Nem og god rødvinssauce (opskrift)

Introduktion

Jeg har i lang tid gerne ville lave god hjemmelavet rødvinssauce, som smagte godt, men som ikke krævede 1000 timers forberedelse. Den har jeg fundet nu. Opskriften er faktisk meget simpel. Du kan lave den på ca. 30 minutter, og dine gæster (og dig selv) vil med garanti elske den.

 

Opskrift på rødvinssauce

4.71 fra 44 stemmer
Rødvinssauce sovs rødvinssovs opskrift god lækker bedste rødvin til oksesteg mørbrad boullion
Den velsmagende rødvinssauce
Forberedelse
5 min
Tilberedning
25 min
Samlet tid
30 min
 

Her er den lette og hurtige opskrift på rødvinssauce, som smager fantastisk. Det allerbedste er at den ikke kræver noget specielt og er super let at lave. 

Kategori: Tilbehør
Køkken: Dansk, Fransk
Antal: 4 personer
Forfatter: Lars Koch Hansen
Ingredienser
Rødvinssauce
  • 1 spsk Smør
  • 1 stk Løg (Alm. Zitauer)
  • 2 stk Skalotteløg (eller 1 ekstra alm. løg)
  • 1,5 tsk Timian (tørret)
  • 3 dl Rødvin
  • 2 dl Vand
  • 1 stk Okseboullion terning (evt. 2)
  • 1 spsk Tomat puré
  • 1 tsk Akaciehonning (eller alm. honning/sukker)
Ekstra tips
  • 2 spsk oksefond (giver ekstra smag - tag så kun halv bouillon)
  • 0,5-1 dl fløde (giver en ekstra blød smag)
Fremgangsmåde
  1. Smelt smør i en gryde, og sæt på middel varme.

  2. Kom de hakkede løg i smørret (både skalotte og alm.) Varm dem godt igennem et par minutter. Skal ikke tage farve.

  3. Tilsæt så tørret timian, og varm med ca. 1 minut

  4. Tilsæt så halvdelen af vand og halvdelen af rødvinen. Kom tomatpuré og okse bouillon i (og evt. okse fond - læs nærmere under tips). Sørg for at bouillon bliver opløst i væsken. Kog godt igennem 3-4 minutter.

  5. Hæld det hele gennem en sigte (så det tykke sies fra). 

  6. Herefter tilsættes så den resterende rødvin og vand, samt Akaciehonning.

  7. Skru op for varmen, så det koger kraftigt. Lad saucen koge 1/3 ind (eller ind til den har den konsistens du ønsker.

  8. Smag til med fløde. PAS PÅ med salt. Ofte skal der ikke tilsættes noget overhovedet, da der er meget salt i bouillon, så hvis du primært bruger bouillon, så start med 1 terning. Der er meget forskel på mærkerne.

Opskriftsnoter
  • Jeg elsker når rødvinssaucen er kogt rigtig godt ind. Man skal ikke være bange for den brænder på, så man kan sagtens sætter et ur på f.eks. 10 minutter (ved ovenstående mængder). Hvis man laver dobbelt portion, så er det nærmere 20 minutter.

 

  • Jeg bruger primært oksefond. Det kan du lave eller købe i mange former. Jeg har købt oksefond på et lille glas i Føtex. Jeg bruger så en halv okse-bouillonterning, og ca. 2 spsk fond. Det kan man altid tilsætte mere af i slutningen, hvis man ønsker mere smag.

 

  • Fløden er super god til at afrunde smagen til sidst. Den kan godt koges med, hvis man vil have den kogt lidt mere ind efter man har tilsat den. Man kan sagtens undlade fløden, hvis man vil holde saucen lidt sundere...

 

  • Saucen kan sagtens laves i forvejen, og så varmes når du skal bruge den. Hvis du laver den samme da, så kan du godt tilsætte fløden når du laver den. Hvis du vil fryse saucen, så skal du bruge en fed fløde, eller vil den skille når den tøs op igen. Alternativt, så vent med at tilsætte fløden til når den er optøet.

 

Billeder

 

Hvad synes du om saucen?

Jeg er meget interesseret om du kunne lide saucen, og om den var let at lave. Jeg er selv helt vild med den – men ét er hvad man selv synes, noget andet er hvordan andre ser på den. Smid gerne et billede, en kommentar eller et spørgsmål….

Du må meget gerne give rødvinssaucen stjerne ovenfor. Du kan gøre det ved at trykke på det 5 små stjerner over billeder. En anden mulighed er at gøre det når du skriver et spørgsmål eller kommentar nedenfor.

Velbekomme.

Ps. Prøv evt. vores opskrift på den super lækre whisky sauce.

Om Lars Koch Hansen

Lars er født i 1979, bor i Kolding med sin familie (hustru + 2 børn), og er uddannet læge. Han er glad for ting der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Derudover elsker han gode opskrifter, og så er han vild med gadgets og elektronik.

