En lækker italiensk pasta bolognese. Der er til 4 personer. Du kan justere antallet ved at ændre på "slideren". Lav evt en ekstra portion, så har du til en gang lasagne eller til fryseren.
Ret Hovedret
Køkken Italiensk
Forb. tid 15 minutterminutter
Tilb. tid 3 timertimer
Antal 4personer
Calories 878kcal
Forfatter Lars Koch Hansen
Ingredienser
Ragu alla Bolognese
1spskolivenolie / ghee / smør(til stegning af kød)
400gramhakket oksekød(gerne 10-12% fedt)
150grambacon(gerne Pancetta, hvis du har)
3løg(Zitauer)
1-2fedhvidløg
2stilkebladselleri
3gulerod(store)
2dlhvidvin
3dloksefond/bouillon(alternativt 1 bouillonterning til 3 dl vand)
70gramtomatpuré(lille dåse)
1dshakkede tomater(400 gram / dåse)
1tsksalt
1knspfriskværnet peber
2dlpiskefløde
Tilbehør
600gramfrisk pasta(spaghetti eller tagliatelle)
Parmesan(friskrevet)
1tsksukker
Salt og peber
Citronsaft / Balsamico Eddike(kan undlades)
Fremgangsmåde
Stegning af oksekød
Varm panden godt op (80-90 % af max), og kom kødet på i mindre stykker i lidt fedt stof. Tag gerne kødet ud af køleskabet 20-30 minutter før. Det mindsker væske-afgivelsen, så det ikke bare "koges".
Steg kødet så du får det helt sprødt. Det skal gerne knitre og svitse, så det får lidt stege skorpe/smag. Det tager noget tid. Du kan evt. stege det lidt i mindre portioner. Gem kødet til side til senere.
Sauce (Sofritto)
Snit så løg, blegselleri og gulerødder i fine stykker (evt. i blender).
Skær så bacon/pancetta i små stykker og steg på en varm pande.
Tilsæt så grøntsagerne sammen med bacon, og steg det yderligere 5-10 minutter.
Tilsæt oksekødet, tomater inkl. puré, hvidvin, og fond/bouillion. Lad det simre i 2-3 timer.
Før servering
Sæt vand til at koge i en stor gryde i letsaltet vand.
Tilsæt fløden ca. 15 minutter før du skal spise. Lad det "simre med". Saucen bliver herefter mere cremet og tyk.
Smag saucen til med salt, peber, sukker og evt. lidt citronsaft/balsamicoeddike (syrlighed).
Kog pasta efter vejledningen og server straks. Velbekomme
Opskriftsnoter
Pasta og kødsauce kan serveres hver for sig, eller du kan vende pastaen ned i kødsaucen. Vælger du den sidste måde, så pas på at pastaen ikke får for lang tid inden, da den vil suge mere væske i saucen.
Kom lidt friskrevet parmasan på toppen, evt. med lidt grønt (frisk basilikum, oregano, eller persille).