Test: Airthings View Plus – Måling af Radon, CO2 etc…

Introduktion Airthings View Plus

Vi bruger omkring 90 procent af vores liv indendørs. Det er et tal, man lige skal lade synke ind. Vi sover inde, vi arbejder inde, vi hygger inde. Alligevel har de fleste af os et langt mere intimt forhold til vejrudsigten udenfor, end vi har til klimaet i den stue, vi sidder i lige nu. Vi bekymrer os om regnvejr, men vi ignorerer den tunge luft, der langsomt dræner os for energi, eller de usynlige partikler, der potentielt gør os syge på sigt. Det er her, Airthings View Plus melder sig på banen. Det er ikke bare en gadget. Det er et forsøg på at synliggøre det usynlige. Jeg har brugt tid sammen med denne lille, hvide boks for at finde ud af, om den er en nødvendig investering i familiens sundhed, eller om det bare er endnu en dyr dims, der ender i skuffen med glemte ledninger.

I denne gennemgang vil jeg dykke helt ned i detaljerne. Vi skal se på, hvad den måler, hvorfor det betyder noget, hvor den fejler, og hvorfor jeg – trods min indbyggede skepsis over for dyrt isenkram – faktisk mener, den har en berettigelse i mange danske hjem.

Førstehåndsindtrykket af en dyr plastikboks

Når man pakker Airthings View Plus ud, bliver man ikke umiddelbart blæst bagover. Den er let, lavet af hvid plast, og den ligner ved første øjekast noget, der kunne være en avanceret termostat eller en røgalarm. Men skinnet bedrager. Det mest iøjnefaldende træk er skærmen. I modsætning til vores telefoner og tablets, der lyser op og kræver opmærksomhed, bruger Airthings en såkaldt e-paper skærm. Det er den samme teknologi, du finder i en Kindle e-bogslæser.

Det er et genialt valg. Det betyder, at enheden falder i ét med væggen. Den lyser ikke op om natten. Den blinker ikke hysterisk. Den viser bare data med en rolig, mat overflade, der er behagelig for øjet. Det signalerer fra start, at denne enhed er til for at tjene dig, ikke for at forstyrre dig. Men til prisen forventer man også noget, der ser ordentligt ud, og heldigvis skæmmer den ikke i en moderne stue.

Opsætningen foregår via en app på telefonen, og det er her, man første gang stifter bekendtskab med forskellen på denne “Plus”-model og de billigere alternativer. Denne model har Wi-Fi. Det lyder banalt, men det ændrer alt. De gamle modeller krævede, at du var i nærheden med din telefon og Bluetooth tændt for at hente data. View Plus sender data direkte op i skyen, så du kan sidde på arbejdet og se, om teenagerne har husket at lufte ud derhjemme. Det er den slags funktionalitet, der gør forskellen på et legetøj og et værktøj.

Derfor giver måling af radon mening

Den primære grund til at købe netop denne model frem for konkurrenterne er at du kan måle radon-niveauet. Radon er en radioaktiv gas, der siver op fra undergrunden. Du kan ikke lugte den, du kan ikke se den, og du kan ikke smage den. Men den er den næsthyppigste årsag til lungekræft i Danmark efter rygning. Det er ikke for at male fanden på væggen, men det er fakta.

Mange danske huse, især dem med kældre eller dem bygget før de moderne bygningsreglementer, har for høje radonniveauer. Problemet med radon er, at niveauet svinger helt vildt. Det kan være lavt om dagen og højt om natten. Det kan ændre sig, når vinden blæser, eller når årstiderne skifter. Derfor er de der “her-og-nu” målinger, man kan få foretaget, ofte misvisende. Man har brug for et gennemsnit over tid.

Airthings View Plus måler radon konstant. Den giver dig ikke bare et øjebliksbillede, som alligevel er upræcist på grund af sensorens natur, men den bygger et solidt datasæt op over uger og måneder. Det giver dig vished. Hvis du ser, at dit gennemsnit over en vintermåned ligger for højt, ved du, at du skal handle. Måske skal der tætnes sprækker, eller måske skal ventilationen forbedres. Uden måleren gætter du bare. Med måleren ved du det.

Udover den alvorlige radonmåling, så er CO2-måleren den funktion, jeg har haft mest glæde af i hverdagen. Vi kender alle følelsen af “tung luft”. Klokken bliver 14.00, hovedet begynder at føles som om, det er fyldt med vat, og man bliver træt. Ofte skyldes det slet og ret for meget kuldioxid i lokalet.

Det fascinerende ved at have en måler stående er, hvor hurtigt man lærer sit hus at kende. Jeg blev oprigtigt overrasket over, hvor hurtigt CO2-niveauet stiger i et soveværelse med døren lukket. I løbet af få timer kan luften gå fra “frisk” til “hovedpine-niveau”. Airthings View Plus visualiserer dette nådesløst. Når du ser grafen stige stejlt, får du en fysisk påmindelse om at åbne vinduet.

Det lyder måske banalt at betale penge for at få at vide, at man skal åbne et vindue. Men virkeligheden er, at vi mennesker er dårlige til at mærke det, før det er for sent. Vi vænner os til den dårlige luft, hvis vi sidder i den længe nok. Måleren er objektiv. Den er ligeglad med, om det er koldt udenfor; den fortæller dig bare, at din hjerne mangler ilt. Det har en direkte effekt på produktivitet og søvnkvalitet, som er svær at prissætte.

Når teknologien bliver for følsom

En af de sensorer, der skaber mest debat online, og som også har drillet mig, er VOC-sensoren. VOC står for flygtige organiske forbindelser. Det dækker over alt fra dampe fra maling og nye møbler til madlavningsos og parfume. Idéen er god. Vi vil gerne vide, om der er kemikalier i luften. Problemet er bare, at sensoren i View Plus er, hvad jeg vil kalde “hysterisk”. Hvis jeg skræller en appelsin i stuen, ryger VOC-målingen helt op i det røde felt. Det kan skabe en unødig angst, hvis man ikke ved, hvad man kigger på. Appen fortæller dig, at luften er “dårlig”, men i virkeligheden dufter der bare af citrus.

Man skal lære at tolke VOC-dataene med et gran salt. De er nyttige til at opdage, hvis noget står og afgasser konstant – for eksempel en ny sofa eller et nymalet værelse. Men til daglig brug skal man lade være med at gå i panik over de midlertidige toppe. Det er en af de svagheder ved produktet, som kræver lidt tilvænning. Man skal blive herre over dataene, ikke slave af dem.

Støvet vi indånder uden at vide det

En anden vigtig måling er PM 2.5. Det dækker over mikroskopiske partikler, der er så små, at de kan trænge dybt ned i lungerne og endda over i blodbanen. Det lyder skræmmende, og det er faktisk også her, at måleren har sin berettigelse i et moderne hjem.

Jeg opdagede hurtigt synderne i mit eget hjem. Stegning af bacon? PM 2.5 eksploderer. Tændte stearinlys? Det er en massakre for indeklimaet. Selv brændeovnen, som vi alle elsker for hyggens skyld, er en stor synder, hvis lågen ikke slutter helt tæt ved optænding. At se tallene sort på hvidt ændrer ens adfærd. Vi tænder færre lys nu. Vi tænder emhætten tidligere. Det er små ændringer, men de gør en forskel for de lunger, der skal holde resten af livet.