Se alle indlæg

Har du et produkt, som kunne have interesse for bloggen? Vil du lave en give-away, eller har et nyt produkt, som du gerne vil have testet og dermed få spredt budskabet, så er du selvfølgelig velkommen til at tage kontakt. Kontaktoplysninger herunder, eller på siden "Om mig". Du kan læse mere omkring et samarbejde på siden "Samarbejdspartnere", hvor der står lidt om besøgende m.m.

Kunne du tænke dig at blive "med-blogger" og på den måde få dine ting ud på en allerede etableret platform? Det kunne f.eks. være en gennemgang af et lækkert produkt du har købt, eller en lækker opskrift, som du bare MÅ dele. Det behøver ikke være noget du har opfundet. Det vigtigste er at opskriften er god, og du har billeder af processen. Du får selvfølgelig din egen profil på siden. Send mig en besked (info@drkoch.dk), så ser vi på det...

Lars Koch Hansen

Lars er født i 1979, bor i Kolding med sin familie (hustru + 2 børn), og er uddannet læge. Han er glad for ting der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Derudover elsker han gode opskrifter, og så er han vild med gadgets og elektronik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

33 thoughts on Nem og god rødvinssauce (opskrift)

  • 19. november 2018 at 15:51
    Permalink

    Super nem sauce. Man kan også hælde et skvæt portvin i og lidt koldt smør. Det gør den dejlig fyldig og rund i smagen

    Svar
    • 19. november 2018 at 16:17
      Permalink

      😍 det lyder som noget der skal prøves næste gang 👍 tak for det gode tip 😋

      Svar
  • 17. november 2018 at 19:10
    Permalink

    Hej Lars
    Jeg glemte søreme tomat puré, av. Hvad tænker du om resultatet?

    Svar
    • 17. november 2018 at 23:00
      Permalink

      Hej Lasse,
      Det lyder ikke helt optimalt 🙂 Resultatet kan jeg jo ikke rigtig udtale mig om – men tænker du selv kan vurdere om det gik alligevel 😉 Umiddelbart vil det jo nok være en lille smule mere skarp – men mon ikke det smagte ok alligevel 😀

      Håber alt gik vel alligevel?
      Mange hilsner – Lars

      Svar
  • 10. november 2018 at 10:37
    Permalink

    Den er jo sindssyg god ❤️

    Svar
    • 10. november 2018 at 13:21
      Permalink

      Hej Janne
      Det er den nemlig 😀 Tak for den fine karakter 🙂 Rigtig god fornøjelse

      Svar
  • 9. november 2018 at 13:27
    Permalink

    Den lyder ellers lækker og overskuelig!
    Jeg har et par gæster i morgen aften, som er vegetarer, tror du det er muligt at erstatte okseboullionen med grøntsags i stedet, eller vil det smage helt skørt?

    Svar
    • 9. november 2018 at 13:29
      Permalink

      Det tror jeg sagtens du kan gøre. Det burde fungere ganske fornuftigt.

      Giv gerne en tilbagemelding på hvor godt det blev 🙏😉👍

      God weekend 😊

      Svar
  • 24. september 2018 at 12:28
    Permalink

    Jeg er helt vild med den her rødvinssovs. Ikke sauce, da man kan lave den i rigelige mængder 😀 Det tager heldigvis ikke ret lang tid at lave, og man kan lave den i forvejen, så den bare skal lunes, når gæsterne kommer.

    Tusind tak

    Svar
    • 25. september 2018 at 08:59
      Permalink

      Hej Pernille
      Mange tak for dine fine roser 🙂 Jeg er helt enig i at fordelen netop er at man bare kan lave lidt ekstra. Det koster nærmest ingenting, og så har man nok 😀

      Jeg tror lige jeg tilføjer i opskriften at man godt kan lave den i forvejen, og så “bare” varme den op når gæsterne kommer. Der er nogle stykker der har spurgt omkring dette både her i kommentarerne og via mail.

      Rigtig god dag
      KH Lars

      Svar
  • 22. september 2018 at 12:49
    Permalink

    Vi skal have gæster i aften til oksemørbrad og jeg overvejer at lave saucen på forhånd og så varme den op og tilsætte lidt fløde lige inden servering. Er der nogen der har erfaring med om det kan lade sig gøre?
    Venlig hilsen
    Torben

    Svar
  • 21. september 2018 at 17:42
    Permalink

    Helt fantastisk opskrift. Lavede en ekstra portion dagen efter til fryseren. Er nu i sommerhuset – uden at sovsen kom med, så jeg må nok igang i morgen med endnu en omgang :o)

    Svar
    • 21. september 2018 at 17:55
      Permalink

      Hej Anette.
      Tusind tak 🙌🙏🙂
      Surt at den blev glemt derhjemme men heldigvis er den super hurtig at lave… Selv i et sommerhus 😋

