Elektronik og gadgetsLyd og BilledeTests

Test: Zungle Panther solbriller – er de noget værd?

Introduktion

I juni 2016 startede en Kickstarter kampagne, hvor Zungle lancerede deres nye solbriller – Zungle Panther. Det gik over al forventning. De havde sat et mål på $50.000 men endte med næsten $2 mio. men hvorfor endte det så vildt. Jo, det banebrydende var, at man havde lavet et par solbriller, hvor man kunne høre musik og svare på opkald (via bluetooth) og hvor lyden transmitteres via knogle-overledning (konduktion) og ikke med en alm. højtaler foran øret. Ideen er super god, men spørgsmålet er om de rent faktisk fungerer. Det kigger jeg nærmere på her.

Teknikken bag

Zungle Panther solbrillerne er lavet så de transmitterer lyden ved hjælp af knogle-overledning. Det betyder at i teorien overføres lyden pga. vibrationer i kraniet ind til det indre øre, hvor nerverne omsætter det til lyd som vi kender den. Det gode er at man ikke har et par in-ears hovedtelefoner, som mindsker lyden fra omgivelserne. På den måde kan du lettere opdage farer og ting, når du f.eks. cykler, løber m.m.

Zungle panther solbriller test anmeldelse konduktion knogle-ledning musik øretelefoner
Teorien bag Zungle solbrillerne.

 

 

Specifikationer

Størrelse / Vægt: 147x145x52mm / 45 gram
Bluetooth: 4.1, A2DP profil, CSR aptX audio codec
Bluetooth rækkevidde: 10 meter (30 fod)
Kompabilitet: Alle enheder der understøtter bluetooth streaming / opkald.
Batteri: 100 timers stand-by tid / 4 timers spilletid
Batteristørrelse: 3.7v 300mAh Lithium Polymer
Opladningstid: Under 1 timer (med mikro-USB)

Inkluderet i pakken: Zungle Panther solbriller, MikroUSB kabel, opbevaringspose, renseklud, manual og klistermærker

 

Zungle Panther solbriller
Oversigt (oversat fra Zungle.com)

Design / byggekvalitet

Jeg har testet en del ting efterhånden inkl. diverse høretelefoner. Mine forventninger var høje – men jeg blev nok lidt skuffet. Selve solbrillen er sådan set ganske fin, hvis man er til den lidt “store / retro” solbrille. Kvaliteten er god. Minder meget om Oakleys Frogskins, dog er Zungle brillerne noget tykkere i stængerne. Det er ikke noget man lægger mærke til når man har dem på – der føles de som almindelige solbriller.

En ting der straks vakte opmærksomhed var at de sidder lidt stramt. Det er selvfølgelig for at få god forbindelse til knogle så lyden bliver transmitteret bedst muligt. Jeg har et stort hoved, og jeg kan sagtens bruge dem, så man skal ikke være bange for at størrelsen ikke går.

 

Parring af telefon med Zungle

Det er meget let at parre sin telefon med solbrillerne. Du holder on-knappen inde indtil Zungle logoet begynder at blinke. Hvis den blinker ca. 1 gang i sekundet betyder det at den endnu ikke er parret. Den skal blinke hurtigt 2-3 gange / sekund for at være i pairing-mode. Så hopper du ind i din telefons bluetooth menu, og trykker på Zungle. Det er det hele. Jeg har lavet en lille video længere nede, hvor jeg viser, hvordan du tænder og gør solbrillerne klar til parring med din telefon (tryk her for at hoppe ned til videoen)…

 

Zungle Panther solbriller bluetooth pairing test anmeldelse drkoch

 

Musik kvalitet

Kvaliteten af musikken er ikke ret god. Der mangler både top, bund og volume, hvilket gør det til en noget tam oplevelse. Lyden er lidt tønde-agtigt. Jeg er dog ikke helt så negativ, som nogle af de amerikanske anmeldere der sviner brillerne til. Man kan sagtens høre musikken, og det synes jeg er smart f.eks. på gåturen etc. Den kan dog ikke på nogen måde erstatte dine almindelige høretelefoner.

