Elektronik og gadgetsTips

Tip: Trådløs opladning af din mobiltelefon – både hjemme og i bilen

Introduktion

Efterhånden har flere mobiltelefoner fået teknologien så de understøtter trådløs opladning. Det er super smart, og det fungerer fremragende. Jeg bruger “næsten” ikke mit almindelige stik mere. Det gode ved en trådløs oplader er at man bare smider telefonen oven på en lille plade, hvorefter telefon straks begynder at oplade. Smart

Den trådløse teknologi hedder Qi. Der er også en anden “type” på markedet, men efter at Apple har “låst” sig fast på Qi-standarden, så er det den vej markedet går. Opladningen foregår via induktion, som vi også kender fra vores komfurer. Det smarte er at du kan oplade telefonen uden at du skal fumle med strømstik. De fungerer fint igennem covers, hvis du har sådan et på din telefon.

 

Hverdagsbrug

På billederne nedenfor kan du se at jeg har en oplader på vores badeværelse (som er lige op ad soveværelset). Her lægger jeg telefonen når jeg går i seng. Den lader med det samme. Der er et let pulserende lys under opladeren, så du ved at den ligger korrekt på opladeren. Der kommer selvfølgelig også et symbol på telefonen, når den går i gang med at oplade – lige som der plejer at komme, når du sætter stikket i. Det er en Sony WCH10 Qi oplader jeg har her.

En anden lækker ting er at have en oplader i bilen. Her har jeg anskaffet mig en AirCharge oplader. Den sættes til USB i bilen, og kan i vores bil ligge i det lille rum foran gearstangen. Her smider jeg så bare telefonen når jeg sætter mig ind i bilen, og så begynder den straks at lade.

 

Flere bilmodeller tilbyder allerede nu som ekstra udstyr at der bliver monteret Qi-oplader i netop sådanne rum i instrumentbrættet. Så slipper man helt for at have en “ting” liggende. Det er fremtiden.

Man kan også få diverse sengeborde, lamper etc. hos f.eks. Ikea, som har et opladningsfelt i bordpladen, hvor du kan lægge telefonen om natten (se her)

 

Det virker også med en ældre telefon

Har du en telefon, som ikke understøtter Qi-standarden, så er der stadig håb, hvis du gerne vil have trådløs opladning. Du kan f.eks. få et elegant cover til iPhone 5, hvor der er indbygget Qi-opladning, så du kan bruge den trådløse opladning, når coveret er på. Det er faktisk rigtig smart også.

Der findes også nogle covers, som rager ud over kanterne specielt i bunden af telefonen, men de er efter min mening ikke særligt flotte. Det er selvfølgelig smag og behag.

Her er en liste over telefonmodeller, du kan få trådløse opladningscovers til (Link til oversigt hos MyTrendyPhone)

 

Hvor kan opladerne købes?

Har du fået blod på tanden, og gerne vil prøve sådan en trådløs oplader, så kan du se en masse forskellige modeller her (direkte link). De kan bruge af alle telefonproducenter, der understøtter trådløs opladning

De 2 opladere jeg bruger er:

Sony WHC10 Qi opladeren kan købes bl.a. hos wupti.com (direkte link her).
AirCharge opladeren kan f.eks. købes hos MyTrendyPhone (direkte link her).

De koster begge i omegnen af 2-300 kroner – og de er ALLE pengene værd.

 

Hvad synes du om indlægget?

Du må meget gerne give indlægget stjerner, hvis du synes det er brugbart.

[kkstarratings]

 

Billeder

 

Spørgsmål og kommentarer?

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer, så skriv dem gerne nedenfor i kommentarfeltet, så skal jeg prøve at svare så godt som muligt.

Følg
Giv besked ved
guest

3 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer
J. Nielsen - Trådløs oplader til bilen
J. Nielsen - Trådløs oplader til bilen
4 år siden

Super godt indlæg. Jeg er selv stor fan af trådløs opladning til bilen, det er bare komfortabelt og nemt!

Hanne Iversen
Hanne Iversen
6 år siden

Tak for en fin gennemgang. Tror jeg skal have mig et cover til min 5s’er der understøtter trådløs opladning.

3
0
Noget på hjerte, så smid meget gerne en kommentar.x
()
x