OpskriftTilbehør

Ramsløgspesto – ramsløg er naturens vilde hvidløg og perfekt til pesto (opskrift)

Introduktion

Ramsløgspesto er blevet meget populært. Det hænger nok lidt sammen med at ramsløg (Allium Ursinum) er blevet genopdaget. Indtil for nogle få år siden var det mest at betegne som ukrudt, og de færreste kendte ramsløg, som egentlig er “skovens vilde hvidløg”. På engelsk kaldes det ramsons, buckrams, “wild garlic” eller bear’s garlic. Ramsløg er mildere i smagen end alm. hvidløg, hvilket gør den fantastisk til f.eks. pesto, og farven bliver fantastisk flot.

Jeg har derfor lavet en lille opskrift på, hvordan du let og ikke mindst hurtigt kan lave sådan en lækker gang grøn pesto. Din helt egen ramsløgpesto…

 

Ramsløgpesto hjemmelavet

En lækker pesto lavet af de lækre ramsløg, som kan findes helt gratis i skov og haver. Et must til det lille ostebord, eller bare til en gang godt italiensk brød. Din helt egen ramsløgpesto... 
4.36 fra 31 stemmer
Udskriv Del på Facebook Pin Kommentér
Ret: Tilbehør
Køkken: Dansk
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Antal: 2 dl
Kalorier: 575kcal
Forfatter: Lars Koch Hansen
Ingredienser
  • 20-30 blade ramsløg
  • 50 gram cashewnødder mandler, hasselnød, valnød eller pinjekerner
  • 2 dl olivenolie el. raps-olie
  • 0,5 lime eller citron
  • 50 gram parmesanost
  • salt
  • peber
Udstyr
  • Patentglas til opbevaring
Fremgangsmåde
  • Rist nødderne på en tør pande til de er godt varme. De skal kun lige begynde at få farve. Det fremhæver smagen. Kom nødderne i en blender-skål.
  • Tilsæt herefter ramsløg (som du har skyllet godt), olie, lime/citronsaft og parmasan - altså alle de resterende ting 🙂
  • Blend det hele til en flot grøn masse. Du kan selv vælge, hvor "grovkornet" du ønsker pestoen. 
  • Til sidst smager du til med salt og peber. Hvis konsistensen er for tyk, så tilsæt lidt mere olie.
  • Det er sådan set det hele. Det er super nemt at lave, og det smager fantastisk til et dejligt italiensk brød, ostebordet, sandwich'en eller til f.eks. laksestykker.
Opskriftsnoter
  • Ramsløgspesto kan holde sig op til en uge i køleskabet pga. det høje olieindhold.
  • Pestoen kan fryses, men skal så spises inden for et par dage når den er taget op igen. Men smart, hvis man laver en stor portion på én gang.
Ernæringsfakta
Antal: 1portion | Kalorier: 575kcal | Kulhydrater: 5.9g | Protein: 8.2g | Fedt: 58.3g

 

Inspiration

Grove ciabattabrød – en fiberrig variant (opskrift)
Verdens bedste ciabattabrød med store huller (opskrift)

Spørgsmål eller kommentarer

Du er meget velkommen til at skrive et spørgsmål, eller fortælle lidt om hvad du synes om opskriften på Ramsløgspesto.

Tryk meget gerne på de 5 små stjerner over billedet i opskriften, og giv gerne karakter når du skriver en kommentar (her skal du bare lige trykke på de små stjerner i kommentarrfeltet). Det hjælper andre med at finde opskriften i Google.

 

Billeder

 

Kalorieindhold

Hvis vi regner med at ovenstående er nok til ca. 4 personer, så er indholdet
575 kcal pr. person
58,3 gram fedt
5,9 gram kulhydrater
8,2 gram protein

 

Følg
Giv besked ved
guest

8 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer
pernille jensen
pernille jensen
5 måneder siden

super let at lave. Tak

Sissel Kielsen
Sissel Kielsen
2 år siden

Har lige lavet. Fantastisk 👏👏👏👏

trackback
4 år siden

[…] italienske durum boller (opskrift) Ramsløgspesto (opskrift) Club Sandwich med kylling og karrydressing (opskrift) Hjemmelavet mayonnaise på få minutter […]

Bente Truelsen
Bente Truelsen
5 år siden

Blancherer du bladene? Men ved jo aldrig om et dyr har tisset på det eller hvem der har trådt i dem.
Bladene bliver noget slaskede efter blanchering.
Vh Bente

Birthe
Birthe
Svar til  Bente Truelsen
3 år siden

Smager fantastisk og er meget nem

8
0
Noget på hjerte, så smid meget gerne en kommentar.x
()
x