Hus og haveKøkken og hjemTests

Test: Bosch Indego Connect 400 (S+) robotplæneklipper

Introduktion

Er du på udkig efter en robotplæneklipper, så du ikke selv skal i gang med den gamle håndskubber, eller det larmende uhyre, der står gemt i skuret? Vi bor i et “nybyggerområde”, hvor grundede primært består af hus, græs og et par bede. Jeg har derfor længe gået og kigget på muligheden for en robotplæneklipper. Jeg har tidligere haft en Robomow, men den larmede rigtig meget, hvorfor jeg har været lidt tilbageholden med at hoppe på igen.

Jeg har været så heldig at få en Bosch Indego S+ 400 robotplæneklipper til test, og den vil jeg forsøge at give dig et overblik over – både de gode ting, men selvfølgelig også de dårlige, hvis der er nogle.

Bosch er kommet med en opgraderet udgave af S+400 modellen. Den nye model kan du læse min gennemgang af her: Test: Bosch Indego M+ 700 robotplæneklipper. Den nye model har fået bedre batteri, og lidt bedre hjul – men prisen er også steget…

I denne artikel vil jeg tage dig igennem Bosch Indego S+ 400 Connect’s fordele og ulemper. God fornøjelse.

 

Specifikationer

  • Batteritype: Lithium-ion
  • Batterispænding: 18 V
  • Batteriladetid: 45 min
  • Batteridriftstid: 45 min
  • Plæneareal: op til 400 m²
  • Klippebredde: 19 cm
  • Klippehøjde: 30, 40 eller 50 mm.
  • Skæresystem: 3 roterende knive
  • Vægt: 7,6 kg
  • Hastighed: 40 cm/sec
  • Maks. Stigning: 27 %
  • Størrelse: 44.5×36.4×20.2 cm
  • Støjniveau max. 63 dB

 

App til Android og iPhone

Funktioner i app’en:

  • Klip plænen
  • Pause
  • Kør retur til basestation
  • Indstille klippetider I kalenderen
  • SmartMowing (klipning efter vejrudsigt m.m.)
  • Fejlmeldinger
  • Information omkring plæneklipperen (klippetid etc)
  • FAQs
  • Kontaktoplysninger til support
  • Opdatering af software
  • Køb sliddele

 

Bosch Indego s+ 400 robotplæneklipper connect

Design og kvalitet

Bosch Indego S+ 400 har en rigtig fin størrelse. Den er ikke for stor, og det gør at den lettere kan komme rundt i haven, hvis du har en del træer og bede. Den er faktisk meget pæn (se billeder). Den nye udgave er meget pænere end den tidligere Bosch Indego. OBS: Standardfarven er grøn, som på billedet herover. Den blå farve er et tilkøb 🙂

Plæneklipperen har en rød stopknap på toppen, så man let kan afbryde den, hvis man hurtigt ønsker dette. Ved siden af stopknappen kan du justere klippehøjden. Der er tre højder (30-40-50 mm). Bagerste på maskinen sidder displayet, hvor du også kan vælge dansk menu. Her kan du sætte den i gang med klipning, klippe i et bestemt område etc. Dog vil man i dagligdagen kontrollere plæneklipperen via app’en, da det er super let, og bare fungerer.

Bosch Indego S+ 400 robotplæneklipperen er robust, og virker ikke som noget der er ved at rasle fra hinanden. Der er rigtig fint, og ”lugter” af kvalitet. Som nævnt synes jeg maskinen er ret flot. Den ser lidt sporty ud. Man kan tilkøbe forskellige farver på skjoldet, som let skiftes. Du kan både få forskellige farver, og du kan også få skjoldet med tryk f.eks. flag, mariehøne tryk etc etc. En fin lille gimmick. Jeg har også skjold i blå og pink (se fotos).

