Gør det selv - VejledningerTipsTræning

Sådan fjerner du svedlugt fra træningstøj og sko…

Introduktion

Hører du til typen der træner en gang imellem, så kender du formentlig og problemet med træningstøj der har svedlugt… selv efter en vask. Det samme gælder f.eks. sure sportssko, sokker eller alle dine andre ting som med tiden bliver lidt “sure” at lugte til – selv helt almindeligt tøj.

Hvad skyldes lugten?

Den dårlige lugt kommer da mikroorganismerne og lugtmolekylerne (smørsyre) ikke “dør” eller opløses så let. Lugten sidder desværre ofte stadig i tøjet selv efter en vask. Når blusen så igen bliver varm i forbindelse med f.eks. træning, så frigives “lugten igen”.

Der er selvfølgelig en del gamle husgeråd om hvordan du slipper af med den dårlige svedlugt… Jo længere tid du bruger trøjen efter den er begyndt at “dufte”, jo sværere kan det være at få lugten væk. Så når lugten begynder at dukke frem, så gælder det om at få den “renset” så den ikke sætter sig for godt fast.

Lige som så meget andet, så hellere tage tingene i opløbet, så bliver alle gladere 🙂

fjerne svedlugt i træningstøj fjern sådan fjerner man lugt i tøj rodalon eddike

3 bedste måder at fjerne lugten på

  1. Sportsvaskemiddel – den bedste måde er nok at bruge et regelret desinficerende produkt til sportstøjet. De er lavet til netop dette problem, og kan bruges ved lave vaske temperaturer. De koster ofte en lille smule mere, men til gengæld er det meget lettere. Jeg bruger selv Zebla Sportsvask (Link til Matas), som ikke koster ret meget, og tilsættes direkte i vaskemaskinen. Man bruger kun 50 ml pr. vask, så der er til mange vaske i 1 L.
    • Et alternativ er Rodalons sportsvask. Kan f.eks. købes i jemogfix. Det kan tilsættes enten som skyllemiddel eller som regelret vask. Koster ca. 50 kr for 1 liter.
  2. Rodalon Indendørs – Rodalon er en af de mest effektive måder at slippe for dårlig lugt. Start med at lægge tøjet i blød i en Rodalon opløsning 1:10 (1 del Rodalon og 10 dele vand). Lad det ligge i blød i ca. 30 minutter og skyl derefter grundigt med vand. Smid herefter tøjet i vaskemaskinen og vask som normal. Du må IKKE komme sæbe ned i Rodalon opløsningen, da Rodalon så mister virkningen. Det kan også bruge til sportssko, sure sokker etc. Her kommer du skoene i blød i 30 minutter. Skyller dem og lader dem lufttørre.
  3. Eddike – En opløsning med halv eddike (klar) og halvt vand er også en rigtig god måde. Lad det ligge i 1-2 timer. Vask det som vanligt (skyl evt. det værste ud i vasken inden. Det kan evt. gentages hvis første omgang ikke var nok.

Et par ekstra små tips

  • Husk ikke at fylde vaskemaskinen for meget, da tøjet simpelthen ikke bliver vasket/skyllet grundigt nok, og der er større risiko for at lugte-bakterierne/ bliver hængende i tøjet. Brug evt. en forvask, når du smider det svedige tøj i maskinen.
  • Lugter meget af tøjet lidt fugtigt/muggent, så har din vaskemaskine brug for en kogevask. Det kan give problemer med bakterievækst, da man i dag ofte kun vaske 30-40 graders vaske. Kør 1-2 kogevaske uden ret meget sæbe.
  • Tør evt. tøjet udendørs. Det kan ofte få tøjet mere frisk.
  • Vær forsigtig ved silke og sarte stoftyper.

Hvad synes du om indlægget?

Giv gerne indlægget 5 stjerner, hvis du kunne bruge det 🙂

[kkstarratings]

Kommentarer eller spørgsmål?

Du er meget velkommen til at komme med dine egne gode råd om at fjerne svedlugt. Det er endnu bedre, hvis du vil tage dig tid til at give en tilbagemelding, hvis det virkede for dig.

Rigtig god dag…

Følg
Giv besked ved
guest

2 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer
Lars
6 år siden

Rodalon har lavet deres egen sportsvask. Det fungerer rigtig fint. Koster på tilbud 30-45 kroner for en liter.

2
0
Noget på hjerte, så smid meget gerne en kommentar.x
()
x