Super let hjemmelavet aioli - med et lille pift (opskrift)
Her er verdens letteste opskrift på hjemmelavet aioli. Det tager 1-2 minutter, og smager fantastisk i sandwich, som tilbehør til pommes frites og lignende. Der bliver ca. 2 dl - nok til 6-8 sandwich / personer.
Kom hele molevitten op i et glas, hvor din stavblender passer i. Du kan også benytte dig af en almindelig blender, hvis ud ikke har en stavblender.
Blend på maximal hastighed, og se det hele samle sig til en flot hvid aioli. Bliv ved til al olien er optaget af den flotte hvide masse.
Smag til med salt, peber og lidt ekstra citron, hvis du synes der mangler.
Stil på køl til du skal spise
Opskriftsnoter
Brug et patentglas. Det gør det lettere at opbevare, og ser pænt ud på bordet.
Du kan også lave mayo-delen først, og så tilsætte hvidløget bagefter.
Tilsæt evt. chili for en Aioli med lidt ekstra kant. Perfekt til burgere / sandwich. Kan undlades.
Du kan sagtens følge min opskrift på mayonnaise (og så efterfølgende tilsætte hvidløg og chili). Sennep plejer man at undlade i Aioli, men det gør ikke noget.
Tilsæt evt. 0.5 tsk paprika (pr. portion). Det giver en god smag.
Prøv at blende lidt rød peberfrugt med i. Det giver en flot rødlig farve.