Brød og bagværkOpskriftTilbehør

Verdens bedste brød – også kaldet grydebrød

Introduktion

For år tilbage kom Jim Lahey (fra New York) på en fantastisk idé med at lave et i en jerngryde. Det er efterfølgende blevet kaldt “verdens bedste brød” – og med god grund. Det skal ikke æltes, og kan i princippet laves af selv den mindst køkkenvante person i hjemmet. Her er en lille variation af det lækre brød, hvor der “krydres” lidt med solsikker/sesamkerner i bunden. Det giver lige et ekstra pift – og så smager det bare super godt.

Idéen er simpel. Man bruger låget til at holde på fugten, hvilket gør at dejen hæver ekstra godt inden den “sætter” skorpen. Det gør også skorpen ekstra tyk og sprød. Win win… Det er SÅ nemt…

grydebrød verdens bedste brød opskrift på sådan laver du støbejernsgryde æltefrit brød let letteste

Verdens bedste brød (grydebrød)

Verdens bedste brød laves let og uden at skulle ælte dejen. Resultatet er genialt, og bliver perfekt hver eneste gang. 1 brød går til ca. 6-8 personer. Jeg bruger en støbejernsgryde fra Le Creuset på 22-24 cm i diameter.
4.42 fra 17 stemmer
Udskriv Del på Facebook Pin Kommentér
Ret: Brød
Køkken: Amerikansk
Forb. tid: 2 minutter
Tilb. tid: 45 minutter
Hævetid: 12 timer
Samlet tid: 12 timer 47 minutter
Antal: 1 brød
Forfatter: Lars Koch Hansen
Ingredienser
  • 5 gram gær (størrelse som en ært)
  • 600 gram vand
  • 2 tsk salt (fint)
  • 1-2 tsk honning (Akasie - kan undlades)
  • 625 gram hvedemel
  • 2 spsk solsikkerkerner el. sesamfrø (kan kommes i bunden af gryden)
  • 1 støbejernsgryde / eller anden gryde der kan tåle at komme i ovnen med låg
Fremgangsmåde
  • Opløs gæret i vandet. Tilsæt hvedemel, salt og honning. Rør det lidt rundt med en ske/gaffel til melet er blevet vådt. Dejen skal være våd og uden en masse klumper (Husk at den hæver noget, så brug en stor skål)
  • Stil dejen til hævning i 12-18 timer (f.eks. natten over) - dæk den af med plastik. Jo længere tid du lader den hæve, jo mere "syrlighed" får brødet.
  • 30 minutter før du vil gå i gang med bagningen tænder du ovnen på 250 °C (brug gerne varmluft). Stil så gryden ind i ovnen med låget på. Lad den blive godt gennemvarm. Det tager lidt tid før gryden er gennemvarm, så mindst 15 minutter, efter ovnen har nået de 250 grader.
  • Når du er klar, tilsætter du solsikkekerner/sesamfrø ned i gryden, så de lige ristes lidt af.  
  • Efter et par minutter tager du gryden ud af ovnen og hælder den våde dej direkte ned i bunden på den varme gryde (ingen fedtstof). Kom låget på og bag brødet i 30 minutter.
  • Efter 30 minutter tages låget af og lad så brødet bage videre i 15 minutter (Skru ned på 210 grader og almindelig varme - ikke varmluft). 
  • Når tiden er gået tager du gryden ud af ovnen, og "hælder" brødet ud på en rist. Lad det afkøle i ca. 15-30 minutter før servering. 
Opskriftsnoter
Serveres med smør eller til diverse tapas ting... Får helt munden til at løbe i vand bare ved tanken om det lækre brød.
Et par tips:
  • Tilsæt f.eks. pinje- eller græskarkerner, nødder, revet gulerod, krydderier eller andre gode ting til selve dejen. Kun fantasien sætter grænser. Det kan kun blive et hit...
  • Skift evt. noget af hvedemelet ud med en mere grov type mel f.eks. grahamsmel, rugmel, fuldkorns hvedemel etc. Så får du et mere "rustikt" look og mørkere farve.
  • Hvis brødet "hænger" fast i gryden, så har gryden (og måske ovnen) ikke været varm nok fra starten.
  • Oplever du alligevel at brødet hænger fast, så kan du drysse lidt mel i bunden inden du hælder dejen i.
Velbekomme 🙂
Ernæringsfakta
Antal: 1brød

følg mig på instagram

 

Hvad synes du om opskriften?

Jeg vil meget gerne høre din mening om det lækre brød. Hvis du synes om opskriften må du meget gerne trykke på de 5 små stjerne over billedet i opskriften. Du kan også give 5 stjerner i forbindelse med at du skriver et spørgsmål eller har en kommentar til opskriften (hop til kommentarfeltet).

 

Billeder

 

Spørgsmål eller kommentarer

Har du lyst til at dele din oplevelse med grydebrød må du super gerne gøre det i nedenstående kommentarfelt. Du har også mulighed for at vedhæfte et billede. Jeg vil elske at se dit resultat 🙂 Har du spørgsmål er du selvfølgelig også velkommen til at skrive det nedenfor.

Velbekomme.

Følg
Giv besked ved
guest

10 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer
trackback
3 år siden

[…] 2 skiver lækkert grydebrød (Opskrift på grydebrød) […]

Gitte Jepsen
Gitte Jepsen
3 år siden

Hej Lars,
Jeg har meget ofte nydt godt af din fantastiske gode opskrift på grove ciabatta flutes/ boller😋😋😋Så lækre og med store flotte huller 👍🏻👍🏻👍🏻 Imorgen står den på grydebrød … og havde overvejet at bruge samme opskrift , kan jeg mon det ? Har ser din opskrift på grydebrød og det er måske den bedste at bruge 👍🏻😋😊
Tak for skønne opskrifter 👍🏻

Marie
Marie
4 år siden

Jeg har lavet brødet et par gange nu, og jeg synes brødet brænder på og bliver helt forkullet i overfladen, hvis jeg giver det så længe, som du skriver i opskriften. Men jeg er samtidig nervøs for at give det meget mindre, da jeg ikke ønsker at stå med et uvant brød. Derudover ville mit brød heller ikke slippe igår, på trods af at gryden havde været inde i ovnen virkelig lang tid.. 🙁

Mai-Britt Schmidt
Mai-Britt Schmidt
4 år siden

Jeg har bagt brødet mange gange, men sidste gang ville det ikke slippe gryden til trods for at gryden var skoldhed. Har du nogle gode råd der?

Brian Dürr Ægidius
Brian Dürr Ægidius
6 år siden

Hej Lars.
Har lige læst omkring jeres problemer med Smarthouse, da vi selv står i samme situation. Vores hus er også 10 år, så mon ikke det er en lysdæmper hos os også.
– jeg har lige set din opskrift på brød og det er jeg sikker på vi vil prøve i nær fremtid.

held og lykke

/Brian

Emilie J
Emilie J
6 år siden

Elsker grydebrødet. Det har vi lavet så mange gange hjemme hos os. Havde helt glemt hvor godt det er. Tusind tak for at genopfriske opskriften på verdens bedste brød ❤️

Mange hilsner
Emilie

10
0
Noget på hjerte, så smid meget gerne en kommentar.x
()
x