Brød og bagværkMorgenmad / BrunchOpskriftSnacksTilbehør

Hjemmelavede knækbrød (opskrift)

Introduktion

Der findes rigtig mange opskrifter på hjemmelavede knækbrød. Desværre er mange af dem lidt “tørre” i konsistensen. Jeg ved godt at knækbrød ER tørre, men der er altså alligevel meget forskel. Her er en super god opskrift, som du kommer til at elske. Det tager ikke lang tid at lave, og både gæster og børn vil spise til der ikke er flere 🙂

 

Opskrift knækbrød

opskrift knækbrød hjemmelavede lækker gode sådan laver du

Gode knækbrød

Her er en lille fin opskrift på velsmagende knækbrød. Opskriften laver 2 x bradepande, hvor dejen er rullet ud i 2-3mm.
4.32 fra 236 stemmer
Print Del på Facebook Pin Kommentér
Ret: Snack, Tilbehør
Køkken: Dansk, Svensk
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Antal: 2 bradepander
Calories: 1535kcal
Forfatter: Lars Koch Hansen
Ingredienser
  • 1 dl græskarkerner
  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 dl havregryn
  • 3,5 dl hvedemel
  • 1 tsk fint salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 dl olie (gerne en god, mild olivenolie)
  • 2 dl vand
  • 1 tsk flagesalt (drysses på toppen inden bagning)
Udstyr
  • 1 kagerulle
  • 1 Bradepande
Fremgangsmåde
  • Tænd ovnen på 200 ved alm. ovn eller 180 grader varmluft.
  • Bland alle de "tørre" ting sammen i en skål.
  • Tilsæt så olie og vand. Rør det godt sammen med f.eks. en gaffel. Hvis dejen er lidt for tør, så tilsæt lidt mere olie. Konsistensen skal være som en alm. dej (dog med en masse kerner).
  • Del dejen op i mindre stykker (2-4) og rul ud mellem to stykker bagepapir til en tykkelse på ca. 2 mm. Brug evt. flere bradepander, hvis det kniber med at kunne være der.
  • Kom den udrullede dej over på en bradepande og "skær/rids" dejen i ønskede stykker - drys til sidst med flagesalt.
  • Bages i 12-20 minutter indtil gyldne. De må ikke blive mørkebrune. Tages ud når de begynder at blive lidt mørke i farven. 
  • Lad dem afkøle på en bagerist
Opskriftsnoter
  • Lad dem køle helt af inden brug, så bliver de også "sprødere".
  • Du kan godt lave flere plader ad gangen hvis du bruger varmluft (180 grader). Rotér og byt evt. pladerne rundt, hvis din ovn varmer lidt ujævnt. Jeg plejer dog kun at bage 1 bradepande ad gangen, da det er lettere at styre.
  • Et godt tip fra Aleksandra Ravlic er at bruge 1.5 dl rugmel og 2 dl hvedemel, så får de et lidt mere "groft" udtryk. Stadig fantastiske 👏
  • Et andet tip er at bruge majsmel i stedet for f.eks. halvdelen af hvedemelet. Det giver en lidt flottere farve, og jeg synes også de bliver lidt sprødere...
  • Knækbrødene er også gode, hvis du lider af forstoppelse.
  • Kalorieantallet ovenfor er for pr. bradepande knækbrød.
Ernæringsfakta
Antal: 1bradepande | Kalorier: 1535kcal | Kulhydrater: 93g | Protein: 43g | Fedt: 108g | Mættet fedt: 10g | Flerumættet fedt: 32g | Monoumættet fedt: 11g | Natrium: 1170mg | Kalium: 60mg | Fibre: 13g | Sukker: 3g | Calcium (kalk): 450mg

følg mig på instagram

 

Spørgsmål eller kommentarer?

Har du spørgsmål, eller kommentarer til opskriften må du meget gerne skrive dem nedenfor(hop til kommentarfeltet). Du må også meget gerne lave en kommentar, hvor du vedhæfter et billede af dine lækre knækbrød. Jeg elsker at se billeder fra tilfredse læsere…

Du må også meget gerne trykke på de 5 små stjerner under billedet i opskriften. Det betyder super meget, hvis jeg kan få en god anmeldelse. Tusind tak

 

Billeder

 

Tak til min skønne hustru Heidi for opskriften 🙂

 

Ekstraordinær støtte til min hjemmeside?

