Studenterbrød er en klassisker for de fleste. Det er faktisk ret let at lave, og den fylder en del, så der er ofte kage til MANGE :-)
Ret Dessert og Kage
Køkken Dansk
Forb. tid 20 minutterminutter
Tilb. tid 15 minutterminutter
Afkølingstid 1 timetime45 minutterminutter
Samlet tid 2 timertimer20 minutterminutter
Antal 16personer
Calories 642kcal
Forfatter Lars Koch Hansen
Ingredienser
Mørdej
300gramhvedemel
150gramsmør
100gramflormelis
0.5tsksalt
2æg(str. M/L)
Romkugledej / trøffeldej
1400gramkagerester(evt. køb blanding af roulade, marcerinkage, chokolade muffins etc)
6spskhindbærmarmelade
6spskrom essens el. rom
2spskkakao pulver(ren kakao)
Topping
2spskhindbærmarmelade
400gramflormelis
varmt vand til glasur
Krymmel
Fremgangsmåde
Mørdej
Smuldr smørret: Start med at blande hvedemel, flormelis og salt i en skål. Skær smørret i mindre tern og smuldr det ind i melblandingen med fingrene, indtil det ligner revet ost eller grove brødkrummer. Tip: Har du en røremaskine, kan du med fordel bruge den. Det går lynhurtigt og sikrer, at smørret ikke bliver for varmt.
Saml dejen hurtigt: Tilsæt ægget og saml dejen. Det er her, du skal være opmærksom: Dejen skal kun lige akkurat samles, til den hænger sammen. Du må endelig ikke ælte den som en gærdej. Hvis du arbejder for længe med den, bliver bunden sej i stedet for lækker og sprød.
Lad dejen hvile: Pak dejen ind i husholdningsfilm eller læg den i en frysepose, og læg den på køl i 30 minutter. Hviletiden gør dejen nemmere at rulle ud senere. Imens dejen køler, kan du passende gå i gang med at lave romkuglemassen.
Rul ud og skær til: Tag dejen ud af køleskabet. Et godt trick er at lægge dejen imellem to stykker bagepapir, før du ruller den ud med kagerullen. Så slipper du for, at den klistrer til bordet. Rul dejen ud til en tykkelse på cirka 4-5 mm. Skær herefter kanterne til, så du ender med et kvadrat på ca. 25x35 cm.
Bagning: Lad bunden ligge på bagepapiret og træk det over på en bageplade. Bag bunden i ovnen ved 175 grader (alm. ovn) i cirka 15 minutter. Hold øje med den til sidst – den er færdig, når kanterne begynder at blive let gyldne.
Afkøling: Tag bunden ud af ovnen og lad den køle helt af på en bagerist eller træ-skærebræt. Det er vigtigt, at bunden er helt kold, før du kommer fyldet på, da varmen ellers vil få trøffelmassen til at smelte.
Romkugledejen
Start med at findele dine kagerester – det gøres lettest i en røremaskine eller en lignende kraftig maskine, indtil de er fuldstændig findelte. Dette skaber den perfekte base for romkugledejen.
Nu er det tid til at give massen smag. Tilsæt den syrlige hindbærmarmelade, et romessens og kakaopulver. Kør maskinen igen, indtil alle ingredienser er samlet i en ensartet og fast masse.
Det vigtigste trin er nu at smage til! Konsistensen og smagen vil variere alt efter, hvilken type kage du har brugt. Har din kage ikke været chokoladebaseret, skal du typisk tilsætte lidt ekstra kakaopulver for at opnå den klassiske, mørke smag. Justér mængderne af hindbærmarmelade, romessens og kakaopulver, indtil du rammer den helt perfekte balance mellem sødme, syre og den karakteristiske romsmag.
Samling af de færdige studenterbrød
Forbered bunden: Smør mørdejsbunden med et tyndt, jævnt lag af den smagfulde hindbærmarmelade.
Rul rommassen ud: Placer romkuglemassen mellem to ark bagepapir. Rul den ud, indtil den har præcis samme størrelse og form som din mørdejsbund.
Vend og placér: Læg et skærebræt under det nederste stykke bagepapir med romkuglemassen. Placér derefter mørdejsbunden ovenpå romkuglemassen. Læg et andet skærebræt øverst. Hold godt fast i begge skærebrætter og vend forsigtigt hele kagen på hovedet, så mørdejsbunden ender nederst. Fjern bagepapiret fra romkuglemassen.
Lav glasuren: Tilbered en lækker glasur af flormelis og kogende vand (kan også kommes i mikrobølge ovnen. Det varme vand gør glasuren løsere, og lettere at smøre ud, og så bliver den blankere når den stivner.
Afslut med glasur og pynt: Fordel glasuren jævnt over romkuglemassen. Drys straks med krymmel, inden glasuren når at sætte sig.
Køl ned: Sæt kagen i køleskabet i cirka en time, indtil den er gennemkold og fast.
Skær ud: Nu skal kagen skæres ud i studenterbrød. Ovenstående opskrift giver næsten en bradepande, så du kan let lave 15-16 gode studenterbrød, eller du kan lave dem mindre så du hurtigt får 25-30 styk. De fylder en del i maven :-)
Opskriftsnoter
Hvis du vil have rød glasur, så kom rød frugtfarve i istedet for noget af vandet. OBS at glasuren skal smøres hurtigt ud, og hvis du vil drysse med f.eks. krymmel/frysetørrede hindbær etc, så skal det gøre med det samme ellers bliver glassuren hård.Skal det være rigtig pænt, så skærer du kanterne fra inden du serverer kagen, men synes det er synd ikke at få det hele med.Velbekomme