Pitabrød - lækre luftige og med super smag | Livets små ting

Pitabrød – lækre luftige og med super smag

Introduktion

Hjemme hos os er pitabrød en fast del af yndlingsmåltiderne. Børnene elsker at kunne bestemme hvad de vil komme i. De kan være både falafel, oksekød, eller bare blandet salat (agurk, tomat etc). En skive ost er de også med på…

Her er opskriften på lækre hjemmelavede pitabrød. Det er super let at lave, og kan klares i hånden eller i en røremaskine, og har du børn, så vil de meget gerne hjælpe med at lave dem.

 

Opskriften

opskrift pitabrød hjemmelavet lækre luftige hul i midten

Hjemmelavede pitabrød

Velsmagende og lækre hjemmelavede pitabrød. Det kan næsten ikke blive lettere end den her opskrift, og så smager de fantastisk. 
5 fra 2 stemmer
Udskriv Pin Kommentér
Ret: Brød
Køkken: Dansk, Italian
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 7 minutter
Hævetid: 1 time
Samlet tid: 18 minutter
Antal: 8 stk
Forfatter: Lars Koch Hansen
Ingredienser
  • 25 gram gær
  • 300 gram vand (lunkent)
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 tsk sukker
  • 1,5 tsk fint salt
  • 500 gram hvedemel (12g protein / 100 gram)
Fremgangsmåde
Dejen
  • Rør gær ud i vandet. Tilsæt så olie, sukker og salt.
  • Tilsæt 450 gram mel, og rør det godt sammen i din køkkenmaskine. Dejen skal være smidig. Er den for klistret, så tilsæt de resterende 50 gram mel.
  • Rør godt sammen (ca. 5 minutter), og stil så dejen til hævning med plastik over i 30-45 minutter til dejen er dobbelt størrelse.
Pitabrød
  • Når dejen er hævet flot op, tænder du ovnen på højeste varme (300 grader - gerne varmluft). Herefter former du dejen som en rulle på et veldækket bord. Skær 6-8 stykker. Rul dem flade og runde (ca. 7-10 mm i tykkelsen).
  • Læg pitabrødene på en bradepande og lad dem efterhæve under plastik. Først 10 minutter, hvorefter du så vender dem om og lader dem hæve yderligere 10 minutter. Gør dem lidt flade efter de er vendt, hvis de er hævet meget op.
  • Bag dem i ca. 6-7 minutter til de får lidt farve og popper op. Pas på de ikke bliver meget brune. Lad dem køle lidt af på en rist.

 

Tips

  • Det er varmen der får pitabrødene til at puste sig op og danne hullet, så masser af varme på ovnen. Hvis du har, så brug gerne på bagestål/pizzasten. Alternativt kan du glide bagepapiret over på en bradepande, som du har ladet varme med op i ovnen, så den er brandvarm. Den direkte varme fra bunden får brødene til lettere at poppe op.
  • Bruger du varmluft, så kan du bage flere plader på én gang. Ved alm. varme, så skal pladen på det nederste hak i ovnen.
  • Kan fryses. Ved genopvarmning fra frost, så skyl dem i vand, og smid dem ind i en 200 grader varm ovn i ca. 5 minutter. Så er de som nybagte.
  • Du kan også prøve at lade dejen langtidshæve på køkkenbordet. Det giver ekstra italiensk syrlighed til brødet. Sæt dejen over om morgenen, og reducer gæren til et par gram, og fjern også sukkeret.
  • Vil du have en ensartet farve på brødene, så pensl med mælk inden bagning. Jeg plejer ikke at gøre det, da det kun er for synets skyld, og jeg kan godt lide det lidt mere rustikke look.

 

Grove pitabrød

Du kan selvfølgelig også lave en grovere og lidt sundere version. Det gøres ved at skifte ca. 1/3-1/2-delen af hvedemelet ud med f.eks. grahamsmel / fuldkorns speltmel. Det fungerer super godt, og giver nogle meget lækre pitabrød.

 

Billeder

 

Kommentarer eller spørgsmål

Har du spørgsmål eller har du lyst til at dele, hvordan det gik, så skriv længere nede på siden. Det er super fedt, hvis du vil smide en kommentar med din oplevelse – evt. også vedhæfte et billede.

 

Hvad synes du om opskriften på pitabrød?

Du må selvfølgelig meget gerne give opskriften 5 stjerner, hvis du synes om den. Det kan du gøre ved at trykke på de 5 små stjerner over billedet, eller i forbindelse med du efterlader en kommentar længere nede.

 

Velbekomme

Om Lars Koch Hansen

Lars er født i 1979, bor i Kolding med sin familie (hustru + 2 børn), og er uddannet læge. Han er glad for ting der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Derudover elsker han gode opskrifter, og så er han vild med gadgets og elektronik.

Se alle indlæg

Har du et produkt, som kunne have interesse for bloggen? Vil du lave en give-away, eller har et nyt produkt, som du gerne vil have testet og dermed få spredt budskabet, så er du selvfølgelig velkommen til at tage kontakt. Kontaktoplysninger herunder, eller på siden "Om mig". Du kan læse mere omkring et samarbejde på siden "Samarbejdspartnere", hvor der står lidt om besøgende m.m.

Kunne du tænke dig at blive "med-blogger" og på den måde få dine ting ud på en allerede etableret platform? Det kunne f.eks. være en gennemgang af et lækkert produkt du har købt, eller en lækker opskrift, som du bare MÅ dele. Det behøver ikke være noget du har opfundet. Det vigtigste er at opskriften er god, og du har billeder af processen. Du får selvfølgelig din egen profil på siden. Send mig en besked (info@drkoch.dk), så ser vi på det...

En mening om “Pitabrød – lækre luftige og med super smag

  • 25. december 2018 kl. 20:30
    Permalink

    Velbekomme….
    Brødene ser lidt lyse ud på billedet, men det er lyset der snyder lidt. De må godt være mere “brunlige” 🙂

    Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *