Her er en super god opskrift på mørbrad i fad med et lækkert italiensk twist. Resultatet er møre og saftige mørbradbøffer med parmaskinke, der ledsages af en dejlig cremet tomat-flødesovs med peberfrugt, soltørrede tomater og frisk basilikum. Kort sagt en ret, der sprænger smagsbarometret.
Ret Hovedret
Køkken Italiensk
Forb. tid 45 minutterminutter
Tilb. tid 50 minutterminutter
Samlet tid 1 timetime35 minutterminutter
Antal 4personer
Forfatter Simon Glue
Ingredienser
Mørbrad i fad
3peberfrugter
2rødløg
2fedhvidløg
Lidtolivenolie
600gramhakkede tomater
2spsksoltørrede tomater
½bundtfrisk basilikum
1tskoregano
1,5dlfløde
1tsksalt
Peber
1svinemørbrad
1,5dlvand
1hønsebouillonterning
150gcherrytomater
10skiverparmaskinke
Til servering
Spaghetti eller brød
Fremgangsmåde
Forvarm ovnen til 200 grader.
Skyl peberfrugter, og skær dem i små tern (husk at fjerne kerner og de hvide hinder). Pil rødløg og hvidløg og hak begge dele fint. Kom grøntsagerne op i et ildfast fad, og vend dem med lidt olie. Sæt fadet i ovnen, og bag grøntsagerne i 10 minutter.
Blend imens de hakkede tomater med de soltørrede tomater og frisk basilikum. Rør blandingen sammen med oregano, balsamico, fløde, salt og peber.
Tag fadet med grøntsager ud af ovnen, hæld tomatsovsen over, og bland det godt. Sæt fadet tilbage i ovnen, og giv det 20 minutter, imens mørbraden forberedes.
Afpuds svinemørbraden, og skær den ud i bøffer. Bank dem lidt fladere, og krydr med salt og peber. Brun mørbradbøfferne godt af på begge sider ved høj varme i lidt olie. Læg dem til side, og lad dem køle en lille smule af.
Kog panden af med vandet, og opløs bouillonterningen heri.
Skyl cherrytomater, og skær dem i kvarte. Pak de brunede mørbradbøffer ind i parmaskinken.
Tag fadet med grøntsager og tomatsovs ud af ovnen, og tilsæt afkoget fra panden og cherrytomaterne. Rør det godt rundt.
Læg mørbradbøfferne ovenpå sovsen i fadet. Sæt fadet tilbage i ovnen, og giv det ca. 20 minutter mere, til bøfferne er møre, men stadig saftige.
Kog imens spaghetti eller anden pasta til servering af retten.
Opskriftsnoter
Til hverdag serverer jeg typisk retten med spaghetti, men hvis der er tid, er den helt fantastisk sammen med dette langtidshævede focaccia-brød.