Gateau Marcel – den lækreste dessert (opskrift)

Introduktion

Gateau Marcel er efterhånden en rigtig “klassisk” chokoladekage, dog med et lækkert tvist da den både består af lækker chokoladekagebund, og lækker chokolademousse på toppen. Den er ekstremt let at lave, og altid et kæmpe hit.

Bagmanden bag Gateau Marcel er den franske kok Michel Michaud, som bl.a. har været køkkenchef på Falsled Kro, Kong Hans Kælder, Søllerød Kro, Ruths Hotel i Skagen og senest Brøndums hotel også Skagen, hvor han stoppede i 2017 i en alder af 72 år. En anden spændende oplysning er, at Michel Michaud faktisk er slået til ridder af Dannebrog (2008).

gateau marcel opskrift garteau

Gateau Marcel - den bedste chokoladekage

Den letteste, og lækreste chokolade kage lavet af en form for chokolademousse. Et sikkert hit.
5 fra 3 stemmer
Udskriv Pin Kommentér
Ret: Dessert og Kage
Køkken: Fransk
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 35 minutter
Antal: 8 personer
Kalorier: 639kcal
Forfatter: Lars Koch Hansen
Ingredienser
Gateau Marcel
  • 250 gram sukker
  • 250 gram mørk chokolade (ca 55-60% kakao)
  • 250 gram smør
  • 9 æggeblommer (9 æggeblommer = ca. 2 dl)
  • 7 æggehvider (7 æggehvider = ca. 1.5 dl)
  • Kakaopulver (til at drysse over til sidst)
Hindbærcoulis (hindbærsauce)
  • 2 spsk vand
  • 40 gram sukker / flormelis
  • 200 gram frosne hindbær
  • 0,5 tsk vaniljesukker (korn fra 0.5 vaniljestang)
Andet
  • Lækker vaniljeis
Fremgangsmåde
Gateau Marcel
  • Smelt smør og chokolade i en gryde ved svag varme. Rør rundt stille og roligt. Tag gryden af varmen, og lad chokolademassen køle let af mens du går videre.
  • Find en skål, og pisk æggeblommerne med halvdelen af sukkeret til en luftig æggesnaps, og rør det i chokoladeblandingen til den dejlig masse. Brug en håndmixer.
  • Pisk så æggehviderne hvide og stive i en skål sammen med den sidste halvdel af sukkeret. Pisk i ca. 3 min. til blandingen bliver lidt sejere og får mere glans. Vendes så forsigtigt i chokolademassen for at bevare "luftigheden".
  • Spænd et stykke bagepapir fast mellem ringen og bunden af en springform (ca. 22 cm i diameter) - smør siderne med smør (og drys evt med lidt alm. sukker). Fordel ca. 2/3 af dejen jævnt i springformen og bag kagen midt i ovnen i 35 minutter ved 175 grader ved alm. varme. Stil resten af chokolademassen i køleskabet.
  • Når den bagte del er kølet af (f.eks. i køleskabet) så skal resten af blandingen ovenpå den kolde kage. Drys med kakaopulver (sigtet), og skær evt. lidt chokoladespåner (se billeder).
Hindbærcoulis
  • Kom vandet, hindbær, vanilje og flormelis i en gryde, og lad det småkoge i 10 min.
  • Blend efterfølgende massen og/eller hæld den gennem en sigte. Stil på køl. Har du ikke en stavblender/blender kan du også bare sigte massen.
Opskriftsnoter
Når kagen bages, så hæver den meget op. Den falder ned igen når den afkøler - så bare rolig.
  • Server den afkølede hindbærcoulis til den lækre Gateau Marcel.
  • Server en lækker vanilje is til.
  • Du kan pynte kage ved at drysse kakaopulver over (gennem en sigte for at undgå klumper).
  • Lav nogle fine chokolade spåner, og kom ovenpå
  • Pynt med friske hindbær / blåbær etc.
Ernæringsfakta
Antal: 1portion | Kalorier: 639kcal | Kulhydrater: 53.5g | Protein: 8.6g | Fedt: 42.3g | Mættet fedt: 11.6g | Flerumættet fedt: 2.5g | Monoumættet fedt: 8.8g | Natrium: 0.1mg | Fibre: 1.7g | Sukker: 38g

 

Billeder

Her lidt billeder fra processen. Min hustru Heidi stod for den lækre kage denne gang. Der er ikke billeder af æggepiskning, men jeg tænker det går.

 

Inspiration

Blødende chokoladekage
Oreo Cheesecake
Allertiders mumse chokoladekage ala Koch

 

Hvad synes du om opskriften?

Jeg vil meget gerne høre om din mening om Gateau Marcel. Jeg elsker mad, og derfor er det også fedt at høre andres meninger, se billeder, og få små fif til, hvordan tingen måske kan gøres endnu bedre. Brug kommentarfeltet (hop derned) længere nede… Har du spørgsmål, så skriver du også bare længere ned…

Om Lars Koch Hansen

Lars er født i 1979, bor i Kolding med sin familie (hustru + 2 børn), og er uddannet læge. Han er glad for ting der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Derudover elsker han gode opskrifter, og så er han vild med gadgets og elektronik.

Se alle indlæg

Har du et produkt, som kunne have interesse for bloggen? Vil du lave en give-away, eller har et nyt produkt, som du gerne vil have testet og dermed få spredt budskabet, så er du selvfølgelig velkommen til at tage kontakt. Kontaktoplysninger herunder, eller på siden "Om mig". Du kan læse mere omkring et samarbejde på siden "Samarbejdspartnere", hvor der står lidt om besøgende m.m.

Kunne du tænke dig at blive "med-blogger" og på den måde få dine ting ud på en allerede etableret platform? Det kunne f.eks. være en gennemgang af et lækkert produkt du har købt, eller en lækker opskrift, som du bare MÅ dele. Det behøver ikke være noget du har opfundet. Det vigtigste er at opskriften er god, og du har billeder af processen. Du får selvfølgelig din egen profil på siden. Send mig en besked (info@drkoch.dk), så ser vi på det...

En mening om “Gateau Marcel – den lækreste dessert (opskrift)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg mig på de sociale medier