 

Installation

Det første du skal gøre er at finde et passende sted til din ladestation. Den skal helst så et sted, hvor der ikke er direkte sol. Alternativ kan du tilkøbe en lille garage, som beskytter mod direkte sollys, og regn. Når stedet er fundet, så sættes den fast, og du trækker strøm til lade-/basestationen. Som ved de fleste andre robotplæneklippere skal der trækkes et kabel rundt langs kanten af plænen, som robotplæneklipperen bruger til at styre efter. Der medfølger selvfølgelig et målebånd i tyk pap, så man let kan trække det rundt i haven. Man banker kablet fast oven på plænen med de medfølgende pløkker. Ledningen vil stille og roligt forsvinde ned i plænen over den kommende måneds tid.

Når du lægger kanttråden ud, så kan du også afskære trampoliner, større bede etc. ved at trække ledningen rundt om disse ”øer” i haven. Du skal sørge for at trække ledningen parallelt fra kanten ind til denne ø (se billeder). Gør du det, så vil plæneklipperen ikke genkende den dobbelte tråd som en afspæring, og derfor bare slå henover den. Der er en fin beskrivelse af det i manualen (dokument)

Først gang maskinen skal rundt i haven følger den kanttråden. Du går bag den, og møde den en forhindring kan du vælge om det er basestationen eller ej. Det er fordi den vil kortlægge haven. Når den har været hele vejen rundt, så vil den støde ind i siden af ladestationen, og her trykker du selvfølgelig ja til at det er basen. De følgende gange plæneklipperen slå vil den kortlægge haven, og finde dine afgrænsede øer, hvis du har lavet sådan nogle.

En ting man skal være lidt opmærksom på når man installerer robotten er at hjulhøjden er relativ lav. Det betyder intet, hvis din plæne er plan – men har du lidt høje kanter mod fliser eller hæk, så kan du risikere at den skraber på bagenden, og skal hjælpes fri. I vores have var græsplænen 10 år gammel, og der var vokset en del græs ud over kanterne på fliserne og derfor en kant på 4-5 cm ned. Jeg blev nød til at rette kanter til inden jeg fik den til at køre. Det var tiltrængt alligevel – men det skal man selvfølgelig lige være opmærksom på.

 

Tips til opsætning:

Sørg for at overholde den afstand der anbefales. Jeg har selv, og hørt om flere, der gerne vil have den helt tæt på f.eks. en mur, og derfor gjort afstanden mindre end anbefalet. Det resulterer i at du kommer til at skulle justere mange gange, da den vil sætte sig fast, hvis du ikke gør det. Så overhold anbefalinger (selvom man tænker det lige kan tilpasses lidt :-))

Husk at kanttråden skal være stram ned til græsset, da du risikerer at tråden klippes over, hvis den er for løs. Køb evt. ekstra pløkker. Hellere lidt for mange end for lidt.

 

Sikkerhed

Maskinen stopper så snart du løfter den, så det er nærmest umuligt at komme galt af sted. Støder den ind i noget vender den om med det samme. Der er ikke ”bløde” støddæmpere på kanterne, som jeg havde på en tidligere model jeg testede. De bløde støddæmpere gik i stykker efterhånden, som maskinen havde bumpet ind i diverse ting. Det kommer ikke til at ske her.

 

Støjniveau

Det officielle støjniveau er på 63 dB. Jeg ville til en hver tid gå efter en robotplæneklipper med så lavt et støjniveau som muligt. Denne model fra Bosch er ikke blandt de helt lydløse, men det er bestemt acceptabelt. Jeg har tidligere haft en Robomow City 120, som lå omkring 73 dB, og det var ALT for højt. Bosch Indego S+ 400 kan man høre køre stille og rolig rundt i haven, men lyden er en rolig summen, som ikke generer mig.

Jeg plejer at anbefale at man optimalt set skal gå efter et støjniveau under 60 dB, og det mener jeg stadig man skal forsøge. Tit er det et kompromis, da de helt støjsvage ofte også er dem der koster allermest. I denne udgave fra Bosch synes jeg man har ramt et super godt kompromis, hvor prisen rammer perfekt, og støjniveauet er helt acceptabelt.

