Elektronik og gadgetsLyd og BilledeTests

Test: Paralenz dykkerkamera (4K, dybdemåler – lavet til dykkere)

Introduktion

Paralenz er et dansk firma, som har en mission om at lave det bedste dykkerkamera. Det har de brugt lang tid på at opnå sammen med en masse entusiatiske kolleger og dykkere. Startede som et crowdfunding projekt, og nåede rigtig fint i mål. Det er der kommet et fint og ekstremt holdbart dykkerkamera ud af.

Jeg var så heldig at have Paralenz dykkerkameraet med på vores tur til Malaysia / Singapore, hvor vi var på tur til i sommeren 2019. En fantastisk tur, der stod på masser af skønne oplevelser både over og under vandet.

 

Specifikationer for Paralenz

Hårde facts
  • Indbygget dykkerlog med dybde, temperatur og tid
  • 8 megapixel stilfotos
  • Snap record
  • Dybde og temperatur som tekst
  • DCC ™ Automatisk hvidbalance (rødfilter)
  • Vandtæt til 250 meter (+ modellen) og 200m ved den “normale” model.
  • Optager video i 4K
  • Batteri til min. 3 timers optagelser (1080p – 30 fps) og 2 timer i 4K
  • Designet til at kunne betjenes med handsker
  • Dive Log App
  • Lille 0.5″ OLED skærm

 

Hvad er der i æsken?
  • Paralenz® dykkerkamera
  • Mount til maske
  • Universal mount
  • Håndleds strap
  • USB-C kabel (for hurtig opladning)
  • 3x ekstra O-ringe
  • Silikonefedt
  • Kamerataske

 

Design

paralenz kamera
Kameraet er lavet i sort hård metal, som er ekstremt holdbart. Det ligner en lille lommelygte, der i den ene ende har en blå krans, der kan drejes rundt. På denne vælger du om du vil have foto-funktion, eller om det skal være video etc. Det kan let gøre med handsker på.

Det er selvfølgeligt vandtæt out-of-the-box, så der er ikke behov for ekstra udstyr overhovedet. Du kan let have det med i poolen, snorkelturen, eller på dykkerturen.

Kameraet har nogle små fordybninger på langs af “kanten”, som gør det muligt at sætte diverse holdere og udstyr fast på. Det fungerer super godt, og er ekstremt robust!

 

Daglig brug

I dette afsnit vil jeg fortælle lidt om, hvordan vi brugte kameraet da vi rejste rundt i Malaysia / Singapore. Det blev brugt både til mindre ture, hvor det primært var børnene, der brugte det til at optage små svømmeture, og vi havde det også med på en almindelig dykkertur.

 

Snorkeltur / pool

Mange af vores optagelser var fra diverse pools og snorkelture fra stranden eller fra båd. Vi boede på mange forskellige små øer og alle steder var der masser af fisk, og dejligt vand. Når vi var på snorkelture, så kunne vi benytte kameraet let til at filme rundt. Jeg savnede lidt muligheden for at se optagelserne undervejs, som man f.eks. kan på et go-pro kamera.

 

Dykkertur

Det var let at sætte kameraet fast på dykkervesten. Der medfølger alle de ting der skal til. Du kan endda få en “floater” som gør at kameraet flyder efter dig i en passende afstand, så du kan se dig selv lidt oppe fra. Det er ret fedt, men jeg nåede desværre ikke at prøve det på vores tur.

Kameraet er let at benytte under vandet, da man ikke skal trykke på knappen, men derimod bare dreje på den blå krans/skive. Det fungerer rigtig godt. En anden smart ting er at der automatisk laves en dykkerlog, som du efterfølgende kan se i app’en. Det er smart. Der er et eksempel længere nede under billeder.

 

Optagelser oven vande

Her falder kameraet desværre igennem. Når kameraet ikke er under vand, så fungerer mikrofonen ikke ret godt. For at lyden skal være ok, kræves at lyden kan ledes ved hjælp af vandet til den indbyggede mikrofon. Når man er overvandet forsvinder denne overledning, og det gør at man stort set ikke kan bruge lyden til noget. Jeg ved godt, det ikke er meningen med et dykkerkamera, at man skal lave videooptagelser, når man er over vandet – men I vores tilfælde, hvor vi bruge det meget i pool – eller når vi snorklede ud fra stranden af, så er det lidt ærgerligt at lyden ikke fungerer her, når man en gang imellem filmer over vandoverfladen. Det er nok kompromis’et man skal lave når man vil lave et dykkerkamera, der skal kunne optage helt ned til 250 meters dybde.

 

Batteritid

Batteritiden er faktisk noget af det jeg synes var virkelig imponerende. Vi brugte kameraet når vi var på snorkelture, eller hvis børnene ville filme lidt når de var i poolen. De synes det var fantastisk sjovt.

Med en batteritid på min. 2 timer ved 4K, så kom vi faktisk aldrig nogensinde i problemer, da det længste vi var nede at dykke var ca. 1 time.

 

Pris

– i samarbejde med PriceRunner

 

Billeder

 

Video

 

Spørgsmål eller kommentarer

Har du erfaringer med Paralenz dykkerkameraet, så vil jeg meget gerne høre fra dig, og du er velkommen til at skrive spørgsmål eller kommentarer længere nede (hop til kommentarfeltet)

 

Inspiration

Du kan finde mere inspiration i nogle af mine andre tests. De er delt op i forskellige områder. God fornøjelse

Køkken og hjemmet
Lyd og billede
Mode og forbrug
Software
Sundhed og træning

 

Konklusion

Dansk dykkerkamera - Paralenz
  • Design / Byggekvalitet
  • Daglig brug
  • Video- og lydkvalitet
  • Pris
3.9

Konklusion

Paralenz er et ægte dykkerkamera. Er du hardcoredykker, og vil have et super kamera, som du aldrig behøver være nervøs for går kold, eller ikke kan tåle dybden, så får du næppe et bedre kamera. Der er indbygget dive-log, temperatur og dybde måler – og du får et fint overblik i app’en.

Er du derimod en “amatør”, som jeg, der primært nok mest har brug for et kamera du kan have med rundt på snorkelture/svømmeture med børnene, og enkelt dyk i ny og næ, så er det nok ikke det smarteste. Primært pga. den manglende lyd hvis kameraet er oven vande.

Paralenz dykker kamera er uden tvivl kameraet for dykkeren – og for amatøren er det stadig godt – men mangler lidt for at være 100% brugervenligt – og så er prisen nok lidt høj, hvis du bare er amatør.

Gode ting

  • 4K optagelser
  • Klare optagelser
  • Automatisk farvekorrektion
  • Optagelser ned til 200-250 meters dybde!
  • Hukommelseskort kan skiftes
  • God batteritid
  • Dybdemåler
  • Temperaturmåler
  • Ekstremt robust og holdbart

Dårlige ting

  • Dårlig lyd ved optagelser oven vande
  • Ikke mulighed for at se optagelser på enhed
  • Pris lidt høj
Følg
Giv besked ved
guest

0 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer
0
Noget på hjerte, så smid meget gerne en kommentar.x
()
x