Køkken og hjemMadSous VideTests

Test: Sansaire Sous Vide – en opretstående model

Sansaire Sous Vide

From Masable.com
From Masable.com

I dette indlæg gennemgår jeg en sous vide maskine fra Sansaire. Den fungerer som en dyppekoger, hvor man bruger en af de gryder/kasser man allerede har derhjemme. Man sætter blot denne “stavblenderlignende” ting på kanten. Herefter varmer den op, og man er nu klar til at komme igang.

Kort om Sous Vide

Sous Vide er en måde at langtidsvarme dine fødevarer på i et vandbad, hvor man har nøje kontrol over temperaturen. Derved undgår man at overstege kødet, som man vanligvis risikerer på en almindelig stegepande (se øverste billede). Nogle kalder det langtidskogning, men det mener jeg er et misvisende ord, da man jo netop ikke koger noget som helst.

Jeg har lavet en god beskrivelse og gennemgang af sous vide teknikken her, så du kan blive endnu klogere på, hvorfor sous vide er kommet for at blive.

Byggekvalitet / Design

Det første indtryk af Sansaire Sous Vide er godt. Den er flot. Pænt display. Enkel. Den minder mig lidt om en form designerprodukt med de pæne flader, rustfrit stål på klemmen, og det flotte blå lys i displayet.

Der er en minimum og en maximums indikator på forsiden af Sansairemodellen, der angiver, hvor meget vand der må være i den gryde/kasse du bruger. Nederst sidder et lille hul, hvor den indbyggede pumpe laver cirkulation i vandet. Nederst er varmelegemet, som er beskyttet fint, så man ikke kan komme i direkte kontakt med dette. Man kan skille den ad, hvis man har fået et eller andet ind, der skal pilles ud igen 🙂

Sansairen er lavet af robust plastisk, der føles stabilt. Dog har man alligevel lidt fornemmelsen af at den kan være lidt skrøbelig, hvis man f.eks. taber den på køkkenbordet, eller kommer i klemme i skuffen.

Billeder

Brugervenlighed

Den er utrolig let at betjene. Der er en tænd/sluk knap, en knap til at aflæse den aktuelle temperatur, og så drejeknappen (det grå i toppen), hvor man justerer temperaturen med 0.1 grads intervaller. Let og ligetil. Der er IKKE timer funktion, hvilket efter min mening ikke gør spor.

Praktisk brug

1) Jeg startede med en svinemørbrad. Vakuumpakkede den i en hurtig marinade af oliven olie, salt, peber, og brun farin. Den fik ca 1 time ved 58 grader. Blev herefter stegt på fuld skrald på en pande for at give lidt ekstra farve (20-30 sekunder, hvor den vendes rundt)… SUPER lækkert, lyserød, men perfekt stegt, og fantastisk smag

2) Næste skridt var kyllingebrystfilet. 6 styk i vakuum med en lille marinade med olivenolie, lidt karry, salt, peber, lidt akasie honning, og en knivspids chili. Kyllingen fik 2 timer ved 60 grader. Igen hurtigt stegt på en pande for at få lidt farve. Igen en himmelsk smag og dejligt saftigt… Ved 60 grader er den let rosa, men selvfølgelig færdigstegt. Hvis man vil have den helt “hvid”, så giv den 62 grader.

3) Efterfølgende har jeg lavet mørbard, ribeye, oksesteg etc. ALT bliver simpelthen fantastisk. Jeg har sjældent været så glad for en ting til køkkenet som denne.

Støjniveau

En vigtig ting ved sous vide “kogerne” er at de er støjsvage. De skal stå mange timer enten på køkkenbordet, eller i bryggerset, hvorfor det er irriterende, hvis de har en for høj summen, når vandpumpen kører. Modellen fra Sansaire er meget støjsvag. Det er en af de mest rolige jeg har testet, hvilket gør, at man kan have den stående på køkkenbordet, uden af man bliver irriteret over baggrundslyden. Et stort plus. Jeg har lavet en lille video, hvor man fornemmer nuancen i lyden. Lyden er blevet forstærket en del ved optagelsen. Den er MEGET støjsvag, og man hører nærmest kun vandet klukke lidt.

