JulOpskriftSnacksTilbehør

Brændte mandler / karamelliserede mandler (opskrift)

Introduktion

Brændte mandler, sukker mandler eller karameliserede mandler kender man nok mest fra juletid – og her er de også perfekte. Men de går faktisk også til en dejlig salat, som topping på yoghurt / skyr – eller bare som en lækker lille snack.

Der er faktisk ikke de store ben i at lave brændte mandler. Man skal bare passe på at de ikke tages af varmen for hurtigt – og heller ikke for sent. Hemmeligheden ligger i at lade alt væske absorbere/fordampe. Når sukkeret så bliver mat og krystalliserer, så skal du tage panden af varmen. Gå efter mellemvej hvor sukkeret er tørt og der er kommet lidt karamel skorpe (glans). Hvis du tager mandlerne af for tidligt, så bliver de alt for klistrede, og tager du dem af for sent, så karamelliseret sukkeret, og bliver stenhårdt uden på mandlerne – og i værste flad så får du forbrændte og hårde mandler.

Kanelen kan du undlade hvis du vil have den rene vare 😊. Det giver en lille super nuance til smagen.

Held og lykke… du vil elske dem – det er jeg sikker på.

 

brændte mandler hjemmelavede karamel mandler karameliserede sukker julemandler sukkermandler opskrift på sådan laver du hvordan laver man karamelliserede mandler brændtemandler

Karameliserede mandler / brændte mandler / sukker mandler

Kært barn har mange navne, men karameliserede mandler smager genialt både som topping på salater, eller bare som en snack (og ikke kun til jul). Her er til ca. 8 personer.
4.65 fra 17 stemmer
Udskriv Del på Facebook Pin Kommentér
Ret: Snack
Køkken: Dansk
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Hviletid: 10 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Antal: 8 personer
Kalorier: 304kcal
Forfatter: Lars Koch Hansen
Ingredienser
  • 5 dl mandler (2.0 x enhed)
  • 1 spsk kanel (ca. 0,5 tsk pr. dl mandler - kan undlades)
  • 120 gram vand (0,5 x enhed)
  • 200 gram sukker (1,0 x enhed)
Fremgangsmåde
  • Kom vand, sukker og kanel i en pande på mellem varme.
  • Få det til at simre / småkoge (start højt f.eks. 10 (mit komfur går til 12), og skru ned på 6 når det simrer).
  • Tilsæt mandlerne. Lad dem koge/stege mens du rører rundt en gang imellem mens vandet fordamper stille og roligt.
  • Imens lægger du et stykke bagepapir klar på bordet
  • Når massen bliver mere fast skal du konstant rører godt rundt indtil ALT væske er væk, og sukkeret krystaliseret/pulverisere (bliver mat). Det kommer lige pludselig (efter ca. 12-15 minutter).
  • Når sukkeret igen er krystalliseret, så skal du passe på, da massen i løbet af nogle minutter bliver til karamel. Hold godt øje, og når de er helt tørre så tag panden af varmen, og hæld mandlerne over på et stykke bagepapir (eller lignende) til afkøling. Brug et par gafler til at skille dem fra hinanden.
  • Jo længere du giver dem, jo mere glans får de igen (gå efter 50/50 - se billeder)
  • Lad dem køle i 10-15 minutter.
Opskriftsnoter
Jeg har skrevet "enhed" i parentes under ingredienser. Det er hvis du ikke har en vægt til rådighed, så kan du f.eks. tage en kaffekop / glas etc, og tage de nævnte antal.
Brug mandlerne som topping på muffins, brød, salat eller yoghurt/skyr etc. Du kan også følge samme opskrift med stort set alle andre nødder... Prøv dig frem 🙂 
Tricket for at få den rigtige karamellisering kræver måske et par forsøg. Du må prøve dig stille og rolig frem - bare pas på med for meget varme. Det er få minutter det drejer sig om.
Ernæringsfakta
Antal: 1g | Kalorier: 304kcal | Kulhydrater: 32.7g | Protein: 7.6g | Fedt: 18g | Mættet fedt: 1g | Kalium: 263mg | Fibre: 4.6g | Sukker: 27g | A vitamin: 6IU | Calcium (kalk): 97mg | Jern: 2mg

følg mig på instagram

 

Billeder

 

Mere inspiration

Er du på udkig efter flere snaks, så hop videre til min lille “snack-side” (direkte link). Ellers kan du selvfølgelig også kigge nærmere på desserter etc via menuen øverst.

 

Spørgsmål

Skriv gerne om de brændte mandler lykkedes for dig? Jeg vil også gerne høre om du missede det tidsvindue, hvor mandler og sukkermasse var tørre, og skulle af varmen. Du må meget gerne smide et billede op i kommentarfeltet, hvis du har lyst til at dele din succes – eller manglende succes. (hop derned). Tryk meget gerne på de 5 stjerner under billedet i opskriften. Det betyder super meget ❤️

Følg
Giv besked ved
guest

6 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer
Helle
Helle
3 år siden

De kan klart måle sig med de dyre brændte mandler man køber til juletid👍
De er vildt gode. Dog skulle de småsnurre i rigtig lang tid, samt det også tog tid før de blev rigtig gode kamaliseret.
Tusind tak for rigtig god opskrift

Anne Hansen
Anne Hansen
4 år siden

Lige som Pernille skriver så er vejledningen super. Det lykkedes mig at lave dem i første hug. Jeg har tidligere forsøgt mig men der er de blevet hårde ca 50/50% af gangene.

Elsker brændte mandler, så tal for en simpel og mega god opskrift .🙏👍
KH Anne

Pernille Kristensen
Pernille Kristensen
4 år siden

Shit det var nemt. Måtte lave en ny portion med det samme da den første var spist af børnene inden jeg selv fik mere end en enkelt mandel 😊

De letteste karamelliserede mandler jeg har lavet. Tak for den fine og grundige vejledning. Så kan det næsten ikke gå galt 🙌🙏😎

6
0
Noget på hjerte, så smid meget gerne en kommentar.x
()
x