Løsning: Støj på radiosignalet i Volkswagen Up
Støj på radiosignalet
Radioen i min VW Up begyndte pludselig at skratte. Der var støj på radiosignalet. Det var på samtlige radiokanaler. Hvad kunne problemet være? Jeg søgte på alverdens fora og flere berettede om problemet.
Efter flere gange forbi VW fandt jeg ud af problemet. Ifølge VW fora er det en kendt ting at antennen kan give problemer så det var selvfølgelig her der blev sat ind først. Desværre hjalp der ikke med en ny antenne.
Jeg havde den faktisk forbi 2 gange hvor den blev tjekket grundigt igennem. Ingen brud på kabler Etc.
Løsningen
Jeg fejlsøgte lidt mere, og det viste sig at min 12v USB lader som sidder i cigarettænderen forstyrrede signalet helt vildt. Når jeg tog den ud af cigaretstikket så var lyden og signalet igen helt perfekt. Stikket må på en eller anden måde give enorm modstand i kredsløbet, så det generer radiosignalet.
Lidt flovt – men det vigtigste var at radioen nu fungerede uden problemer igen.
Moralen må være at man bør tjekke de “tilkoblinger” man har på 12V stikkene inden man får skiftet antenne m.m. I mit tilfælde købte jeg en ny 12V adaptor i god kvalitet så jeg stadig kunne oplade vores telefoner m.m, og så var problemet væk.
Kommentarer, spørgsmål og vurdering
Du må meget gerne komme med kommentarer eller spørgsmål. Du må også meget gerne give indlægget 5 stjerner 🙂 Det betyder meget for bloggen. Rigtig god dag.
[kkstarratings]
- Information
- Seneste indlæg
- Samarbejde?
Bor i Kolding med min hustru Heidi og vores to skønne børn Emma og William. Jeg elsker ALT der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Jeg elsker god mad og inspirerende oplevelser, og så har jeg altid haft et blødt punkt for gadgets og lækkert udstyr til hjemmet. Til daglig er jeg medicinmand i det danske hospitalsvæsen.
Tusind tak!! Radioen i min Up! gjorde præcis det samme, og det var ved af drive mig til vanvid! 😄 VW værkstedet kunne ikke finde fejl – oplyste at det var em utrolig god antenne. I går faldt jeg over dit trick. Og så snart jeg tog stikket ud af “lighteren” holdt det op 🤩👏🏼👏🏼 Er så begejstret! Tak!!
Hej Line 🙂
Tusind tak. Fedt at det løste problemet. Jeg var selv ved at gå amok over det – jeg fik endda en ny antenne – uden at det hjalp (sjovt nok).
God dag.
KH Lars