      God fornøjelse 😊

      Svar
  • 8. september 2018 at 20:34
    Permalink

    Fantastisk rødvinssovs – 1000 tak for opskriften! Jeg sidder i skrivende stund og slikker resterne af sovsekanden :’)

    Svar
    • 8. september 2018 at 20:43
      Permalink

      😂 Hvor er det lækkert at høre 😂
      Næste gang så lave lidt mere så du ikke behøver at gå helt så dristigt til værks 😁

      Tak for den fine anbefaling 😊

      Svar
  • Pingback:Hjemmelavet whisky sauce (opskrift) | Livets små ting

  • 31. marts 2018 at 16:38
    Permalink

    Nøj den er god. Slet ikke behov for ekstra salt.
    Tak

    Svar
    • 3. april 2018 at 20:36
      Permalink

      Hej Viggo.
      Tusind tak for din tilbagemelding. Det er SÅ fedt at høre når tingene bare spiller 🙂
      God aften

      Svar
  • 31. marts 2018 at 13:23
    Permalink

    Mega god opskrift.

    Jeg er meget imponeret over hvor god sovsen bliver – når man “kun” bruger bouillon terninger.
    Min nye favorit sauce er fundet.
    Tak

    Svar
    • 3. april 2018 at 20:34
      Permalink

      Hej Michael.
      Tusind tak for de fine ord. Jeg er helt enig 🙂 Det er ret vildt så meget smag man får ud af bouillon terningerne sammen med lidt timian og løg…. Tak fordi du tog dig tid til at give en tilbagemeldning. Det er altid super rart.

      Mvh Lars

      Svar
  • 30. januar 2018 at 13:18
    Permalink

    Virkelig en god rødvinssovs. Jeg kogte den godt ind, og det gjorde den bare fantastisk. PERFEKT til oksemørbrad 😀

    Tusind tak for den lette opskrift
    Mange hilsner fra Bente

    Svar
    • 30. januar 2018 at 23:41
      Permalink

      Hej Bente.
      Velbekomme. Jeg er bare glad for du fandt den 😉
      Rigtig god dag,
      KH Lars

      Svar
  • 27. januar 2018 at 16:14
    Permalink

    Tak for hjælpen til en dejlig og velsmagende rødvinssauce.

    Gæsterne elskede den og ville have opskriften. Så du har nok fået et par ekstra læsere allerede.

    God weekend
    Julia

    Svar
    • 28. januar 2018 at 09:09
      Permalink

      Hej Julia
      Er glad for du synes om min “rødvinssovs” 🙂 Og tusind tak for anbefalingen. Det bliver ikke meget bedre Rigtig god dag og weekende til dig også.
      KH Lars

      Svar
  • 13. januar 2018 at 15:29
    Permalink

    Den er virkelig god. Tak for opskriften

    Svar
  • 9. januar 2018 at 09:08
    Permalink

    Jeg ville lige skrive tak for en god opskrift her efter weekenden, hvor vi prøvede din rødvinssovs. Den var rigtig fin og smagte godt. Det er ikke sidste gang vi laver den hjemme hos os.

    Jeg havde ellers fundet en anden opskrift som jeg ville prøve, men så den via dit Facebook opslag. Tror ALLE til middagen var glad for jeg tog denne. Jeg kogte den godt ind, og tilsatte fløden. Der var ikke behov for andet krydderi overhovedet.

    Tak igen

    Svar
    • 9. januar 2018 at 12:44
      Permalink

      Hej Mia
      Fedt at høre – og tak fordi du skiftede over til min opskrift 😉 Jeg er er glad for den så ikke skuffede. Mht. krydderier, så er det nemlig helt rigtigt. Man skal passe meget på ikke at få saltet rødvinssaucen for meget. Der er masser af salt i bouillon og fond, så man skal passe på det ikke bliver for meget.

      Rigtig god dag,
      KH Lars

      Svar
  • 8. januar 2018 at 16:55
    Permalink

    Hej Livets små ting,
    Jeg har lige brugt opskriften på jeres fine rødvinssauce. Hold da op hvor var den god. Den er super let at lave, og man kan faktisk ikke gøre noget galt.

    TAK
    Mange hilsner
    Emilie Pedersen

    Svar
    • 9. januar 2018 at 12:42
      Permalink

      Hej Emilie
      Tusind tak for din feedback. Det er dejligt at høre at det ikke kun er mig selv, der synes om den 😉
      God dag
      KH Lars

      Svar
  • 7. januar 2018 at 19:33
    Permalink

    Lækkert 🙂 Den passede rigtig godt til aftens steg 😀
    Tak for opskriften

    Svar
    • 7. januar 2018 at 19:45
      Permalink

      Fedt at høre. Velbekomme. Det er en super opskrift og det bedste er at den er let at lave 👍
      KH Lars

      Svar
  • 2. januar 2018 at 23:19
    Permalink

    Kære alle,
    Hermed er opskriften på en fantastisk rødvinssauce givet videre. Jeg er overbevist om at I vil elske den.

    Velbekomme

    Svar