 

Daglig brug

Klipning

Robotplæneklipperen startes let via den medfølgende app. Du kan gøre det på farten, da plæneklipperen er online via det indbyggede GSM (mobil) modul. Det er super smart, og gør også at du kan se på app’en, hvor plæneklipperen befinder sig på din græsplæne. Bruger du Alexa stemmestyring, så skulle du kunne styre den lille plæneklipper via dette. Jeg har iPhone, så kan desværre ikke teste det.

Logicut

En anden super fin ting er LogiCut teknologien, som i bund og grund ”bare” betyder at den slår græsplænen som du selv ville gøre. Den kører parallelt, og på den måde får du faktisk fine diskrete parallel striber, som nå du selv slår græsplænen. Det smart er at den følger samme ”parallelle” tilgang over hele plænen – selv når den har været retur i opladeren. Når hele plænen er slået, så vil den ved næste start vælge en anden retning, så du ikke får kørespor. Det er super smart, og det fungerer fantastisk godt.

Logicut Bosch Indego 400 s+ connect super smart

 

SmartMowing

Jeg har sat min til at slå græsplænen via ”SmartMowing”, som er en genial funktion. Du vælger, hvor mange gange pr. uge du gerne vil have at plænen bliver klippet. Herefter finder Bosch Indego S+ 400 plæneklipperen automatisk ud af, hvornår det passer bedst at dette bliver gjort ud fra vejrudsigten, og indenfor den tidsperiode, du har angivet er ok at slå. Jeg har angivet at jeg ikke vil have slået græs mellem 20-08, men man kan sagtens have den kørende om natten, hvis man hellere vil det. En anden smart ting er at den vil øge frekvensen af græsslåningen i perioder, hvor den ved at græsset vokser hurtigt (vand / sol etc).

Batteritid

Når Bosch Indego klipperen nærmer sig et tomt batteri, så finder den automatisk direkte retur til ladestationen. Den følger ikke kanttråden, som jeg har set hos mange andre maskiner. Den kører simpelthen via kortet, og den vælger ny rute løbende, så man undgår køre-spor på græsplænen. Smart. Robotplæneklipperen har ca. 45 minutter klippetid før den returnerer til ladestationen. Når den har ladet op igen, så vender den tilbage og forsætter et sted på plænen, hvor den endnu ikke har været. Det er ikke sikkert den starter præcis, hvor den slap, men den husker, hvor den har været. Har man en plæne som vores (ca. 340 m2) så skal den lade en del gange før den har nået hele plænen. Her kunne jeg godt have tænkt mig bare et lidt større batteri. Dog fungerer det super godt som det er – men den skal altså forbi laderen ca. hver 45. minut.

Forhindringer

Vi har diverse smalle passager (ca. 1 meter) plus frugttræer og gyngestativ. Her var jeg lidt spændt på om Bosch Indego S+ 400 plæneklipperen ville komme til kort. Men selv om tingene ikke er afskærmet med kanttråd, så fungerer det stadig fint. Den bumper selvfølgelig stille ind i tingene, hvorefter den navigerer uden om. Der efterlader den et mindre område, som ikke bliver klippet. Men når den næste gang klipper i en anden “parallel” retning, så får din stadig det hele med. Det er i hvert fald godkendt herfra.

 

Rengøring

Rengøringen er også let. På ydersiden af plæneklipperen bruger du bare en klud, eller en blød børste. Maskinen siger også selv til når den skal renses inde ved selve klippe-bladene. Det gøres let med en stiv børste. Jeg har bare brugt en stiv opvaske børste til at få det tørre græs af. Det har kun være minimale mængder, så der er ikke noget specielt over det.

 

Ekstra udstyr

Ladestationen er smart, da den beskytter robotten mod vind og vejr (specialt en masse vand). Den fylder ikke en masse (se fotos).

Du kan også få forskellige skjold til maskinen, så du let kan skifte farve, hvis du hellere vil have en rød plæneklipper. Det er en smart lille ting, og faktisk ikke noget der er så dyrt endda. Du kan også få skjold med regelrette motiver. De kan bestilles via Bosch’s hjemmeside.

