Hjemmelavede rugbrødschips – genialt (opskrift)

Lav dine egne rugbrødschips

Der findes rigtig mange lækre ting, man kan “fodre” kroppen med, når man ønsker en lille snack. Et af de lidt sundere alternativer er rugbrødschips. Du kan købe dem hos bageren og betale kassen for dem, eller du kan lave dem selv. Det er egentlig utroligt simpelt. Enten kan man lave sit eget rugbrød (se min opskrift her), eller man kan købe et stort langt rugbrød hos. f.eks. lagkagehuset (gerne softkernerugbrød). Den sidste måde er klar den letteste. Her ridser jeg lige kort op, hvad du skal gøre.

opskrift rugbrødschips hjemmelavede hjemmelavet rugbrødschips med salt

Opskrift rugbrødschips

Her er en opskrift på rugbrødschips. De er lette at lave, og de er perfekte til ostebordet, eller som en lidt sundere snack.
5 fra 5 stemmer
Udskriv Pin Kommentér
Ret: Brød
Køkken: Dansk
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 25 minutter
Samlet tid: 35 minutter
Antal: 1 portion
Forfatter: Lars Koch Hansen
Ingredienser
  • 1 rugbrød (skåret i tynde skiver)
  • Olivenolie (anden olie kan også bruges)
  • Flage salt
Fremgangsmåde
  • Læg de fint skåret rugbrødsskiver på en bradepande. De må gerne ligge tæt. Typisk mellem 9 og 12 stykker pr. bradepande (se billeder).
  • Pensl rugbrødsskiverne med en god olivenolie, og drys lidt flagesalt henover (Maldon eller lignende).
  • Bag brødskiverne i ca. 20-25 minutter ved 160 grader i varmluft (Mankan sagtens bage 2-3 plader ad gangen).
  • Når de tages ud af ovnen, så tjek at de er sprøde (de bliver mere hårde når de er kolde), eller giv dem nogle minutter mere.
  • Lad dem afkøle på en rist, så de ikke danner kondens under dem. 
  • Når de er kolde, så knæk dem i mindre stykker og kom dem i en dåse. 
Opskriftsnoter
  • Det letteste er at købe rugbrødet hos bageren, og så få dem til at skære det i så tynde skiver de kan. Hos vores bager er det 4 mm. Det er vigtigt at brødene er kølet godt af inden de skæres, da de eller klæber, og går i stykker ved skæring. Så køb sidst på dagen.
  • Laver du rugbrødet selv (opskrift på rugbrød), skal du skære det i så tynde skiver som muligt. Erfaringer siger, at man ikke kan komme ret meget under 5-7 mm i tykkelsen med en alm. køkkenkniv. Men så tyndt som muligt. 
  • Rugbrødschips er perfekte til madpakken, ostebordet, eller som en sundere snack.

 

Velbekomme 🙂
Ps. Tak til Heidi og Line for det gode tip 🙂

Billeder

img_0735 img_0733 rugbrødschips img_0738

Om Lars Koch Hansen

Lars er født i 1979, bor i Kolding med sin familie (hustru + 2 børn), og er uddannet læge. Han er glad for ting der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Derudover elsker han gode opskrifter, og så er han vild med gadgets og elektronik.

Se alle indlæg

Har du et produkt, som kunne have interesse for bloggen? Vil du lave en give-away, eller har et nyt produkt, som du gerne vil have testet og dermed få spredt budskabet, så er du selvfølgelig velkommen til at tage kontakt. Kontaktoplysninger herunder, eller på siden "Om mig". Du kan læse mere omkring et samarbejde på siden "Samarbejdspartnere", hvor der står lidt om besøgende m.m.

Kunne du tænke dig at blive "med-blogger" og på den måde få dine ting ud på en allerede etableret platform? Det kunne f.eks. være en gennemgang af et lækkert produkt du har købt, eller en lækker opskrift, som du bare MÅ dele. Det behøver ikke være noget du har opfundet. Det vigtigste er at opskriften er god, og du har billeder af processen. Du får selvfølgelig din egen profil på siden. Send mig en besked (info@drkoch.dk), så ser vi på det...

Lars Koch Hansen

Lars er født i 1979, bor i Kolding med sin familie (hustru + 2 børn), og er uddannet læge. Han er glad for ting der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Derudover elsker han gode opskrifter, og så er han vild med gadgets og elektronik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

8 spændende tanker om emnet “Hjemmelavede rugbrødschips – genialt (opskrift)

  • 18. januar 2019 at 19:58
    Permalink

    Super god og let opskrift ❤️

    Svar
  • 14. marts 2018 at 09:29
    Permalink

    Et lille tip, som gør de lækre chips endnu mere lækre er at gnide brødet med hvidløg inden man kommer olie og salt på. Det smager fantastisk

    Svar
  • 22. januar 2017 at 10:55
    Permalink

    tak for en god opskrift. Super lækkert og billigt med hjemmelavede rugbrødschips

    Svar
  • 17. oktober 2016 at 21:06
    Permalink

    Mange tak for den fine opskrift. De passer perfekt til mit ostebord i weekenden. Så kan jeg også lige nå at teste det af inden. Hvor lang tid kan de holde sig?

    Svar
    • 18. oktober 2016 at 08:07
      Permalink

      Hej Stine,
      Velbekomme. Jeg er sikker på at rugbrødschips’ne bliver et kæmpe hit. Da de er tørret godt ind, vil jeg forvente en holdbarhed på ca.1 måned – måske længere… Men jeg tvivler på de holder sig så længe 🙂

      God fornøjelse.

      Svar


🙌 Følg mig på Instagram eller Facebook og få vores nyeste anmeldelser, gode tips og inspiration som den allerførste 🙌

Klik og følg mig på Facebook
👇👇

 

😟 Luk, jeg er ikke interesseret i nye tests og inspiration 😟 


Følg mig på Instagram eller Facebook og få de nyeste opskrifter, gode tips og inspiration til hverdagen som den allerførste.

👇 Klik & følg på Facebook 👇

 

Bare luk, jeg vil gå glip af gode opskrifter og inspiration.

%d bloggers like this: