Hvordan er stranden og sommerhus området ved Bjerregaard syd for Hvide Sande?
Indholdsfortegnelse
- Introduktion til Bjerregaard
- Området ved Bjerregaard
- Indkøbsmuligheder i Bjerregaard
- Erfaring med badning og vandet ved Bjerregaard
- Stranden ved Bjerregaard
- Ringkøbing Fjord ved Bjerregaard
- Vores sommerhus er sat til salg – BILLIGT!
- Har du spørgsmål eller kommentarer?
- Billeder af området ved Bjerregaard og vores sommerhus
Introduktion til Bjerregaard
For nogle år siden overvejede vi at købe sommerhus. Vi ville gerne have et sommerhus i nærheden af det fantastiske Vesterhav, og de store flotte naturstrande. Det var derfor oplagt at kigge nord for Esbjerg, men kunne ret hurtigt se at Blåvand var udelukket, da priserne her var næsten var ustyrligt høje. Heldigvis kunne man køre ca 10 minutter ekstra (fra Esbjerg) op af kysten til området omkring Holmsland Klit, hvor priserne er nærmest 50-75% billigere. Man mister selvfølgelig den store handelsgade i Blåvand, men for os er det ikke noget vi bruger dagligt. Derfor hellere køre de 10-20 minutter for at komme til en af disse handels/turistbyer, og så til gengæld have naturen, og en super område tæt på alligevel. Det får man, hvis man tager til Bjerregård, der ligger syd for Hvide sande.
Området ved Bjerregaard
Området skal man bestemt ikke kimse af. Der er en fantastisk lækker natur på Holmslands Klit, hvor man har Vesterhavet mod Vest og Ringkøbing Fjord mod Øst. Et fantastisk syn er, når man kommer fra Nymindegab op over klitten ude på den lave Holmsland Klit, hvor det flade flotte område med klitter, Ringkøbing fjord og de mange fugle etc. Det er ubeskriveligt, og en helt unikt sted.
Der er fine cykel/vandrestier langs klitterne, og inde i området. Perfekt til løbeturen eller en cykeltur med børnene. Der er mulighed for at cykle hele vejen til Hvide Sande på cykel sti, så man kan sagtens komme vidt omkring.
Nørre Nebel ligger tæt på (ca. 10-15 minutters kørsel). Det er sammen med Hvide Sande, og til dels Henne Strand, områdets handelsby. Der er Fakta, Netto, Super Brugsen, og alverdens tøj og sko butikker. Der er også restauranter m.m. Den er et besøg værd.
Hvide Sande ligger mod nord. Her er der også en del at se. Der er kommet Danmarks største vindmøller, et helt nyt havneområde med stor mole, som man kan gå ud på. Fint strand areal, lækre fiskebutikker og meget mere. Kan anbefales
I Henne Strand ligger pizzeriaet Il Mandolino som er et besøg værd… De laver de bedste pizzaer ever! Henne er også en by med masser af gode butikker, cafeer, isbutikker etc. Har en super lækker restaurant helt nede ved vandet.
Indkøbsmuligheder i Bjerregaard
I Bjerregaard ligger købmanden, hvor alle dagligvarer kan købes. Derudover har de også en aftale med bageren i Hvide Sande, så man altid kan få friskbagt brød. Det er perfekt. Ikke bake-off, men rigtigt brød. Endvidere er der en fiskebutik der har åbent fra omkring 1. april til omkring oktober. Disse to butikker er fremragende og kan anbefales hvis man holder ferie i området. Der kommer folk fra hele sommerhusområdet til Bjerregaard for disse butikker. Det er super godt at man let kan sende børnene op efter en gang ketchup, mælk m.m., hvis man er løbet tør mit i grill maden.
Vores sommerhus ligger i gå afstand til købmanden, og det er SÅ vidunderligt. Der er også en fin hoppepude, som børnene elsker. For nogle år siden kom der en lille benzintank også, så man kan tanke lidt inden man kører ud på turen. Prisen er ca. 5-10 øre dyrere end andre steder, men det betyder næppe noget på ferien, og når man samtidig sparer tid 🙂
Erfaring med badning og vandet ved Bjerregaard
Badestranden ved Bjerregaard er faktisk rigtig fin. Det kan være lidt svært at finde oplysninger omkring området, da det ofte går på Blåvand og Henne, som er de 2 større nærliggende strande, som er rigtig fine. I Bjerregaard er stranden mindre turistet, da den kun benyttes af beboerne i sommerhusområdet.