 

Pris

Aktuelt ligger prisen omkring 6-7.000 kroner for Bosch Indego S+ 400 (også kaldet Bosch Indego 400 Connect). Modellen der går op til 350 m2 er lidt billigere, så den kan du med fordel vælge, hvis du har en mindre plæne. Kan købes i de fleste Hus/Have butikker såsom Silvan, JemogFix, Davidsen etc.

Her har du de allerbedste priser aktuelt. Priserne er leveret af Pricerunner.com, som automatisk sørger for opdaterede priser (inkl. porto). Læs mere hos forhandlerne ved at klikke på linket.

– i samarbejde med PriceRunner

 

Billeder

 

Video

Hastigheden er sat lidt op 🙂 Så er det lidt lettere at se LogiCut teknologien i aktion.

 

Dokumenter

Installationsvejledning fra Bosch
Se diverse instruktionsvideoer på Bosch’s hjemmeside.

 

Spørgsmål eller kommentarer

Har du selv en Bosch Indego S+ 400, så vil jeg jo gerne høre om din erfaring. Du er meget velkommen til at skrive det længere nede i kommentarfeltet. Hvis du har spørgsmål, så skriv ligeledes herunder, så svarer jeg så hurtigt som muligt. Jeg svarer ikke på spørgsmål pr. mail, da det bliver for uoverskueligt, og så er der heller ikke andre der kan få glæde af det. Det håber jeg du forstår 🙂

Forskel Bosch Indego S+ 400 og Indego 400 Connect

Kært barn har mange navne. Selve modellen hedder Bosch Indego S+ 400, mens serien hedder Connect. Connect er den nye udgave, hvor der er indbygget GSM modul, så plæneklipperen hele tiden er online, og dermed giver en masse fordele bl.a. at du kan styre den fra afstand via app’en og automatiske opdateringer. Super smart.

 

Det med småt

Bosch Indego S+ 400 er stillet til rådighed af Bosch. Som altid står jeg 100% inde for testens konklusion og beskrivelserne i testen. Bosch har ikke haft mulighed for at ændre eller læse teksten forud for publiceringen, så du kan selvfølgelig regne med en ordentlig vurdering af min side.

 

Konklusion

Bosch Indego S+ 400 / Connect robotplæneklipper
  • Design / Byggekvalitet
  • Installation
  • Dagligt brug
  • Batteri
  • Lydniveau
  • Rengøring
  • Stabilitet - oppetid
  • Pris
4.2

Samlet vurdering

Bosch Indego S+ 400 er en super fin robotplæneklipper for græsplæner op til ca. 400 m2. Den er flot, og den fungerer bare uden at løbe tør for strøm, fare vild etc. Kan du levet med en acceptabel men diskret summen, når den slår din græsplæne, så får du en meget funktionel maskine, der klipper og navigerer perfekt. Logicut teknologien er genial.

Grunden den lave hjulhøjde kan det give problemer, hvis man har en plæne med mange bakker/stigninger eller når græsset er vådt!  Ellers en fremragende maskine i et fornuftigt prisleje.

Gode ting

  • Logicut (Intelligent klipning)
  • SmartMowing
  • Intelligent navigation
  • Udseende
  • Byggekvalitet
  • App’en
  • Gratis opkobling til mobilnet (GSM)
  • Let opdatering af software via GSM
  • Fornuftigt prissat
  • Mulighed for skift af skjold
  • Let rengøring
  • Kan styres via Alexa stemmestyring (har ikke prøvet)

Dårlige ting

  • Batteritiden kunne være bedre
  • Lav hjulhøjde (så ikke god til skrænter/stigninger)
  • Støjniveau marginalt for højt – men helt ok!
Følg
Giv besked ved
guest

49 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer
Martin Sundal
Martin Sundal
1 År siden

Hej jeg har købt en 400.mit spørgsmål er om den kan klare en plæne på Ca 850kvm. Vil den ikke bare køre ind flere gange og lade før den er færdig med min plæne.???? Martin—-
sundal1far@gmail.com

