Den nye iPad Pro 2024 med M4 chip – imponerende men dyr
Indholdsfortegnelse
Introduktion ny iPad Pro 2024
Den netop lancerede nye iPad Pro fra Apple tilbyder et markant tyndere design og nu større skærmstørrelser på 11 og 13 tommer. Modellen på 11 tommer er kun 5,3 mm tyk og vejer 444 gram, mens 13-tommers modellen er 5,1 mm tyk og vejer 579 gram. Det er noget mindre end dens forgænger. Apple fremhæver, at dette gør den nye iPad Pro til det tyndeste Apple-produkt nogensinde. Den har et forbedret termisk design takket være grafitplader i hovedhuset og kobber i Apple-logoet.
Forskel på iPad Pro 2024 vs. 2022
iPad Pro M4 (2024) | iPad Pro (2022) |
---|---|
Imponerende tynd med kun 5.1 mm | 6.4mm tyk |
13″ model vejer 579 g 11″ model vejer 444 g |
12.9″ model vejer 682 g 11″ model vejer 466 g |
Hurtigere M4 processor | Tidligere generation M2 processor |
Basismodeller starter fra 256GB | Basismodeller med 128GB |
Tandem OLED skærme på begge modeller | mini-LED på 12.9″ model, LCD på 11″ model |
Nano-tekstur skærmindstilling (kun for 1TB og højere) | – |
Nyt MagicKeyboard | Det gamle MagicKeyboard uden funktionstaster |
10-timers batteritid | 10-timers batteritid |
Frontkamera på langsiden (endelig) | Frontkamera på den korte side (portræt) |
Et kamera på bagsiden | To kameraer på bagsiden (alm. linse + ultrawide) |
Avanceret skærmteknologi
iPad Pro’s Ultra Retina XDR OLED-skærm bruger to paneler i et tandemdesign. Det leverer endnu bedre lysstyrke på op til 1.000 nits for SDR og HDR, og en max HDR-lysstyrke på 1.600 nits. Den leverer dybere, ægte sorte toner, flere detaljer i skygger og svagt lys, lysere højlys og forbedret luminans, og den er mere responsiv over for indhold i bevægelse.
Forbedret M4-chip
M4-chippen er bygget med 2. generation af 3nm-teknologi og indeholder en ny “display engine”. Derudover hardwareaccelereret mesh-shading og ray tracing. Den leverer op til 50% hurtigere CPU-ydelse end M2 i den forrige iPad Pro og fire gange hurtigere rendering-ydelse. Samlet så skulle de gøre den nye iPad Pro markant hurtigere til at bearbejde grafiske opgaver inklusiv videoredigering (altså på studie niveau). Den indeholder også en 16-kernet Neural Engine, som formentlig tager rigtig form når Apple opgraderer iOS til at inkludere AI-assistent.
Kamera og video
iPad Pro’s 12-megapixel frontkamera er flyttet til den lange side side. Det giver en bedre videoopkaldsoplevelse, da man ofte bruger iPad’en siddende i Magic Keyboard. Bagkameraet understøtter nu ProRes videooptagelse og Smart HDR 4. Det har også fået en Adaptive TrueTone-flash for bedre dokumentscanning. Det gør at den tager mange billeder på kort tid med og uden blitz, og så laver den via AI-teknologi et samlet dokument, som renser for skygger og giver dig et færdig dokument. Smart nok.
Modeller og hukommelse
Fås i De nye modeller er opgraderet med plads. Mindste hukommelse er 256 GB og op til 2 TB (2000 GB). Ønsker du den nye nanotekstur på skærmen (+1000 kroner), så skal du op i modellen med minimum 1 TB hukommelse og så er startprisen for 11 tommer 16299 og for 13 tommer 18999.
Billeder
Billeder fra apple.com’s produktsider.
Pris
iPad Pro på 11 tommer koster fra 9299,- kroner og går du op i 13 tommer så starter den fra 11999,-. Som nævnt i tidligere afsnit, så kan man få forskellige størrelse på det interne lager (fra 256 GB til 2 TB). Den er bestemt ikke billigt. Hvis du tager en 13 tommer iPad Pro med 2 TB hukommelse + nano-tekstur belægning på skærmen, så ender du i – hold fast – 22.999 kroner. Det er vildt.
Se mere hos apple.com
Mine tanker
Apple har endelig opdateret iPad Pro efter næsten 2 års ventetid. De nye funktioner har umiddelbart været værd at vente på – specielt den nye OLED-skærmteknologi og den lynhurtige M4-chip.
Men giver det mening at opgradere, hvis du har en tidligere iPad Pro derhjemme?
Aktuelt har Apple gjort den nye iPad Pro MEGET hurtigere og ekstra pro-max-jeg-skal-gi-dig-skal-jeg. Det er sådan set meget fint, men har du en iPad Pro som du synes fungerer fint, så kan jeg ikke se hvorfor du skal opgradere. De seneste par generationer af iPad Pro er hurtige – og er det absolut stadigvæk.
Apple slår på at hvis du skal bruge din iPad til video redigering etc, så får du et “powerhouse” og det er jeg da enig i. Spørgsmålet er hvor mange der rent faktisk har brug for dette lige nu.
Til gengæld tror jeg at den nye 16-kernede Neural Engine kommer til at få større betydning, når Apple senere i år lancerer den nyeste udgave af iOS (styresystemet til iPhone/iPad). De fleste forventer at Apple kommer med deres egen AI, som forhåbentligt drager nytte af M4 og de 16 kerner i den neurale “motor”.
Men indtil vi ser det fulde potentiale, så får du bare en iPad Pro der er endnu hurtigere end din nuværende hurtige iPad Pro.
Følg med på Instagram
Kommentarer og spørgsmål?
Du er altid velkommen til at smide en kommentar eller dele lignende oplevelser herunder i kommentarfeltet (hop derned).
Rigtig god dag 🍀
- Information
- Seneste indlæg
- Samarbejde?
Bor i Kolding med min hustru Heidi og vores to skønne børn Emma og William. Jeg elsker ALT der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Jeg elsker god mad og inspirerende oplevelser, og så har jeg altid haft et blødt punkt for gadgets og lækkert udstyr til hjemmet. Til daglig er jeg medicinmand i det danske hospitalsvæsen.