En anden ting er at de omkringstående også vil kunne høre lidt “musik” meget svagt. Lidt som når man hører høj musik på alm. hørebøffer.

Samtale kvalitet

Selvfølgelig har jeg også testet telefondelen. Det foregår også vha. bluetooth forbindelsen med din mobil. Der er mikrofon i solbrillerne, og lyden som nævnt ovenfor. Jeg er ikke super overbevist omkring knogleledningslyden endnu, men lige præcis til telefonopkald fungerer den faktisk udmærket. Her er lyden klar og solbrillernes mikrofon er også fornuftig. Jeg har spurgt flere om kvaliteten af lyden. De kan alle tydeligt høre hvad jeg siger, men nogle synes jeg lyder lidt “langt” væk fra mikrofonen.

I blæsevejr har man et problem – men det har man med alle mikrofoner (hvis man ikke har sådan en mini-windbreaker over sin mikrofon).

 

Batteri

Batteriet er 300 mAh og det holder faktisk rigtig godt. Man kan spille musik uafbrudt i 3-4 timer – længere ved lav volumen. Derudover er brillen hurtig at lade op. Solbrillerne er ladet op på under 1 time. Det er fornuftigt synes jeg.

 

Betjening

På den højre brillestang er der et område med touchfunktion. Her kan du start/pause afspilning. Du kan gå videre til næste nummer ved at swipe fremad, og gå et nummer tilbage ved at swipe tilbage. Du kan også besvare et telefonopkald ved at trykke en enkelt gang på siden. Hvis du swiper frem/tilbage, så lægger du røret på. Det er sådan set super smart, men jeg synes ikke det fungerer helt optimalt. Man kan ofte til at starte musikken, da man kommer til at røre ved stedet. Nogle gange reagerer den ikke så godt på din berøring.

I bund og grund smart med lidt “småvanskeligheder”…

 

Hvor kan de købes?

Du kan købe dem på EBAY. De kan selvfølgelig også købet på Zungles egen hjemmeside. Prisen ligger i skrivende stund omkring 800 kroner.

 

Billeder

 

Video

Her er en lille kort video, hvor jeg viser hvordan du tænder, og parrer dine Zungle solbriller med din telefon

 

Spørgsmål eller kommentarer?

Du er velkommen til at kommenterer eller stille spørgsmål nedenfor.

 

Konklusion

Zungle Panther solbriller - musik direkte til det indre øre
  • Design / byggekvalitet
  • Musik kvalitet
  • Samtale kvalitet
  • Batteristørrelse
  • Touchpad kontrol
  • Overordnede indtryk
  • Pris
2.9

Konklusionen

Ideen er super smart, men i praksis fungerer de ikke helt så godt som man kunne håbe. Hvis det er for at få en HIFI oplevelse lydmæssigt, så skal man holde sig LANGT væk.

Hvis man derimod gerne vil have et par lækre solbriller, hvor man samtidig kan høre lidt musik, og besvare opkald – altså fordi man synes elektroniske gadgets er smarte, så er det en anden sag. Der kan Zungle Panther være fine som en form for “smart-sunglasses”, hvor det er et par fine solbriller, der har nogle lækre features. Man skal IKKE købe dem kun for lydens skyld – så bliver du skuffet.

FOR:
Frie øregange
Diskrete “headphones”, da ingen kan se du har “headset” på
God batteritid
Bluetooth afspilning og opkald
Hurtig opladning
Design (smag og behag)
Touchpad er smart (selv om den ikke fungerer helt optimalt)

IMOD:
Musikkvalitet
Volumen
Andre hører din afspilning
Pris

Sender
Hvad synes du?
4 (4 stemmer)
Følg
Giv besked ved
guest

0 Kommentarer
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer
0
Noget på hjerte, så smid meget gerne en kommentar.x
()
x