Torkild Falstrup
Torkild Falstrup
Svar til  Martin Sundal
1 År siden

Det tror jeg desværre ikke, da det er mere end det dobbelte af kapaciteten, den er bygget til. Min plæne er på 430 m2. Når maskinen kører en cyklus (10 gange iflg. app’en, ca. 8 timer og siger, den er færdig) er der altid “blanke pletter”. De fleste gange snupper den disse områder næste gang men sjovt nok, og for det meste, de samme steder. Med den størrelse du har vil jeg nok ofre et par tusind mere på en M+700… Jem&Fix kr. 7.285.-

Ole Harder
Ole Harder
2 år siden

Hej Lars,

Tak for svar, kantledningen er ok, jeg havde en samling og den lavede jeg om, nu tændte jeg for strømmen og den grønne lampe blinkede ikke, så tastede jeg koden ind og trykkede start nu og så begyndte lampen at blinke meget mærkeligt?
Jeg har også et måleinstrument så jeg kan måle gennemgangen i kablet og det er ok.

mvh
Ole

Jens T
Jens T
2 år siden

Hej Lars,
Tak for dine gode beskrivelser af både denne Bosch og din gamle Robomow. Jeg er langt i overvejelserne om at købe en robotplæneklipper, men har lige en udfordring jeg skal have løst. Min have er – lidt på samme måde som din – opdelt i to plæner. Én på ca. 300 m2 og én på ca. 125 m2. De er opdelt af en fliseterrasse (umiddelbart samme fliser som dine, 50×50), som er ca. 6 meter bred. Baseret på din erfaring – er det muligt at linke de to stykker? Det er ikke noget problem for mig at tage fliserne op. Hvordan lægges kablerne optimalt? Jeg er pt. Mest hooked på Bosch Indego S+500, men det kunne også været et andet mærke.
På forhånd tak 🙂
Mvh Jens

Flemming Christiansen
Flemming Christiansen
2 år siden

Hej Lars.
Dine rosende ord om Indego 400 er absolut ikke min oplevelse. Min indego 400 kan ikke holde de parallelle linier, men trækker en lille smule til Venstre. Dette resulterer i flere store uklippede arealer når klipninger er færdig. At den ikke har en regnsensor er en stor mangel, idet den ret hurtigt stopper til.
Jeg renser den tit, således styrehjulene løber let. Dette hjælper ikke på parallelklipningen. Jeg vil fraråde folk at købe Bosch Indego.
Venlig hilsen Flemming Christiansen.

Ole Harder
Ole Harder
Svar til  Lars Koch Hansen
2 år siden

Hej Lars,
Jeg har købt en Bosch Indego 400 for ca 2 måneder siden men de sidste par uger har jeg haft problemer med den, lig pludselig stopper den og den grønne lampe på lade stationen blinker, jeg tar så strømmen fra 240V og måler på kantledningen og der er god forbindelse, så sætter jeg strøm til efter en times tid og så lyser den grønne lampe igen og maskine kører igen, den så gøre det samme efter en halv time eller 10 min, hvad tror du at det kan være? jeg er ved at få spat af det problem. mvh Ole Harder

Karsten Isaksen
Karsten Isaksen
3 år siden

Hej Lars, fin anmeldelse. Lille spørgsmål – har du erfaring med at føre kablet under fliser … vores plæne er opdelt af en flisebelagt sti … jeg tænker, der skal laves en “bro”, hvor jeg fører ledningen under fliserne med et mellemrum på en halv meters penge, så klipperen ikke opdager, at der ikke er nogen plæne… men jeg er i tvivl om, hvorvidt det giver problemer med forbindelsen… det er syv cm tykke herregårdssten…
Mvh
Karsten

Karsten Isaksen
Karsten Isaksen
Svar til  Lars Koch Hansen
3 år siden

Hej Lars 😊 Tak for både hurtigt og rigtig godt svar .. det giver perfekt mening, og jeg vil give mig i kast med projektet i den kommende weekend … og vil sørge for at tage højde for de 75 cm mellem kablerne. Mvh Karsten

