Hjemmelavede knækbrød (opskrift)
Indholdsfortegnelse
Introduktion
Der findes rigtig mange opskrifter på hjemmelavede knækbrød. Desværre er mange af dem lidt “tørre” i konsistensen. Jeg ved godt at knækbrød ER tørre, men der er altså alligevel meget forskel. Her er en super god opskrift, som du kommer til at elske. Det tager ikke lang tid at lave, og både gæster og børn vil spise til der ikke er flere 🙂
Opskrift
Gode knækbrød
Ingredienser
- 1 dl græskarkerner
- 1 dl hørfrø
- 1 dl sesamfrø
- 1 dl solsikkekerner
- 1 dl havregryn
- 3,5 dl hvedemel
- 1 tsk fint salt
- 1 tsk bagepulver
- 1 dl olie (gerne en god, mild olivenolie)
- 2 dl vand
- 1 tsk flagesalt (drysses på toppen inden bagning)
Udstyr
- kagerulle
Fremgangsmåde
- Bland alle de "tørre" ting sammen i en skål. Tænd ovnen med det samme på 200 grader.
- Tilsæt så olie og vand. Rør det godt sammen med f.eks. en gaffel. Hvis dejen er lidt for tør, så tilsæt lidt mere olie. Konsistensen skal være som en alm. dej (dog med en masse kerner).
- Del dejen i 2.
- Rul hver del ud mellem to stykker bagepapir til en tykkelse på ca. 2-3 mm. Brug evt. 2 bradepander, hvis det kniber med at kunne være der.
- Kom den udrullede dej over på en bradepande og "rids" dejen i passende stykker (brug f.eks. en pizzaskærer el. lignende). Drys med flagesalt
- Bages i 15-20 minutter ved 200 grader. Tages ud når de begynder at blive lidt mørke i farven. Jeg plejer at bage 1 bradepande ad gangen, men du kan også godt bage med varmluft - bare pas på de ikke får for meget. Ved varmluft skal du skrue ned til 180 grader, og roter evt. bradepanden undervejs.
- Lad dem afkøle på en bagerist
Opskriftsnoter
- Lad dem køle helt af inden brug, så bliver de også "sprødere".
- Du kan godt lave flere plader ad gangen hvis du bruger varmluft (180 grader). Rotér og byt evt. pladerne rundt, hvis din ovn varmer lidt ujævnt.
- Et godt tip fra Aleksandra Ravlic er at bruge 1.5 dl rugmel og 2 dl hvedemel, så får de et lidt mere "groft" udtryk. Stadig fantastiske 👏
- Et andet tip er at bruge majsmel i stedet for f.eks. halvdelen af hvedemelet. Det giver en lidt flottere farve, og jeg synes også de bliver lidt sprødere...
- Knækbrødene er også gode, hvis du lidt af forstoppelse.
- Kalorieantallet ovenfor er for pr. bradepande knækbrød.
Ernæringsfakta
Spørgsmål eller kommentarer?
Har du spørgsmål, eller kommentarer til opskriften må du meget gerne skrive dem nedenfor(hop til kommentarfeltet). Du må også meget gerne lave en kommentar, hvor du vedhæfter et billede af dine lækre knækbrød. Jeg elsker at se billeder fra tilfredse læsere…
Du må også meget gerne trykke på de 5 små stjerner under billedet i opskriften. Det betyder super meget, hvis jeg kan få en god anmeldelse. Tusind tak
Billeder
Tak til min skønne hustru Heidi for opskriften 🙂
Ekstraordinær støtte til min hjemmeside?
Vil du vise ekstra støtte til mit projekt på Livets små ting (drkoch.dk), så kan det selvfølgelig også lade sig gøre.
- Information
- Seneste indlæg
- Samarbejde?
Bor i Kolding med min hustru Heidi og vores to skønne børn Emma og William. Jeg elsker ALT der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Jeg elsker god mad og inspirerende oplevelser, og så har jeg altid haft et blødt punkt for gadgets og lækkert udstyr til hjemmet. Til daglig er jeg medicinmand i det danske hospitalsvæsen.
