Elefantens vuggevise (tekst og akkorder)
Elefantens vuggevise
Elefantens vuggevise er nok en af de mest kendte godnatsange i de små danske hjem. Det er bestemt ikke uden grund. Den er super flot, børnene kan se dyrene for sig, hvor dyrene hver især gør sig klar til at sove. Til sidst falder lille jumbo i søvn inden sangen er slut. Denne sang gør mig glad hver eneste gang jeg hører eller synger den. Der er så mange gode stunder forbundet med den. Det tror jeg de fleste kan nikke genkendende til?
Derfor har jeg lavet denne side, så man let kan finde teksten når man sidder og skal synge godnatsang, eller hvis man vil lære at spille den på guitar, og synge den sammen med børnene derhjemme. Jeg håber meget I kan bruge det. God fornøjelse.
Melodi: Mogens Jermiin Nissen
Tekst: Harald H. Lund (1948)
Nu tændes der stjerner på himlens blå,
halvmånen løfter sin sabel.
Jeg våger, at ikke de slemme mus
skal liste sig op i din snabel.
Sov sødt, lille Jumbo og visselul,
nu bliver skoven så dunkel.
Nu sover tante den gamle struds,
og næsehornet, din onkel.
Nu kalder i søvne den vilde gnu
i krattet af store lianer,
og aber synger sig selv i søvn
i vugger af grønne bananer.
Sov sødt, lille Jumbo, dit lille pus!
slet intet min ven skal du mangle,
i morgen får du en kokosnød,
den kan du bruge som rangle.
En zebra tager sin natdragt på,
med sorte og hvide striber.
Et flyveegern med lodne ben,
sidder i mørket og piber.
Sov sødt, lille Jumbo, nu er du vel mæt?
Du kender ej husmodersorger.
En lille plantage på tusinde rør
dem ska’ vi ha’ syltet i morgen.
Hør, tigeren brøler sin aftensang
og spejder mod alle kanter.
Ved vadestedet, med slebet klo,
der lister den sorte panter.
Sov tyst, lille Jumbo, dit lille myr,
din nuttede lille rødbede.
Du bad mig fortælle et eventyr
nu sover du sødt allerede.
Akkorderne:
G Em / Am D7
G Em / Am D7
G Em / Am H7
Em A7 / Am D7
G Hm / Am D7
G G7 / C E7
Am Cm / Hm Bbdim7
Am D7 / G
Du kan f.eks. købe sangbogen “De små synger” hos Saxo her. Den har alle de klassiske børnesange inkl. noder og akkorder.
Her versionen af Kim Larsen:
Hvad synes du om indlægget?
[kkstarratings]
.
- Hjemmelavet smør i Thermomix (opskrift) - 31. januar 2023
- Test: ProScreenCast SC01 – 4K streaming med Airplay/Cast - 22. januar 2023
- Muffins med blåbær – glutenfri og laktosefri (opskrift) - 19. januar 2023
- Chokoladeroulade med kakaocreme (opskrift) - 15. januar 2023
- The Taj Mahal (in Danish and English) - 14. januar 2023
- Holder chokoladekage stadig – selvfølgelig. Her er opskrift på en klassiker - 2. januar 2023
- Lidt blandede opskrifter til nytårsmad 2022 - 28. december 2022
- Jul 2022 – de allerbedste juleopskrifter - 11. december 2022
Har du et produkt, som kunne have interesse for bloggen? Vil du lave en give-away, eller har et nyt produkt, som du gerne vil have testet og dermed få spredt budskabet, så er du selvfølgelig velkommen til at tage kontakt. Kontaktoplysninger herunder, eller på siden "Om mig". Du kan læse mere omkring et samarbejde på siden "Samarbejdspartnere", hvor der står lidt om besøgende m.m.
Kunne du tænke dig at blive "med-blogger" og på den måde få dine ting ud på en allerede etableret platform? Det kunne f.eks. være en gennemgang af et lækkert produkt du har købt, eller en lækker opskrift, som du bare MÅ dele. Det behøver ikke være noget du har opfundet. Det vigtigste er at opskriften er god, og du har billeder af processen. Du får selvfølgelig din egen profil på siden. Send mig en besked (info@drkoch.dk), så ser vi på det...