Test: iPhone 7 LENUO læder cover
Indholdsfortegnelse
LENUO læder cover til iPhone 7
Jeg manglede et cover til min iPhone 7, da den har det med at ryge ud af kittellommen, når jeg løber rundt på hospitalsgangene. Det har et par gange ført til revnede skærme, og det bliver meget dyrt i længden. Derfor var jeg på udkig efter et cover, som var tyndt, lækkert, funktionelt og ikke mindst billigt. Det lykkedes at finde et læder cover (flip-cover) fra LENUO, som virkelig er lækkert, og ikke fylder ret meget mere end selve telefonen. Jeg havde aldrig hørt om mærket før, men det ser lækkert ud.
Størrelse
Selve coveret er nærmest identisk med selve iPhonen. Det gør at coveret ikke virker stort, og sagtens kan være i lomme stadigvæk uden at telefonen føles som en stor klods. Når der er tale om et fuldt-dækkende flip-cover, så tænker jeg ikke det kan laves ret meget mindre end det er. Så super godt gået!
Vægt
Flip-coveret vejer kun ca. 100 gram. Det er utrolig let, og man lægger ikke rigtig mærke til det.
Funktionalitet
Der er tænkt meget over, hvordan coveret skulle udformes. Ingen tvivl om det. Der er lavet små indhak til volumenknapper, tænk/sluk, lydlø, højtalere (både i top og bund) etc. Det fungerer super godt. Indersiden af “flappen” er med sådan noget blødt “mikrofiber” belægning, som ikke ridser skærmen. Derudover er der mulighed for at have et kreditkort siddende også. Det er super smart, og elegant lavet. Hvis jeg skal finde een negativ ting at sige om funktionaliteten, så er det, at lydløs-knappen sidder, så der kun er adgang til den når man har åbnet coveret, men det er småting.
Kvalitet
Læderkvaliteten virker god. Lækkert med den bløde inderside på “flappen”, og telefonen sidder godt fast i coveret. Så alt i alt et kvalitetscover. Jeg har brugt det i noget tid, og det sidder stadig super flot og godt.
Ting der mangler
Hvis man skal finde noget, og det skal man jo :-), så mangler der en lille udskæring til lydløs-knappen, så den kunne bruges uden at skulle åbne coveret. Den sidste ting er at en lille lukke-mekanisme, der kunne holde flappen fast. Ved ikke om dette overhovedet er muligt, da det i så fald skulle være ved hjælp af en magnetlås. Det skal i hvert fald ikke være sådan en velkro-lås! Det er dog småting, som ikke trækker meget ned i den samlede karakter.
Pris
Prisen ligger omkring 200 kroner, hvilket jeg synes er fornuftigt. Det kan af og til findes på tilbud.
Coveret kan købes hos bl.a. InCover.dk og MyTrendyPhone.dk
Billeder
Konklusion
LENUO læder flip-cover til iPhone 7
-
Størrelse
-
Vægt
-
Funktionalitet
-
Kvalitet
-
Ting der mangler
-
Pris
Konklusion
Gode ting:
– Minimalistisk og let
– Praktisk lomme til opbevaring af kreditkort
– Beskytter din enhed mod støv, stød og fald
– Har en god og stabil pasform
– Pris
Dårlige ting:
– Mangler tilgang til lydløsknap når cover er lukket
– Magnet-lukkemekanisme på flappen
Alt i alt:
Et super lækkert flip-cover, der beskytter hele telefonen, og i god kvalitet. Mulighed for at have et kreditkort siddende i flappen. Coveret har mine varmeste anbefalinger.
Coveret kan købes hos bl.a. InCover.dk og MyTrendyPhone.dk
Like og del gerne. Du er også velkommen til at komme med din feedback, spørgsmål eller lignende nedenfor…
Hvad synes du?
( stemmer)- Information
- Seneste indlæg
- Samarbejde?
Bor i Kolding med min hustru Heidi og vores to skønne børn Emma og William. Jeg elsker ALT der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Jeg elsker god mad og inspirerende oplevelser, og så har jeg altid haft et blødt punkt for gadgets og lækkert udstyr til hjemmet. Til daglig er jeg medicinmand i det danske hospitalsvæsen.