Vand og gær kommes i røremaskinen. Tilsæt de resterende ting (salt sidst). Æltes i din røremaskine i ca 12-15 minutter, så ingredienserne blandes godt, og glutenaktiveres (dejen bliver elastisk). Man tilsætter saltet til sidst da det kan få gærcellerne til at “springe” hvis den “store” mængde kommer direkte ned til gæret.
Bruger du ikke røremaskine, så skal du opløse gæret i vandet, tilsætte salt lidt efter lidt, og lade det opløse. Til sidst tilsættes så melet.
Herefter lader du dejen hvile i ca 20 minutter overdækket med plastik (så fugten i dejen ikke mistes). Dejen vendes ud på et let mel-dækket bord, deles i 10-12 lige store stykker, og rulles nogenlunde runde.
Kom dem på en bradepande, pensel dem med vand og drys sesam på, hvis det ønskes. Man kan også bruge birkes, græskarkerner – kun fantasien sætter grænser.
Nu skal de dækkes med plastik igen (en opskåret frysepose eller lignende) og hæve ca 50 minutter. De bliver næsten dobbelt størrelse, så husk at give dem lidt plads på bagepladen.
Bagning
Tænd ovnen på 240 grader (alm. varme) ca. 20 minutter før du skal bage. Ovnen skal være gennemvarm, når du starter, eller bliver skorpen ikke perfekt.
Stil rundstykker på pladen midt i ovnen, smid et lille glas demineraliseret vand ind i bunden af ovnen, og luk straks.
Skru temperaturen ned til 220 grader og bag i ca. 20-22 minutter til farven er perfekt gylden (afhænger lidt af ovnen). Ca. 5 minutter før de er færdige lukkes dampen ud af ovnen (åbn ovnen i 5 sekunder og luk igen). Så bliver skorpen perfekt!
Opskriftsnoter
Rundstykkerne kan fryses. Bag dem i 14 minutter ved 210 grader. Frys dem når de er afkølet.Når du skal bruge dem, så kom dem direkte fra fryseren i en forvarmet ovn (220 grader) i 9-11 minutter. Lad dem hvile et par minutter inden servering. Hvis dine hjemmelavede rundstykker ikke er frosne – f.eks. hvis du har bagt dem dagen i forvejen og haft dem i en plastiskpose til dagen efter – så skal de have 7-8 minutter i ovnen ved 220 grader.Har du ikke sigtemel, grahamsmel eller rugmel så kan du godt bruge alm. hvedemel istedet. Hvis du bruger rugmel, så tag halvdelen rugmel og halv hvedemel (40 + 40 gram).Grunden til du tilsætter vand ved bagningen er for at give den perfekte skorpe.Ønsker du grove hjemmelavede rundstykker, så tjek min anden opskrift på grovrundstykker. Det er min favorit.