Torkild Falstrup
Torkild Falstrup
3 år siden

Hej Lars, Jeg er den lykkelige ejer af en 400 connect (har også tidligere haft en Robomow, der larmer p.g.a. den store kniv). Mit problem, som jeg ikke finder svar på i nogen manual er, at klippehøjden selv ændrer sig! Jeg kan lide en flad plæne på 3 cm. men hver anden gang, jeg kigger ud til den er højden selv smuttet op på 4. Findes der en logisk forklaring på det?

Lars
Svar til  Torkild Falstrup
3 år siden

Lyder som en defekt låsemekanisme. Prøv at ringe til Bosch support. Det må kunne fixes let.

Niels K.
Niels K.
3 år siden

Hej Lars.
Jeg har siddet og læst en masse om robotplæneklipper, men det undre mig, at der står så forbavsende lidt omkring klipning af kanter. Klipning af selve plænen er vel problemløs for en robot, hvis plænen er nogenlunde jævn og reel, men kanter og forhindringer må give anledning til en del overvejelser. Mange steder må der vel stå en græskant tilbage på ca. 20 cm, og det må da være en meget væsentlig ting i overvejelserne om at anskaffe en robot?
Hvad har I gjort jer af overvejelser omkring kanterne? Fliser, bred jordkant i bedene, kantklipning med alm. plæneklipper…?
Jeg har heller ikke fundet noget omkring holdbarheden på de små skarpe knive. Er der nogen, som har erfaring med, hvor tit de skal skiftes?
mvh / Niels

Lars Koch Hansen
Svar til  Niels K.
3 år siden

Hej Niels.
Det er en god pointe. Generelt er det fælles for robot plæneklippere at de ikke slår helt ud til kanten. Nogle har selve Klipperen i den ene side (worx, nogle robomow) for at minimere kanterne men de ender alle med noget der bliver stående.

Det bedste råd er at have en batteri kantklippee/græstrimmer (F.eks https://drkoch.dk/test-af-black-and-decker-graestrimmer-batteri-36v/). Så er det super let at tage en kant-tur hvor du trimmer. Det skal bare gøre en gang hver 14 dage og tager 5 minutter. Resten af tiden nyder du dine fine plæne.

Mht skærene så er der meget forskel på hvor længe de holder. Mine har holdt i 1,5 sæson nu. Hvis du har smågrene, æbler etc som falder på plænen) så holder de formentlig kortere. De enkelte maskiner beder dig tjekke dem for hver 100 arbejdstimer.

Rigtig god dag
Mvh Lars

ole rubak
ole rubak
3 år siden

Hej. Har købt en connect 400 s. kan jeg starte den op analogt (manuelt) på displayet og evt . senere slette dette og derefter starte op via app ? Vil den med manuel (display med knapper) installation også kunne tage hensyn til vejrudsigten? Mvh ole rubak

Lars Koch Hansen
Svar til  ole rubak
3 år siden

Hej Ole,
Du kan sagtens starte den direkte fra plæneklipperen. Når du så vil sætte den sammen med app’en, så skanner man en lille QR kode bag på maskinen. Du kan også starte SmartMowing fra maskinen, så vidt jeg husker.
Men vil du være helt sikker, så tænker jeg du skal kontakte Bosch Support. De er super flinke.

God fornøjelse 🙂

Rene
Rene
3 år siden

du skriver
I vores have var græsplænen 10 år gammel, og der var vokset en del græs ud over kanterne på fliserne og derfor en kant på 4-5 cm ned. Jeg blev nød til at rette kanter til inden jeg fik den til at køre.

hvad har du gjort ? hævet fliserne ?

man kan stille klippehøjde fra 30-40-50 er der kun de 3 muligheder ? kan man ikke stille den på 35mm. ?

GSM ? er det ikke wifi den er på ?

