Sundhed / Læge

Behandling af ukompliceret ulcus duodeni og ulcus ventriculi (mavesår)

Introduktion

Mavesår (ulcus ventriculi og ulcus duodeni) er noget der rammer rigtig mange mennesker over tid. Specielt, hvis man har indtaget NSAID (ibumetin, ipren, ibubrufen) eller acetylsalicylsyre (Magnyl, kodymagnyl etc), hvorfor det er meget vigtigt at spørge ind til dette.

En anden hyppig årsag er mavesårsbakterien Helicobactor Pylori. Når man finder et mavesår er det enten lokaliseret i mavesækken (ventriklen), eller i starten af tyndtarmen kaldet 12-fingertarm (duodenum).

Gastroskopi

For at finde mavesåret er det nødvendigt med en kikkertundersøgelse (øsofago-gastro-duodenoskopi) også kaldet gastroskopi. Man får lidt lokalbedøvelse i svælget (og evt. lidt beroligende medicin – midazolam). Herefter føres endoskopet (kikkerten) via munden ned i spiserøret, videre i mavesækken og ned i 12-fingertarmen.

 

ulcus duodeni - ulcus ventriculi Ulcus Duodeni

Når man finder et sår

Det er vigtig at undersøge for Helicobactor Pylori (HP). Det gøres enten ved at tage en lille vævsprøve (HUT), en afføringsprøve, en antistof-test i blodet eller man kan undersøge det med en pusteprøve efter man har holdt pause med evt syredæmpende medicin (PPI).

Sår i ventriklen

Man SKAL tage biopsier fra randen af et sår i ventriklen, da det kan være malignt (ondartet) og derfor også lave en ny gastroskopi og biopsier efter 4-5 uger indtil det er helet op. Man bør tage mindst 6 biopsier. Ikke fra selve ulcusbunden, da det består af fibrin, og nekrotisk væv.

Sår i duodenum

Sår i Duodenum skal kun følges, hvis er MEGET store, eller, hvis de ser “farlige” ud. Som udgangspunkt er de alle helt godartede!

 

Behandling af det ukomplicerede mavesår

Overordnet behandling for alle

Tobaksrygning kan forsinke ulcusheling. Ophør med forbrug af NSAID(Ipren/Ibumetin) / Hjertemagnyl / Treo etc., hvis muligt. Ellers fremadrettet skal der gives profylaktisk syredæmpende medicin (f.eks. pantoprazol 40mg x 1 el. lansoprazol 30mg x 1 el. omeprazol 40mg x 1)

 

Ulcus duodeni behandling

Helicobactor Pylori POSITIVE sår

Ved fund af mavesårsbakterien (HP) gives eradikationskur PPI i dobbelt dosis, samt Claritromycin og Amoxicillin (Imadrax). Behandlingsvarighed 1 uge. Ved større sår gives 4 ugers behandling med PPI, men almindelig dosis efter 1 uge (f.eks. Pantoprazol 40mg x 1)

 

Helicobactor Pylori NEGATIVE sår

Her gives PPI i almindelig dosis i 4 uger (f.eks. Lansoprazol 30mg eller Pantoprazol 40 mg). Derudover seponering af Magnyl eller NSAID behandling med mindre der er indikation for forsat brug, .

Ulcus ventriculi behandling

Behandling af Helicobactor Pylori infektion, hvis den er tilstede. Seponering af udløsende årsag (Magnyl, NSAID etc.). OBS kontrolgastroskopi efter 4 uger. Patienten skal forsætte med PPI indtil kontrol-gastroskopi i standarddosis. Husk biopsier fra ulcuskanten.

 

Helicobactor Pylori behandling

Førstevalgsbehandling som nævnt ovenfor:
Triple-kur (7 dage) med clarithromycin (500 mg x 2) kombineret med amoxicillin (1 g x 2) eller metronidazol (500 mg x 2) samt PPI (standarddosis x 2).

Andenvalgsbehandling/ved behandlingssvigt:
4-stofs kur (14 dage) med PPI (standarddosis x 2), bismuthsubsalicylat (125 mg x 4), tetracyklin (250 – 500 mg x 4) samt metronidazol (250 mg x 4).

Såfremt bismuthsubsalicylat ikke er tilgængeligt kan fornyet triplekur (14 dage) med ny antibiotikakombination anvendes: amoxicillin (1 g x 2) eller tetracyklin (500 mg x 2) kombineret med metronidazol (500 mg x 2) samt PPI (standard dosis x 2).

 

Spørgsmål eller kommentarer

Kommentarer til ovenstående, så skriv gerne nedenfor.

Jeg håber ovenstående kan bruges som et hurtigt opslagsværk for den “nye” gastroenterolog (enten mediciner eller kirurg), når man lige vil se, hvordan man behandler standard mavesåret.

Iøvrigt henvises til guidelines fra Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi.

Hvad synes du om indlægget?

[kkstarratings]

.

 

Følg
Giv besked ved
guest

10 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer
Klaus
Klaus
9 måneder siden

Jeg er jo ikke læge, men prøver alligevel med en kommentar: Jeg har sår i mavesækken – godartet. Skal have Pantoprazol 2 x 40 mg i 2 uger der efter 1 x 40 mg i 8 uger til livslangt. Er det bedre at tage 2 x 20 mg dagligt morgen/aften end 40 mg x 1 dagligt.

Klaus
Klaus
Svar til  Lars Koch Hansen
9 måneder siden

Tak for kort og præcist svar.

Chr
Chr
5 år siden

Det gælder også voksne… 🙂
Men har svært ved at få en forklaring…. – men tak for svar.

Chr
Chr
5 år siden

Tak. Svært at finde en pediater, der også ved noget om HP.
Region H. og Hvidovre hosp. anbefaler 14 dage, voksendosis AMO og CLA. Og 14 dage med 30mg Omeprazol 2 gange dagligt til en 7 årig
.

Chr
Chr
5 år siden

Hej Lars.
Angående HP – hvorfor kun 7 dage – de fleste andre anbefalinger går på 14 dage, og hvad er standarddosis PPI og hvorfor dobbelt dosis? Og ved hvad dosis ppi er til børn?

10
0
Noget på hjerte, så smid meget gerne en kommentar.x
()
x