Nu har jeg i en del år haft den her opskrift under bogmærker, og bagt en omgang knækbrød hvergang der manglede lidt lækkert til madpakken.
Opskriften er blevet delt med klassekammerater og familie, den er populær og superenkel.
Så nu, efter mange års brug, kommer der her en kæmpe tak for at dele en simpel opskrift som har gjort snakken over køkkenbordet og madpakkerne lidt bedre hjemme hos os. ❤️
Tusind tak ❤️ det er altså bare dejligt at få sådan en tilbagemelding.
👏🙏 Tak 🙏👏
Er det 1535 kalorier for 1 eller 2 bradepander?
Hej Helena. Det er i 1 bradepande.
God aften 🙂
The best and also easy to mix👌😃
Thanks 🫶👏
Det bedste knækbrød nogensinde👍
har bagt det rigtig rigtig mange gange.
tusind tak for opskrift🥰
Tusind tak 🙏 🙌 Så dejligt at få positivt feedback ❤️
Simpelt hen de bedste knækbrød!
Før vi tager på ferie, blander vi poser med de tørre ingredienser til f.eks knækbrød, så er det lynhurtigt at hælde vand og olie i og bage dem, der hvor vi er.
Tak for opskriften
Det var da en super god idé 🫶🫶
Tak for tippet
Endnu engang har jeg lavet disse fantastiske knækbrød – dobbeltportion. Jeg skal bruge dem om 2 dage til min datters studentergilde. Jeg frygter de ikke holder så længe….hihi. Der har allerede været både små og store mus i dem.
Så må jeg igang igen på mandag. Skønt at man næsten altid har ingredienser hjemme til knækbrødene.
Jeps. Det er som om de forsvinder ret hurtigt 🫣 tak for de fine ord.
KH Lars 🙌🙏🫶
Simpelthen den lækreste opskrift på knækbrød ! Tak for den.. 😉
Tusind tak 🙏👏 og tak for de fine stjerner. Betyder virkelig meget.
God dag ❤️
Rigtig og let
Tusind tak 🙏🙏
Mega gode knækbrød!! Tak for opskriften!! Jeg brugte !/2 sigtet ølandshvede og det blev godt.
Tak for opskriften!!
🙏 Tak for de fine ord 🙏
Er næringsdata regnet ud fra hele opskriften? Jeg kan se i opskriften at man skal bruge 2 bradepander hvis det ikke kan være på 1 men i næringsdata står der 1 bradepande.
Har fundet svaret længere nede i tråden. Beklager.
Ser ud til du fandt ud af det 😊 god dag ☺️
Meget lækre! jeg topper dem af med Very Mature cheddar, fint revet 🙂
og putter quinoa i, istedet for sesamfrø…gør dem ekstra sprøde
Tak 🙏🙌
Verdens bedste knækbrød !
Jeg har byttet en 1/2 dl mel ud med majsgryn. Det gør dem endnu mere sprøde. De bliver spist på ingen tid !🌞
Det lyder da som om at knækbrødene nærmest bliver endnu bedre/mere lækre 😊 det må prøves en dag ❤️
Anden gang på 10 dage, jeg bager dem. Smager super godt og lette af bage 😋🤗 tak for opskrift
Velbekomme og tak for de fine ord ❤️
Kan man lave dejen dagen før?
Det ville jeg ikke gøre, da du risikerer at den bliver mere “smattet” da havregryn vil suge mere væske, og det samme kan enkelte af kernerne. Det tager virkelig ikke mange minutter at røre sammen, så ville hellere få målt alle de “tørre” ting af i en skål, og så bare tilsætte de våde ting lige inden du skal lave dem. Det er klart den letteste måde. Så er du sikker på at få dejligt sprøde knækbrød 🙂
mvh L
Husk at sesamfrø for allergiker kan være livsfarlige
Selvfølgelig. Jeg regner med at folk ved hvis de har allergier og det står jo tydeligt hvad der er i.
Men det er meget vigtig for dem der er så uheldige at have sådan en pokker allergi.
Har igen bagt dine lækre knækbrød, har dog brugt speltmel. Prøver om jeg kan leve på en kost der er anti-flamatorisk og så tænkte jeg, at dette mel var bedre og det gør jo ingen forskel i smagen.
