Brunkartofler brune kartofler brunede kartofler opskrift hvordan laver man sukker
Udskriv Pin
5 fra 2 stemmer

Brunkartofler / brune kartofler / brunede kartofler

Sådan laver du de perfekte brune kartofler til din andesteg eller julemiddag.
Ret Tilbehør
Køkken Dansk
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Lars Koch Hansen
Ingredienser
  • 1 kg små kartofler (gerne asparges kartofler)
  • 1,5 dl sukker
  • 1 spsk vand
  • 50 gram smør (ikke margarine eller blandingsprodukt)
Fremgangsmåde
  • Start med at skrælle kartoflerne (alternativ kan de pilles når de har kogt). Koges i 9 minutter, hvorefter du lader dem stå i et par minutter mere (under låg).
  • Tag låget af og lad dem dampe af. Pil kartoflerne, hvis du ikke har skrællet dem inden.
  • Kom så sukker på en stor pande og varm den op til det begynder at smelte og boble let. Du skal ikke røre i sukkermassen. Start på høj varme indtil sukkeret begynder at smelte, og skru så ned til middelvarme.
  • Kom den lille smule vand på sukkermassen (blødgører massen).
  • Tilsæt så smør og lad det bruse af sammen med sukkeret.
  • Herefter kommer du så kartoflerne ned oven i sukkermassen. Lad dem ligge i sukkermassen uden at røre i dem i 4-5 minutter. I den tid skal varmen tilpasses, så sukkermassen bobler let omkring kartoflerne.
  • Efter 4-5 minutter vender du kartoflerne rundt, og giver dem yderligere 4-5 minutter. Gentages til du synes at farven er som du ønsker. 
Opskriftsnoter
  • Hvis du vil have en mere intens brun farve, så giv kartofler endnu nogle minutter, hvor de "suger" farve/karamel til sig. De bliver også mere søde.
  • Perfekt til andesteg, flæskesteg etc.
  • Brug IKKE kartofler på glas selvom det kunne friste. De er for "bløde" og smager lidt for salte. Det bliver aldrig rigtig godt
  • Brug gerne aspargeskartofler. De er gode faste, og perfekte til brunkartofler selvom formen kan være lidt "skæve". Ellers gå efter en fin rund, fast kartoffelsort.
  • HUSK du kan ikke redde en brændt sukkermasse. Smid den ud, og start forfra. Det tager ikke mange minutter at smelte en ny omgang.
  • Pas på sukkermassen bliver ekstremt varm - smag IKKE på den, det vil du fortryde.