Elektronik og gadgetsTests

Test: Smart Lock fra danske SECUYOU – automatisk terrassedørslås

Introduktion

Har du en terrassedør, som du gerne vil sikre lidt ekstra – så kunne den automatiske terrassedørslås fra SecuYou.dk være en mulighed. Der er allerede flere låse til terrassedøre tilgængelige i dag, men fælles for dem er at du selv skal huske at låse dem når du forlader huset. Det gør, at det ofte glemmes, og så er det jo uden effekt.

SecuYou har lavet en automatisk terrassedørslås, som fungerer via bluetooth. Den låser automatisk, når du er uden for rækkevidde af låsen. I denne gennemgang vil jeg komme ind på både gode og mindre gode ting ved denne type lås. Velkommen til…

 

Indhold i pakken

Lås med enten venstre/højre greb (alt efter hvad du har bestilt)
Monterings-skruer
2 stifter (7×7 og 8×8 mm, længde 43 mm)
2 stk. AAA batterier
SecuYou klistermærke

 

Design og kvalitet

Låsen er bygget i stål, og ser pæn ud. Den er selvfølgelig noget større en en klassisk terrassedørslås, men der skal jo være plads til elektronikken og batterier. Kvaliteten af låsen virker fin, og bestemt ikke som noget der går i stykker efter kort tid. Der er nok ikke mange der decideret synes den høje sorte “kasse” er pæn, men det går an. Funktionen er jo genial 🙂

 

Sikkerhed / Installation

Låsen kan holde til et vridningsmoment på 100 N/m. Det opfylder de svenske krav (SS3620 – klasse B). I Danmark er der ikke forsikringskrav på terrassedøre.

Terrassedørslåsen monteres let (se video længere nede). Den passer på mange typer døre. Du skal selvfølgelig være opmærksom på om du har en terrassedør, hvor håndtaget sidder i højre eller venstre side, når du bestiller.

 

Automatisk terrassedørslås fra Secuyou test af smart lock erfaring med hvordan virker det Automatisk terrassedørslås fra Secuyou test af smart lock erfaring med hvordan virker det

 

Daglig brug

I det daglige fungerer låsen upåklageligt. Kort efter de parrede telefoner har forladt området, hvor låsen befinder sig, så låses der automatisk. Når man kommer inden for området igen, så vil låsen være lås, men kan let åbnes med et lille tryk på lås op knappen (bunden af det sorte stykke).

Det smarte ved denne lås i forhold til f.eks. terrassedørshåndtaget med kodelås fra Ruko er at den låser, hvis du ikke er i nærheden. Så du skal ikke gå og huske på om du nu fik låst døren. Det klarer den selv. Det fungerer fremragende.

Det eneste minus jeg kan finde ved låsen er at det kræver en mobiltelefon/tablet med bluetooth for at kunne åbne den. Dvs. du kan ikke åbne døren, hvis f.eks. børnene er alene hjemme (og ikke har fået installeret app’en på deres iPad/iPhone). Umiddelbart tænker jeg primært at man skal have låse-app’en på telefonerne, da en iPad jo smides rundt omkring i huset, og hvis der er forbindelse med bluetooth, så låses der ikke. Når først børnene har en telefon, så er problemet løst – og så tit er helt små børn (forhåbentligt) heller ikke helt alene hjemme.

 

Pris

Den elektronisk terrassedørslås fra Secuyou.dk koster ca. 1000,- kroner. Er det dyrt? Måske – måske ikke. Synes det er lidt til den høje side – men kvalitet og sikkerhed koster… Hvis det forhindrer en evt. tyv i at få alle ting med, så de penge givet god ud…

Hop til Secuyou.dk

 

Billeder

 

Video

https://youtu.be/l5khLGguSdo

 

Dokumenter

Monteringsvejledning af Secuyou Smart Lock
Manual til Secuyou Smart Lock App (parring med din iPhone og batteriskift)

 

Det med småt

Testen er lavet af undertegnede, og jeg står som altid 100% inde for den. Jeg har fået produktet stillet til rådighed af SecuYou.dk, men har ikke fået betaling for at lave testen. SecuYou.dk har heller ikke haft indflydelse på ordlyd, billeder eller andet i testen.

 

Konklusion

Smart Lock - elektronisk lås til terrassedøre fra danske Secuyou
  • Design / Byggekvalitet
  • Installation
  • Daglig brug
  • Pris
4.3

Konklusion

Secuyou’s elektronisk terrassedørslås husker at låse din terrassedør, hvis du selv glemmer det når du forlader huset. Låsen er af høj kvalitet. Lang batteritid. Prisen ok – måske lidt høj – men kvalitet koster.

Gode ting

  • Automatisk låsning via bluetoothforbindelse
  • Super let installation
  • 2 års batteritid
  • Advarsel ved lavt batteri via app’en
  • Ubegrænset antal brugere
  • Kan også anvendes på terrassedøre med håndtag på begge sider

Dårlige ting

  • Understøtter kun iPhone – ikke Android/anden smartphone
  • Kan kun låses op via et device. Ikke manuelt
  • Prisen lidt til den høje side.
Følg
Giv besked ved
guest

0 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer
0
Noget på hjerte, så smid meget gerne en kommentar.x
()
x