Hvor længe kan de mon holde sig?
Hej mette.
Jeg vil tro de kan holde sig en måned tid i en lufttæt beholder. De holder dog sjældent længe da de smager så godt 😊
Hej Lars
De smager fantastisk og dejlig nem opskrift. Men hvor er mine blevet helt skrøbelige og falder fra bare ved at tage dem op af tallerken. Er det fordi jeg har formindsket hvedemel til 2 dl og mere af frø.?
Håber på et svar, tak
Ja det er det. Du skal ikke ændre i Mel mængden da det er ‘klister’ 😉
Jeg er blevet berømt i vide kredse på knækbrød efter din opskrift, dog bruger jeg 2 dl fuldkornsmel og 1,5 del mel. Det virker rigtig godt. Tak for god opskrift 😀
Hov 🤭 jeg bruger groft rugmel og ikke fuldkornsmel 😀
Tror jeg skal prøve det en dag 😉
Dejligt at høre ❤️❤️
Hvor længe kan de holde og hvordan skal de opbevares
Hejsa. Du skal opbevare dem i en lufttæt beholder så de ikke siger fugt. Så kan de holde ca 3 uger vil jeg skyde på. Men det er sjældent de ikke ryger mega hurtigt.
God fornøjelse
Mvh Lars
Jeg har lige fundet nettets bedste opskrift på knækbrød. Tak for delingen 🌹
Tusind tak 👏
Det er bare en super opskrift 🙂
Tusind tak Anya 🙌👏👍
Har du prøvet at putte tørrede urter og hvidløg i 😊
Det har jeg ikke prøvet. Men hører gerne, hvis du forsøger. Lyder egentlig fedt nok… giv gerne en melding… mvh L
Aldrig før har jeg bagt noget der var så let og grissede så lidt som med denne skønne opskrift på det lækreste knækbrød ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️😋. Tak 😃🙋🏻♀️
Velbekomme. Tusind tak for de yderst fine ord 👏🙏
Det er det bedste knækbrød, jeg nogensinde har spist. Det slår alt, hvad du kan købe. Og det er så nemt at lave. Jeg har lavet 2 gange i de sidste 2 uger, da de er et hit hos min engelske mand og hans familie. De er spist på et par dage!
Sådan Tine. Lyder fantastisk. Tak for roserne 😊🙏
De er simpelthen SÅ gode, at de næsten er væk før jeg har bagt dem 😊 Men vil egentlig gerne høre hvordan du opbevare dem og hvor længe d3 kan holde? Da jeg godt kunne tænke mig at bage mange på en gang.
Hej Anette,
Du kan godt lave en større portion. Du kan opbevare dem i en lille kasse – bare de står tørt. Så kan du sagtens have dem liggende et par uger. Jeg har aldrig prøvet længere, da de ryger hurtigt 🙂
Lækre knækbrød, jeg ruller dejen ud mellem 2 stykker bagepapir , så kan de rulles meget tynde. Kan sagtens løfte papiret over på bradepanden bagefter.
Tak for den fine anmeldelse. Dejlig med tynde sprøde knækbrød 🤩
KH Lars
Jeg laver tre plader i stedet for to. Bliver tyndere og mere sprøde, syntes jeg
God idé. Man kan lige så godt lave dem som man bedst kan lide dem.
mvh Lars
Bedste knæk`ker EVER 🙏🏼 Kan ikke undvære dem , og ej min familie heller☺️
Hej Mary
Tusind tak for de fine ord om knækbrødene. De er også et kæmpe hit herhjemme. Vi elsker knækbrød – og børnene specielt meget. De er så gode i madpakkerne 😉 Rigtig god dag. /Lars
Hej lars🤗jeg kan se på billederne, at du har 2 plader i ovnen. Kan de godt lade sig gøre, hvis man holder øje m dem. Også måske bages de på varm luft. Go sommer fra marlene
Du kan bage på varmluft. Det fungerer fint. Tag 10-15% procent af varmen 👍
God sommer til dig også 🙏🍀❤️