Model 3Model SModel YSoftware / appsTeslaTests

Tessie: Super Tesla kørecomputer til smartphone og computer

Introduktion

I den moderne æra med smarte hjem og avanceret teknologi er der én app, nemlig Tessie, der skiller sig ud som en god ledsager til Teslaejere. Tessie-appen er den ultimative kørecomputer, der giver en lang række funktioner og kontrol over deres biler.

Jeg brugte tidligere TeslaFi og TeslaMate, men i forbindelse med at vi fik 2 Teslaer, så blev TeslaFi dyrt (da man betaler pr. bil), og TeslaMate bøvlet. Derfor ville søgte jeg på nettet, og fandt ud af at Tessie er lavet af en “lille nørd”, som på Reddit søgte inspiration til hvad den bedste logger skulle indeholder. Han programmerede så programmet, og retter løbende til, hvis der kommer nye ønsker, og forbedringer. Det er mega fedt.

Lad os dykke ned i, hvorfor Tessie er så god.

 

Fremhævet af firmaet selv

 

Kørselsstatistik

Med Tessie får man adgang til detaljerede kørselsstatistikker direkte på mobiltelefonen og computeren. Gennemsnitligt energiforbrug pr. kilometer, gennemsnitlig hastighed og samlet køretid er blot nogle af de data, der kan hjælpe med at evaluere og optimere kørselsvaner for at opnå bedre energieffektivitet og performance.

 

Energiforbrug og rækkevidde

At være opmærksom på ens Teslas energiforbrug og tilbageværende rækkevidde er afgørende for en problemfri køreoplevelse. Tessie-appen giver realtidsinformation om energiforbrug og estimater for rækkevidde baseret på batteristatus.

 

Batteristatus og ladning

Med Tessie kan du nemt overvåge din Teslas batteristatus. Den viser den aktuelle ladningsprocent og ladningshastigheden, når du oplader. Appen giver også opladningshistorik, der giver dig indsigt i tidspunkter og mængde energi, der er blevet tilføjet. Dette er særligt nyttigt for at holde styr på opladningsprocessen og sikre, at du altid er klar til at køre.

Tessie

En anden super smart funktion er at du kan få Tessie til at advare dig f.eks. hvis du derhjemme ikke har sat bilen i laderen kl. 21 om aftenen og hvis procenten er under f.eks. 30%. Det er virkelig fedt at man får en reminder, hvis man har glemt at sætte bilen i laderen derhjemme. På billedet er den sat til 50% på vores ene bil.

 

Kørselsanalyse

Tessie tilbyder dig en dybdegående kørselsanalyse, der hjælper med at evaluere kørselsmønstre og ydeevne. Ved at analysere data som køretid pr. kilometer, gennemsnitlig kørehastighed og forbrugshistorik kan du identificere områder, hvor du kan optimere din køreadfærd og forbedre effektiviteten. I app’en findes også en søgefunktion, hvor du kan vælge bestemte ture, eller ture over f.eks. 100km, og så se på dit forbrug.

Herunder kan du se en del af vores netop overståede Berlin tur, hvor jeg har valgt en del af turen ud i billede 2. Se flere eksempler under Billeder

Tessie kørselsbog test erfaring Tessie kørselsbog

Kørehistorik og logbog

Med Tessie kan du holde styr på dine tidligere køreture gennem en detaljeret logbog. Du kan se informationer som starttidspunkt, sluttidspunkt, rute, hastighed og energiforbrug for hver køretur. Dette er nyttigt til reference, evaluering af kørselsmønstre og endda til rapportering til forsikringsselskaber eller leasingvirksomheder.

