Bruschetta med hvidløg og mozzarella (opskrift) | Livets små ting

Bruschetta med hvidløg og mozzarella (opskrift)

Introduktion

Engang imellem behøver ting ikke at være bøvlede, og lige netop en dejlig aften, hvor man skal bruge en let forret, så er denne bruschetta opskrift helt eminent. Det tager ikke mange minutter at gøre klar. Kræver bestemt heller ikke en masse forskellige ting i køkkenet. Jeg kan endnu ikke mindes at vi har serveret det for nogle, der ikke syntes super godt om det – selv ikke børnene, da det er lidt sjovt at lave selv.

 

Opskriften

bruschetta opskrift italiensk brød ristet hvidløg mozzarella balsamico olivenolie hjemmelavet brushetta brusjetta

Italiensk Bruschetta på den nemme måde

En super fin forret som altid falder i god jord. Det er SÅ hyggeligt at sidde og lave sit eget lille brød.
5 fra 5 stemmer
Udskriv Pin Kommentér
Ret: Brød, Forret
Køkken: Italiensk
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 0 minutter
Samlet tid: 15 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Lars Koch Hansen
Ingredienser
  • 12 skiver flute eller ciabattabrød - 2-3 pr. person (Opskrift på Ciabattabrød)
  • 6 tomater
  • 4 fed hvidløg
  • 3 pakker mozzarella (i kugler)
  • Basilikumblade
  • Oliven olie
  • Balsamico eddike (gerne sød)
  • Flagesalt
Fremgangsmåde
Forberedelse
  • Rist brødskiverne på brødrister eller bag i ovnen (5 minutter ved 200 grader).
  • Skær tomater, hvidløg og mozzarella og anret sammen med de flotte basilikum blade.
Spisning
  • Tag et stykke ristet brød. Gnub hvidløget over hele fladen.
  • Kom tomat og mozzarella på (som du ønsker), og top med lidt olivenolie og balsamico. Drys lidt flagesalt på toppen

 

 

Billeder

 

Inspiration

Hop til min italienske opskriftsside (direkte link). Der vil du finde gode opskrift på brød, lasagne og meget meget mere.

 

Spørgsmål eller kommentarer

Du er selvfølgelig som altid velkommen til at spørge eller kommentere på Bruschetta opskriften. Jeg vil forsøge at svare så hurtigt som muligt. Du er selvfølgelig også velkommen til at besvare andres spørgsmål, hvis du har et godt svar. Jeg håber at du vil give opskriften 5 stjerner, hvis du synes godt om den. Det støtter mine opskrifter, så de lettere kan findes i søgemaskinerne. På forhånd tusind tak.

I kommentarfeltet kan du også vedhæfte et billede, hvis du vil dele, hvordan det kom til at se ud. Er det godt, kan det være jeg skulle skifte mit eget billede ud 🙂

Om Lars Koch Hansen

Lars er født i 1979, bor i Kolding med sin familie (hustru + 2 børn), og er uddannet læge. Han er glad for ting der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Derudover elsker han gode opskrifter, og så er han vild med gadgets og elektronik.

Se alle indlæg

Har du et produkt, som kunne have interesse for bloggen? Vil du lave en give-away, eller har et nyt produkt, som du gerne vil have testet og dermed få spredt budskabet, så er du selvfølgelig velkommen til at tage kontakt. Kontaktoplysninger herunder, eller på siden "Om mig". Du kan læse mere omkring et samarbejde på siden "Samarbejdspartnere", hvor der står lidt om besøgende m.m.

Kunne du tænke dig at blive "med-blogger" og på den måde få dine ting ud på en allerede etableret platform? Det kunne f.eks. være en gennemgang af et lækkert produkt du har købt, eller en lækker opskrift, som du bare MÅ dele. Det behøver ikke være noget du har opfundet. Det vigtigste er at opskriften er god, og du har billeder af processen. Du får selvfølgelig din egen profil på siden. Send mig en besked (info@drkoch.dk), så ser vi på det...

En mening om “Bruschetta med hvidløg og mozzarella (opskrift)

  • 10. august 2019 kl. 10:34
    Permalink

    Sikke en dejlig nem bruschetta. Ser virkelig lækker ud. Den må prøves en af de kommende dage 😍

    Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *