BilerElektronik og gadgetsModel 3Model YTeslaTests

Test: GCG Max Premium Luftmadras til Tesla Model Y og 3

Introduktion

Når din Tesla bliver mere end bare en bil – måske din basecamp for et lille spontant eventyr eller bare skal sove efter havefesten hos vennerne i den anden ende af landet? GCG Max Premium luftmadras med memory foam er designet specielt til Tesla Model Y og Model 3. De skriver den er god at sove på – så det skulle jeg selvfølgelig teste. Lad os se nærmere på, hvad den kan, og om den er pengene værd.

 

Specifikationer

Mål: pakket sammen: ca. 43 x 36 x 36 cm. Oppustet: 13 x 130(100) x 200 cm.
Opbevaring: Madrassen kan være i frunk/trunk-rummet.
Medfølger i pakken: Madras, opbevaringspose, stropper til at holde madrassen spændt ind, elektrisk pumpe

 

Fremhævede egenskaber

  • Memory Foam
    • Øverste lag er memory foam, der tilpasser sig kroppen for god støtte og komfort. Tykkere og mere støttende end almindelige luftmadrasser.
  • Flere oppustelige kamre
    • Justerbar fasthed.
    • Selvsugende funktion; mulighed for ekstra luft via medfølgende pumpe. Anbefales at tilføje luft i kun 2-3 sekunder for optimal fasthed.
  • Tykkere design
    • Tykkere madras for bedre støtte og holdbarhed.
    • Luksuriøs fornemmelse og øget komfort med flere lag.
    • Overlegen holdbarhed sammenlignet med tyndere modeller.
  • 2 års garanti
    • 2 års garanti sikrer tryghed ved køb.
    • Længere garanti end mange andre madrasser på markedet.

 

Design og funktionalitet

Først og fremmest er det cool, at den kombinerer luft og memory foam. Det betyder, at den tilpasser sig din krop og giver en soveoplevelse, der “minder” om din seng derhjemme. Den batteridrevne pumpe, som både kan puste madrassen op og suge luften ud igen, er ret genial. Det bedste er, at den oplades via USB, så du kan nemt give den strøm fra bilens USB-porte. En opladning kan både klare oppustning og nedsugning (hedder det det?).

Madrassen er lavet så den følger bagagerummet på din Tesla Model Y. Altså smallere i fodenden og bredere længere inde i bilen (se billeder). Den er 130 cm bred i toppen og 100 ved fødderne.

 

Transport og opbevaring

Stor pluspoint for, hvor let denne madras er at håndtere. Når den er pakket ned passer den perfekt fint ind i hullet i trunken på din Tesla Model Y. Det er perfekt for dem, der vil ud og opleve noget spontant, uden at bilen skal være proppet til randen med grej. Jeg har ikke prøvet, men eftersigende passer den også i frunk.

 

Komfort og brugervenlighed

På komfortfronten scorer madrassen ret højt. Memory foam-delen giver støtte præcis der, hvor du har brug for det og gør at det ikke blot er en luftmadras, hvor man vælter rundt når ens partner bevæger sig. Det er dejligt når man nu har brug for en god nats søvn. Men, hvis du er en af de højere personer, så kan du løbe ind i et lille problem. Madrassen kræver noget ekstra support ved hovedenden, ellers kan det være lidt ubehageligt. Det er ikke ideelt. Man kan bruge hattefylden og lægge fra de nedklippede sæder over på midterkonsollen. Alternativt have en ølkasse stående foran sæderne (eller man kan købe et “ekstra støtte”, som hægtes rundt om forsæderne (link til green car gear)

 

Billeder

 

Brug i praksis

Når madrassen først er sat op, er den super nem at bruge. Pumpen gør det let både at få madrassen klar til brug og at pakke den sammen igen. Det er en kæmpe fordel, især når du ankommer træt efter en lang dag og bare vil have hurtig og nem opsætning. Jeg har brugt den et par gange, hvor jeg har været til diverse fester, hvor jeg ikke orkede at slå telt op i haven, og heller ikke skulle sove inde på gulvet. Vi har også taget 2 overnatninger fruen og jeg. Det fungerer, og ikke mindst er det fantastisk med Tesla’en Camp mode, som sørger for at holde f.eks. 19-20 grader i kabinen, den affugter, og sørger for et godt indeklima – også selv om solen bager ned næste dag gennem glastaget (ps. hvis du har sådan nogle klapper man får i flyveren, så brug sådan et par).

 

Pris og værdi for pengene

Ja, den koster omkring 2600 kroner, og det er ikke småpenge. Men de smarte features som den genopladelige pumpe og den høje komfort fra memory foam retfærdiggør prisen. For Tesla-ejere, der ofte er på tur og elsker at tage på eventyr, kan dette være en god investering, der gør bilrejserne endnu bedre. Den kan købes på Green Car Gear (direkte link)

 

Det med småt

Jeg får ikke procenter eller har anden rabataftale med Green Car Gear. Jeg tog bare chancen og købte med madrassen, da vi står overfor en weekend, hvor vi skulle bruge den. Hvis du bruger mine links fra Google, som bliver vist som reklamer, så får jeg en lille smule hvis du klikker dig ind den vej.

 

Konklusion

GCG MAX PREMIUM LUFTMADRAS
  • Design / Byggekvalitet
  • Daglig brug
  • Pris
4.1

Samlede vurdering

GCG Max Premium luftmadras med memory foam er et fantastisk valg, hvis du vil opgradere din Tesla til mere end bare en bil – til et sted, hvor du også kan sove godt. Den leverer høj komfort, er nem at bruge og kommer med nogle virkelig smarte løsninger til opladning og opbevaring. Selvom der er en lille udfordring for høje personer, så er de samlede fordele og den forbedrede oplevelse det værd.

Gode ting

  • God tykkelse
  • Kvaliteten virker god
  • Medfølgende pumpe både ind- og ud med luft
  • Kan være i trunk

Dårlige ting

  • Prisen lidt høj
  • Mangler lidt støtte i hoved-enden
Følg
Giv besked ved
guest

2 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer
Sanne Severinsen
Sanne Severinsen
29 dage siden

Vil du slette min mail og dermed newsletter. Jeg kan ikke slette den selv.
Mvh
Sanne Severinsen
sanrye2806@gmail.com

2
0
Noget på hjerte, så smid meget gerne en kommentar.x
()
x