Der er et kort, hvor du kan se de ture bilen har været på. Det kan indstilles til alt fra helt korte intervaller til hele den tid du har haft Tessie/bilen. Det er lidt sjovt at kunne gå tilbage og ser, hvor det var man parkerede i Italien for 3-4 år siden 🙂

 

Styring via Apple Watch / Smartwatch

En lækker funktion ved Tessie er også at du kan styre bilens funktioner via dit smartwatch. Jeg har et Apple Watch, og via det kan jeg have en genvej til at låse ladeporten op når jeg kommer ud til bilen om morgenen. Det er lækkert, da man normalt ellers skal ind i Tesla’s app for at gøre dette (eller helt ind i bilen). Du kan også låse bilen op etc. Du får kort sagt adgang til alle de genveje du kender fra Tesla app’en – men her bare fra dit smartwatch. Det er ret lækkert. Du kan også opsætte dit Apple Watch som nøgle kort, så du i princippet hverken behøver telefon eller nøglekort, når du skal ud at køre. Super godt tænkt – og fedt at udvikleren bliver ved med at komme med nye funktioner. Sådan.

 

Billeder

 

Pris

Tessie koster lige nu 5$ pr. måned el. 50$ pr. år altså ca. 350-390 kroner alt efter dollar kursen. Du kan også købe det én gang for alle til 199.99$. Jeg synes egentlig prisen er ganske fornuftigt. Der er ikke grænser for hvor mange Tesla du kan have koblet på.

Du kan prøve en måned gratis med mit link – hvor jeg også får lidt igen, hvis du efterfølgende vælger at sign’e up.

 

Import fra TeslaFi, TeslaMate m.fl.

Før jeg skiftede til Tessie, så brugte jeg først TeslaFi, men var lidt træt af brugerfladen. Den fungerede ikke ret godt på en mobil, og så skulle man betale pr. Tesla, og det var ca 50 dollars om året pr. bil. Herefter gik jeg over på TeslaMate, som er et gratis alternativ (men kræver lidt nørde egenskaber), men der skal du selv have en server kørende med programmet. Du kan oprette dette online, men så kommer du til at betale lidt igen – og samtidig bøvle med at skulle opsætte det hele.

Jeg havde lavet backup fra både TeslaFI og TeslaMate, og det blev ret hurtigt overført problemfrit. Tessie kan importere data-backups fra TeslaFi, TeslaMate, Nikola, Teslascope, og Teslab.

 

Det med småt

Jeg har selv købt Tessie, og udvikleren har ikke haft nogen indflydelse på denne test. Mit Tessie link giver mig mulighed for at få gratis tid, og på den måde selv få en gevinst ud af at du benytter mit link. Det håber jeg du vil gøre, da det ikke koster ekstra for dig, hvis du alligevel beslutter dig for at fortsætte dit abonnement. Tak ❤️

 

Konklusion

Tessie - digital kørebog til Tesla
  • Funktionalitet Web/Smartphone
  • Daglig brug
  • Apple Watch funktioner
  • Pris
4.2

Min samlede vurdering

Tessie er den seje app til os Tesla-ejere, der ønsker at holde lidt øje med kørselsstatistik, energiforbrug, batteristatus, kørselsanalyse og kørehistorik uden at man skal røre en finger. Jeg er super glad for at kunne låse mit ladekabel op fra mit Apple Watch, og så giver Tessie bare et super godt overblik helt automatisk uden at man skal gøre noget som helst i det daglige.

Så er du typen der elsker at holde lidt øje med, hvordan ting performer etc, så er Tessie genial. Er du ligeglad med kørestatistik etc, så skal du nok bare hoppe over og spare pengene.

Vil du have en måned at prøve, så hop ind via mit link her: https://share.tessie.com/rTgGPZsuGxb

Gode ting

  • Digital kørebog
  • Kørecomputer
  • Styr bilen via Apple Watch
  • Super app og desktopversion
  • Samme pris ved flere biler
  • Minimal battery drain

Dårlige ting

  • Nogle af overbliksbilleder i desktopversionen kunne være lidt pænere sat op.
Følg
Giv besked ved
guest

4 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer
Jesper
Jesper
10 måneder siden

Hej Lars
Jeg har købt og installeret programmet, primært pga kørebogen. Kan du hjælpe til hvordan man får et samlet månedligt km tal ud uden at skulle gå hver dag igennem med en lommeregner?
Jeg skal bruge det overfor Skat.

Jens Hansen
Jens Hansen
1 År siden

Hej
Jeg er vildt med Tessie. Tak for den fine gennemgang. Elsker det bare virker med Apple watch.

4
0
Noget på hjerte, så smid meget gerne en kommentar.x
()
x