Vandet er skønt, og med blåt flag, som det meste af Vesterhavet. Havet kender de fleste danskere, og ved der kan være lidt store bølger, og i forbindelse med kraftig fralandsvind kan det også give lidt “farlige” situationer med bolde og luftmadrasser der kan drive til søs. Det er “altid” tyskere, der har disse problemer. Nok fordi vi danskere er vokset op med en “respekt” for havet, og altid har hørt at det kan være voldsomt. Dog vil jeg sige at vi har haft vores børn med ved vanden siden 2 års alderen, og de har hygget sig hver gang.
Husk en lille skovl, evt. et lille strandtelt (sådan et hurtigt opslåligt et, der kan give læ for vinden). Det er genialt. Når vinden kommer fra øst (inde fra land), så vil havet være fuldstændig stille, og et imponerende sted at være. Varmt, lækkert og uden bølger. Er der pålandsvind, så er Vesterhavet, som man kender det. Sandstrand med bølger. Det er sjovt og super fedt.
Stranden ved Bjerregaard
Selve stranden kunne være bedre. Der er typisk 50 meter fra klitterne til vandkanten og de første 30m er der en del “slå-smut-sten” da vinden blæser sandet lidt væk om efteråret. Så her er det ikke ren sandstrand. De sidste 10-20 meter ned til vandet er ren sandstrand, og det er her man “slår” lejr. Man kan sagtens solbade og nyde vand og strand uden at blæse væk. Det er ikke tilladt (og heller ikke muligt) at køre på stranden ved Bjerregaard. Jeg vil anbefale et lille læ-telt (som nævnt ovenfor), eller lignende hvis man har små børn med. Stranden er klart bedst helt oppe ved klitterne, eller helt nede ved vandet men hvorfor skulle man også ligge i mellem disse.
Vesterhavet er og bliver fantastisk – dejlige bølger og sandbanker for hver 20 meter 🙂 og som nævnt er der blåt flag langs hele kysten fra Hvide Sande og ned til Blåvand.
Ringkøbing Fjord ved Bjerregaard
Ringkøbing fjord ligger lige øst for Bjerregaard sommerhusområdet, men man kan ikke umiddelbart gå til denne fra området med mindre man går via campingpladsen ved Bjerregaard på modsatte side af landevejen. Det kan anbefales at tage til Bork, eller Hvide Sande, hvor der er fantastiske muligheder for windsurfing i fjorden. Det er helt klart et af de bedste område i DK, da der stort set altid er lidt vind, og området er helt fladt. Endvidere er der kun ca. 1-1.5 meter dybt i fjorden bortset fra sejlrenden, som man ikke lige sejler ud til som begynder 🙂
Vores sommerhus er sat til salg – BILLIGT!
Da vi desværre er flyttet noget væk fra Vesterhavet, har vi besluttet at vores fine sommerhus er til salg, hvis den rette køber henvender sig – måske dig? Vi har været super glade for det, og bruger det stadig i ferier, og nyder hvert sekund. Det er ikke “officielt” til salg nogle steder. Prisen er 1.100.000 kr for 105 m2. Der er lige skiftet vinduer, og lavet helt nyt kloaksystem (2018). Giv lyd, hvis du skulle være interesseret 🙂 3 soveværelser, 1 toilet, kæmpe stor stue med brændeovn. Huset er tilmeldt udlejning (Link til Esmark). Kan opsiges med det samme under forudsætning af de allerede bookede ophold bevares.
Se billeder lige nedenfor
Har du spørgsmål eller kommentarer?
Jeg håber I kan bruge beskrivelsen, hvis I står i samme overvejelser omkring området, da vi ikke kunne finde oplysninger omkring dette nogen steder. Området har vores varmeste anbefalinger. Har du nogle spørgsmål, så stil dem gerne, så svarer jeg efter bedste evne. Du må meget gerne give mit indlæg 5 stjerner, hvis du synes om det 🙂
[kkstarratings]
Billeder af området ved Bjerregaard og vores sommerhus
- Information
- Seneste indlæg
- Samarbejde?
Bor i Kolding med min hustru Heidi og vores to skønne børn Emma og William. Jeg elsker ALT der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Jeg elsker god mad og inspirerende oplevelser, og så har jeg altid haft et blødt punkt for gadgets og lækkert udstyr til hjemmet. Til daglig er jeg medicinmand i det danske hospitalsvæsen.
Hej Lars.
Er sommerhuset stadig til salg.?
Mvh.
Erik
Hej Erik. Ned desværre. . Det solgte vi for nogle år siden.
Hej, er huset stadig til salg?
Ja det er det. Vi har faktisk haft det af i en lang periode hvor vi har skiftet vinduer og fået installeret helt nyt kloaksystem.
https://home.dk/boligkatalog/ringkoebing-skjern/6960/sommerhuse/sigfred_jensens_vej_18_bjerregaard_7160000126.aspx