Elektronik og gadgetsTests

Test: Tesla madras til Model Y – fungerer faktisk godt…

Introduktion

Tesla’s officielle luftmadras til Model Y er udviklet til at forvandle bagagerummet til et jævnt og brugbart soveområde. Med sin præcise pasform, kompakte opbevaringsmuligheder og en opsætning, der tager få minutter, tilbyder den en praktisk løsning til bilcamping. Spørgsmålet er, om den også lever op til forventningerne på komfortfronten. Jeg har tidliigere testet GCG Max Premium Luftmadrassen, og den sammenligner jeg selvfølgelig med herunder.

 

Design og funktionalitet

Madrassen er formsynet til Model Y og passer præcist over de nedfældede bagsæder og bilens bagagerum. Det betyder, at hele liggefladen bliver jævn, uden at der opstår ubehagelige mellemrum. Den tre centimeter tykke kerne giver en fast liggeflade, og det vandafvisende polyesterbetræk er både slidstærkt og nemt at rengøre.

Opsætningen er enkel: den medfølgende 12 V-pumpe med adapter gør det hurtigt at fylde madrassen med luft, og processen tager kun få minutter. Hele løsningen er lavet med tanke på, at den skal kunne bruges direkte uden ekstraudstyr. Der skal blot en sovepose til eller et lagen og et par dyner.

 

Specifikationer

Pakken indeholder alt, hvad der er nødvendigt for at komme i gang:

  • Luftmadras (74,4” × 50,4” × 3,12” ≈ 191 cm × 130 cm × 8 cm)

  • Transporttaske

  • 12 V-pumpe

  • Pumpeadapter

  • To reparationslapper

Madrassen er skræddersyet til Model Y, og materialet er både vandafvisende og holdbart. Reparationslapperne giver ekstra tryghed, hvis madrassen skulle få et lille hul under brug. Der er 3M selvklæber på bagsiden, så man skal ikke i gang med lim etc.

 

Transport og opbevaring

En af de store fordele ved Tesla-madrassen er, at den fylder meget lidt, når den er pakket sammen (i forhold til GCG madrassen – se billeder). Den kan nemt være i både trunk og frunk, hvilket gør den ideel til ture, hvor man vil have fri bagagerumsplads, når madrassen ikke er i brug. Transporttasken gør det let at håndtere og beskytter madrassen under opbevaring.

 

Komfort og brugervenlighed

Komforten er fin, men ikke luksuriøs. Madrassen er fast i fornemmelsen, og den mangler lidt blødhed, som man får med memory foam modellen som nævnt. Den er fin i tykkelsen, og man “går ikke igennem” når man kravler hen over den. Så helt klart godkendt.

Støtten i hovedenden er heller ikke optimal, hvilket især kan mærkes, hvis man bruger madrassen til længere overnatninger. Til gengæld er den hurtig at sætte op, let at håndtere og klar til brug på få minutter.

Det med hovedenden er også et issue ved GCG madrassen. Vi har sovet flere gange og det fungerer fint nok med en pude, men madrasserne har det med et gå lidt ned specielt i siderne. Man kan komme noget under f.eks. tasker etc. Nogle bruger også selve hattehylden – dog synes jeg den bliver lidt forhøjet af den, og det er ikke optimalt.

TIP: Hvis du skal sove i din bil, så kan det være godt at parkere med forenden hældende lidt ned af, da du så udligner at sæderne hælder lidt ned mod bagenden. Du kan enten holde på en lille bakke eller du kan købe sådan et par “kiler” i f.eks. T-Hansen du kan køre lidt op ad for at nivellere bilen.

 

Pris og værdi for pengene

Med en dansk pris på 1.750 kroner  er Tesla-madrassen et billigere alternativ til eksempelvis GCG Max Premium-madrassen. Man får en praktisk og veltilpasset løsning, der er nem at opbevare og installere, men med en komfort, der ligger under de dyrere memory foam-modeller.

Man køber madrassen direkte hos Tesla via: https://shop.tesla.com/

 

Følg med på Instagram

Kommentarer og spørgsmål?

Du er altid velkommen til at smide en kommentar eller dele dine egne oplevelser herunder i kommentarfeltet (hop derned).

Rigtig god dag 🍀

 

Billeder

 

Inspiration og links

Test: GCG Max Premium Luftmadras til Tesla Model Y og 3
Test: Den nye Tesla model 3 – “highland”
Tesla shoppen – link til madras

 

Konklusion

Test: Original Tesla madras til Model Y
  • Design / Byggekvalitet
  • Daglig brug
  • Pris
3.8

Samlede vurdering

Tesla-madrassen er et godt valg for dem, der prioriterer praktisk anvendelighed, nem opbevaring og en prisvenlig løsning. Hvis komfort og støtte er højeste prioritet, vil en dyrere model som GCG Max Premium dog stadig være et bedre valg, men ønsker du blot en løsning der kan bruges ind imellem som “nødløsning”, så er den super fin.

Gode ting

  • 12 V-pumpe og adapter
  • Formsynet, passer perfekt
  • Kan være i trunk/frunk
  • Lav vægt
  • Fornuftig pris (1.750 kroner)
  • Let at pumpe op

Dårlige ting

  • Manglende støtte ved hovedende
  • Ingen memory foam
  • Mindre “blød” end memory foam-madrasser
Følg
Giv besked ved
guest

0 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer
0
Noget på hjerte, så smid meget gerne en kommentar.x
()
x