Lars koch hansen
Svar til  Rene
3 år siden

Det lyder som en sløv låse mekanisme. Prøv at kontakte Bosch support. Det må kunne fixes.

Jon Hansen
Jon Hansen
3 år siden

Hejsa – hvis man har en lidt større have – ( er nemlig ikke helt sikker på hvor stor den er ) vil den der hedder sbosch indego m 700 connect – være præcis den samme som den her 400 bare med et større batteri ??

Ingolf Andersen
Ingolf Andersen
Svar til  Lars Koch Hansen
3 år siden

Hejsa. Jeg har læst at forskellen er at 700 har mulighed for at udskifte batteriet som skulle side under en klap i fronten af maskinen. 400 har ikke denne mulighed. Jeg har søgt mange steder på nettet, men har ikke fundet nogle tegninger på opbygning af indego.

Jon Hansen
Jon Hansen
Svar til  Lars Koch Hansen
3 år siden

Hvis man nu har omkring 500-540m2 have- vil man så stadig kunne bruge denne her maskine og vil den selv finde udaf hvad den mangler at blive slået efter den har været i opladerstanderen ??

Jon Hansen
Jon Hansen
Svar til  Lars Koch Hansen
3 år siden

Tusind tak – så bliver det den jeg bestiller hos silvan i dag og en garage til den….

Margit
Margit
4 år siden

Hej Lars
Husk at en robotplæneklipper altid kun må køre om dagen når det er helt lyst, pindsvinene kommer frygteligt til skade i mødet med dem. Og de er ikke bange for dem😢🦔

Morten
Morten
4 år siden

Lige en lille note: Da jeg fik sat min Indego kunne jeg høre den larmede mere end den Worx M500 jeg har i baghaven, selvom den skulle larme 4db mindre. Jeg sendte den derfor til reparation og har lige fået en ombytter tilbage i dag. Den larmer mindre end Worx’en, som den også burde.
(Hvis ikke man ved hvor meget den bør larme, tror jeg at de fleste ville have accepteret det lydniveau den defekte havde)

Morten
Morten
Svar til  Lars Koch Hansen
4 år siden

Det lyder som at græsklipningen larmer mere end maskinen og det er sådan min er nu. Før larmede maskinen mere end selve græsklipningen.
Noget andet var at den larmede mere på 30 mm end 50 mm og den nye andre ikke lyd efter klippe længden.

Henrik
Henrik
4 år siden

Hej Lars.
Jeg har en indigo 400 hvor den har klippet kablet over.
Har du en fiks løsning til rep? Kan/skal man bruge de to medfølgende connectere eller er det kun til udvidning?
OG, kan man lægge en halv meter ekstra ved slutningen mod basen så man har lidt at justere med?

PFT
Henrik

Henrik
Henrik
Svar til  Lars Koch Hansen
4 år siden

Ok krympe, check.
OK, så man kan bruge de to connectors der følger med nu, inden krymp ikke?

Giver god mening med det nedgroede ledning. Det dropper jeg!

Tusind tak for hurtigt svar!

Mvh

Morten
Morten
4 år siden

Hej,
Er det muligt at have 2 indego’er koblet på samme konto i app’en?
F.eks. den hjemme og den i sommerhuset.

Morten
Morten
Svar til  Lars Koch Hansen
4 år siden

Tak for svaret. Det prøver jeg. 🙂
Mvh
Morten

Ingolf Andersen
Ingolf Andersen
Svar til  Morten
4 år siden

Hej Lars.
En fin test på Bosch indego du har skrevet, og jeg syntes at klippe metoden er genial. Spørgsmål: Er 18volt egentligt stærkt nok og kan man opdele for og baghave i zoner.

Mka
Mka
Svar til  Lars Koch Hansen
3 år siden

Hvordan har den det med kantet langs hækken, ofte har man jo en lille kant med hvor græsset stopper og jorden starter ved hækken kan den komme helt ud eller skal man rundt med kant klipper?

49
0
Noget på hjerte, så smid meget gerne en kommentar.x
()
x