Vil du vise ekstra støtte til mit projekt på Livets små ting (drkoch.dk), så kan det selvfølgelig også lade sig gøre.

qr kode støt mobilepay

4.32 from 236 votes (197 ratings without comment)
Følg
Giv besked ved
guest

108 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Shannon
Shannon
5 dage siden

De er så goe, nemme og hurtige at lave. Min søn og jeg elsker dem.

Kathrine Jensen
Kathrine Jensen
6 dage siden

De eneste jeg sværger til gang på gang

Ulla
Ulla
29 dage siden

Fantastiske

Hanne Bonnet Yderstræde
Hanne Bonnet Yderstræde
2 måneder siden

Kan disse lækre knækbrød fryses?

Lars Jørgensen
Lars Jørgensen
6 måneder siden

Super lækre

Jane
Jane
6 måneder siden

En god opskrift og de smager dejligt 😊

Ellen
Ellen
9 måneder siden

Skønne, sprøde knækbrød

Tina Olsen
Tina Olsen
1 År siden

Virkelig gode og en nem opskrift 😊👍

Rikke
Rikke
1 År siden

Virkelig gode

Birgitte Alstrup
Birgitte Alstrup
1 År siden

Virkelig lækre knækbrød 🙂

Inger
Inger
1 År siden

Vi har altid dine knækbræd stående – de er gode! (til den lidt usunde side… erstat noget med en god halv dl. Kokosmel 😍)

Lars
Svar til  Inger
1 År siden

det må jeg lige forsøge ved lejlighed. Tak for dine fine ord om knækbrødene 🙂

Sus
Sus
1 År siden

Super skønne knækbrød 🙂

Niels Anders
Niels Anders
1 År siden

Nu har jeg i en del år haft den her opskrift under bogmærker, og bagt en omgang knækbrød hvergang der manglede lidt lækkert til madpakken.
Opskriften er blevet delt med klassekammerater og familie, den er populær og superenkel.
Så nu, efter mange års brug, kommer der her en kæmpe tak for at dele en simpel opskrift som har gjort snakken over køkkenbordet og madpakkerne lidt bedre hjemme hos os. ❤️

Helena
Helena
1 År siden

Er det 1535 kalorier for 1 eller 2 bradepander?

Lone
Lone
2 år siden

The best and also easy to mix👌😃

Kirsten
Kirsten
2 år siden

Det bedste knækbrød nogensinde👍
har bagt det rigtig rigtig mange gange.
tusind tak for opskrift🥰

Inger B
Inger B
2 år siden

Simpelt hen de bedste knækbrød!
Før vi tager på ferie, blander vi poser med de tørre ingredienser til f.eks knækbrød, så er det lynhurtigt at hælde vand og olie i og bage dem, der hvor vi er.
Tak for opskriften

Mette
Mette
2 år siden

Endnu engang har jeg lavet disse fantastiske knækbrød – dobbeltportion. Jeg skal bruge dem om 2 dage til min datters studentergilde. Jeg frygter de ikke holder så længe….hihi. Der har allerede været både små og store mus i dem.
Så må jeg igang igen på mandag. Skønt at man næsten altid har ingredienser hjemme til knækbrødene.

Louise Pedersen
Louise Pedersen
2 år siden

Simpelthen den lækreste opskrift på knækbrød ! Tak for den.. 😉

Ingrid Wulff
Ingrid Wulff
2 år siden

Rigtig og let

Kjeld Voersaa
Kjeld Voersaa
2 år siden

Mega gode knækbrød!! Tak for opskriften!! Jeg brugte !/2 sigtet ølandshvede og det blev godt.
Tak for opskriften!!

Sabina
Sabina
2 år siden

Er næringsdata regnet ud fra hele opskriften? Jeg kan se i opskriften at man skal bruge 2 bradepander hvis det ikke kan være på 1 men i næringsdata står der 1 bradepande.

Har fundet svaret længere nede i tråden. Beklager.

Sidste redigeret 2 år siden ved Sabina
Rikke
Rikke
2 år siden

Meget lækre! jeg topper dem af med Very Mature cheddar, fint revet 🙂
og putter quinoa i, istedet for sesamfrø…gør dem ekstra sprøde

Sidste redigeret 2 år siden ved Rikke
Birthe Johansen
Birthe Johansen
2 år siden

Verdens bedste knækbrød !
Jeg har byttet en 1/2 dl mel ud med majsgryn. Det gør dem endnu mere sprøde. De bliver spist på ingen tid !🌞

Vibeke
Vibeke
2 år siden

Anden gang på 10 dage, jeg bager dem. Smager super godt og lette af bage 😋🤗 tak for opskrift

108
0
Noget på hjerte, så smid meget gerne en kommentar.x
()
x