Her er en hurtig opskrift på super velsmagende frugtsalat. Hvis du ikke kan få alle frugterne, så går det nok. Det vigtiste er at du både har nogle søde, og syrlige frugter. Opskriften er ca. til 4 personer. Du kan justere antallet herunder.
Ret Dessert og Kage
Køkken Dansk
Forb. tid 5 minutterminutter
Tilb. tid 30 minutterminutter
Samlet tid 35 minutterminutter
Antal 4personer
Forfatter Lars Koch Hansen
Ingredienser
Råcreme
1Vaniljestang(eller 1.5 tsk vaniljesukker)
4Æggeblommer(evt. pasteuriseret)
100gramsukker
2.5dlpiskefløde
Frugterne
0.5Ananas
1Æble
1Banan
1Kiwi
1Appelsin
1Pære(gerne en hård - ala Clara Friis, Lucas etc)
1Grape(gerne rød)
0.5Melon
200gramvindruer(kernefri)
250gramJordbær/Hindbær/Brombær/Blåbær
Ekstra
50grammørk chokolade(evt. dobbelt så meget, hvis du har en sød tand)
Fremgangsmåde
Råcreme
Gå I gang kort inden den skal bruges, da den er bedst helt frisk.
Kom æggeblommer og sukker i en skål. Flæk vanillestangen i 2, og skrab vaniljekorn/masse ud og ned i skålen. Piskes til en luftig æggesnaps.
Pisk fløden i en anden skål til den bliver luftig og lidt stiv.
Vend æggesnapsen, og den lette flødeskum sammen i en skål. Stil på køl til du har frugtsalaten klar.
Frugtsalat
Herefter gør du de tingene klar til frugtsalaten. Skræl og skær frugterne i mundrette stykker.
Hvis du bruger friske bær, så skal de tilsættes lige inden servering, eller bliver de lidt "grimme"
Serveres med råcremen, og chokoladestykkerne ved siden, så man selv kan komme det på man ønsker.
Opskriftsnoter
Du skal bruge ca. 1.5 frugt pr. mand. Du kan kombinere som du ønsker. Hvis du tager ovenstående ingredienser, så får du en afbalanceret frugtsalat, der både har syrlighed og sødme.
Forsøg at finde frugter i alle farver. Det giver et fantastisk udseende. Brug røde druer, hvis du ikke har andre røde ting etc. etc.
Frugtsalat skal helst laves lige inden servering for at se "pænest" ud.
Syren fra kiwi og appelsin sørger for at æbler/pærer/banan ikke bliver grimme.
Du kan også vende råcremen sammen med frugterne. Så kan du let lave den i forvejen, da frugten ikke bliver "grim".
Serveres med råcreme og hakket chokolade . Velbekomme