Bring en gryde med vand i kog, skru herefter ned på lav blus. Kom herefter kødbollerne ned i vandet med en ske. Når de kommer op til overfladen er de færdige. Tag dem op og læg dem på en tallerken. Husk at gemme noget af vandet til sovsen !

Saucen:
Kom smørret i en gryde og lade det bruse op. Kom herefter revet løg og æbler i gryden. Drys karry’en over og lad stege lidt med. Tilsæt gurkemeje og mel og rør godt sammen. Rør mere eller mindre konstant så det ikke brænder på. Tilsæt kogevandet og lade saucen koge godt op så du har en god fornemmelse af konsistensen. Hvis saucen bliver for tyk så tilsæt mere vand.

Smag til end salt og peber. Kog er par minutter for at undgå melsmagen. Saucen kan også jævnes hvis du vil lave ekstra sauce. Tilsæt evt en bouillon terning hvis du gør det :-). Kom bollerne i saucen.

Slut med fløden eller mælk for at give en ekstra blød og rund smag. Serveres med almindelige ris til.

 

Opskrift 2:  Boller i Karry – den hurtige…

Karry sauce:
25 gram smør
1-2 æbler
1 stort løg
2 tsk karry (mild)
1 tsk gurkemeje
3 spsk hvedemel
6-7 dl vand og 2 boullionterninger (høns/oksekød)
1-2 dl fløde
Salt (ca. 1 tsk) og peber (ca. 1 knivspids).

1 pose færdige kødboller 500 gram. (f.eks. tulip eller lignende). Kan købes i Fakta / Rema1000 etc.


Tidsforbrug:
ca. 25 minutter.

 

Sådan gør du

Fremgangsmåden er som for ovenstående det vil sige:
Kom smørret i en gryde og lade det bruse op. Kom herefter revet løg og æbler i gryden. Drys karry’en over og lad stege med. Tilsæt gurkemeje og mel og rør godt sammen. Rør mere eller mindre konstant så det ikke brænder på. Tilsæt vandet lidt ad gangen (inkl. bouillonterninger)  så du har en god fornemmelse af konsistensen. Hvis saucen bliver for tyk så tilsæt mere vand.

Smag til end salt og peber. Kog igennem et par minutter for at undgå melsmagen. Saucen kan også jævnes hvis du vil lave ekstra sauce. Tilsæt evt en bouillon terning hvis du gør det 🙂 Når saucen har den rette konsisten, så tilsætter du kødbollerne. Lad dem varme stille og roligt op.

Slut igen af med fløde eller mælk for at give en ekstra blød og rund smag. Serveres med almindelige ris.

Lidt blandede billeder

 

Kommentarer og spørgsmål

Har du spørgsmål, kommentarer eller andre gode råd, så smid en kommentar nedenfor. Al feedback prissættes.

Information
recipe image
Opskriftsnavn
Boller i Karry
Opskrift af
Online (År-Måned-Dag)
Forberedelsestid
Bagetid
Samlede tidsforbrug
Gennemsnitslig karakter fra besøgende
51star1star1star1star1star Based on 44 Review(s)

Om Lars Koch Hansen

Lars er født i 1979, bor i Kolding med sin familie (hustru + 2 børn), og er uddannet læge. Han er glad for ting der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Derudover elsker han gode opskrifter, og så er han vild med gadgets og elektronik.

Se alle indlæg

Har du et produkt, som kunne have interesse for bloggen? Vil du lave en give-away, eller har et nyt produkt, som du gerne vil have testet og dermed få spredt budskabet, så er du selvfølgelig velkommen til at tage kontakt. Kontaktoplysninger herunder, eller på siden "Om mig". Du kan læse mere omkring et samarbejde på siden "Samarbejdspartnere", hvor der står lidt om besøgende m.m.

Kunne du tænke dig at blive "med-blogger" og på den måde få dine ting ud på en allerede etableret platform? Det kunne f.eks. være en gennemgang af et lækkert produkt du har købt, eller en lækker opskrift, som du bare MÅ dele. Det behøver ikke være noget du har opfundet. Det vigtigste er at opskriften er god, og du har billeder af processen. Du får selvfølgelig din egen profil på siden. Send mig en besked (info@drkoch.dk), så ser vi på det...

Lars Koch Hansen

Lars er født i 1979, bor i Kolding med sin familie (hustru + 2 børn), og er uddannet læge. Han er glad for ting der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Derudover elsker han gode opskrifter, og så er han vild med gadgets og elektronik.

6 tanker om “Boller i karry – en super god opskrift på den klassiske ret (opskrift)

  • 9. marts 2018 at 19:04
    Permalink

    Hej Lars.
    Tak for efter sigende en super opskrift.
    Desværre drillede den lidt for os, fik stort set ingen smag. 🤬
    Hvad for en Karry, samt gurkemeje bruger i, og hvor køber i den.?
    Pft.
    Mvh Kim

    Svar
    • 9. marts 2018 at 22:23
      Permalink

      Hej Kim.
      Karry blandingen fra Lidl plejer at være god og vandt så vidt jeg husker også Politikens test på et tidspunkt.

      Steg gerne karryen af i den brusende smør og tilsæt så løg og æbler. Det frisætter endnu mere aroma end når den tilsættes som skrevet i opskriften. Den må ikke tage farve bare lige varmes godt igennem.

      Der er lidt forskel på hvor meget karry smag man ønsker 😊

      Gurkemejen er ligemeget. Den jeg bruger har jeg vidt købt i Føtex (Santa Maria) eller hvad den nu hedder. Det giver primært farve 👍

      Pøj pøj. Vil gerne høre når det lykkes 😉

      Svar
  • 22. januar 2017 at 14:28
    Permalink

    Boller i karry er fantastisk. Jeg må indrømme jeg helt klart er til hjemmelavede kødboller, men købebollerne er gode i en snæver vending. TUSIND tak for en simpel, og ekstremt velsmagende portion boller i karry.

    Jeg vil anbefale alle opskriften, og børnene kan hjælpe med at rive æblerne 🙂
    PRØV den

    God dag,
    Mvh Mette

    Svar
    • 25. februar 2017 at 13:15
      Permalink

      Hej mette.
      Tusind tak for roserne. Vi elsker den også herhjemme 😍

      Svar
  • 15. januar 2017 at 15:12
    Permalink

    Perfekt En hurtig omgang mad til børnene 🍗👍😃

    Svar
    • 25. februar 2017 at 13:16
      Permalink

      Lige præcis. 😊Og tak for feedback 👍
      God mad der er let at lave er genialt 😍

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.