Strømforbrug

Selve sous vide maskinen koster selvfølgelig lidt, men er kommet meget ned i pris, og man får virkelig meget for pengene, og du vil ikke fortryde at hoppe med på vognen. Det er uden tvivl det bedste jeg har købt til mit køkken i laaang tid.

Sansaire Sous Vide bruger nærmest ingen strøm, når først temperaturen er kommet op. Jeg plejer at ligge lidt alm. film henover gryden. En anden mulighed er at købe en termoboks (sådan en flamingokasse med låg) og så lave et lille hul i den der passer i størrelsen, så sparer man endnu mere på strømregningen.

I mit tilfælde, hvor jeg havde film på, lavede jeg bl.a. et kalve-spidsbryst i ca 14 timer, det kostede ifølge elmåleren noget i retning af en 10 kroner. Det er væsentligt billigere end ovnen, som ville have været alternativet. Når jeg laver oksemørbrad, som typisk får 3-4 timer, så koster det kun et par kroner alt i alt. For et “godt” stykke kød, der koster væsentligt mere, er det efter min mening alle pengene værd 🙂

Flexibilitet / Størrelse

En sous vide i denne “stavblender” form er god, da man kan bruge den i en af de gryder man allerede har i sit køkken. Skal man lave større portioner / stege, så kan man med fordel købe en termokasse med låg, hvor man laver hul til sous vide apparatet. Så kan man lave flere stege ad gangen. Helt perfekt, hvis man får mange personer til spisning. Er du til gengæld kun få personer, så bruger du bare den lille gryde fra skuffen.

En anden rigtig godt ting er at den kan ligge i en alm. køkken skuffe, hvilket gør den let at bruge i dagligdagen uden at man skal finde et stort monstrum frem fra et skab. Mange af de klassiske sous vide maskiner minder mest om en gammeldags frituresteger, som fylder et ondt år…

 

Smid gerne et “Synes godt om”, det betyder rigtig meget for bloggen og så bliver vi i øvrigt super glade 😀 :

[fblike]

 

Pris

Aktuelt er prisen faldet en del. Typisk ligger disse opretstående modeller mellem 1-2000 kroner, hvilket jeg synes er yderst fornuftigt. Især i betragning af, at den tager madlavningen op på et helt nyt niveau. Derudover er priserne er endda faldet yderligere gennem det seneste år, og mon ikke denne tendens fortsætter.

Her er listen over nuværende forhandlere med helt friske priser til dig, så du let kan finde det billigste sted.

– i samarbejde med PriceRunner

Fakta om Sansaire sous vide

  • Sous vide-tilberedning derhjemme
  • Displayet viser måltemperaturen eller den aktuelle temperatur
  • Se temperaturen i celsius eller fahrenheit
  • Indstil måltemperaturen via knappen øverst på maskinen
  • Kan opvarme vand til 100 °C / 212 °F
  • Cirkulerer 11 liter vand i minuttet
  • Anbefalet beholder: max. 23 liter
  • Klemmen på bagsiden giver øget stabilitet
  • Størrelse: 10 x 10 x 38 centimeter
  • Vægt: 1,8 kg
  • Ledningslængde: 110 centimeter
  • Kan klare 250 V / 16 A
  • Sådan vakuumpakker du maden: læg maden ned i en plastpose, der kan lukkes igen (medfølger ikke), sænk den ned i vand, så åbningen er lige over overfladen. Luk derefter posen igen.

Køb og andet tilbehør

Udover selve Sous Vide maskinen skal man have enten nogle Zip-lock poser til opvarmning (hvor de sænkes i vand, så luften klemmes ud), alternativ en vacuumpakker, som suger luften ud af posen, så varme kan overføres til kødet bedst muligt. Jeg har købt en vacuumpakker og det fungerer super godt.

Læs mere om Sansaire sous vide stav-maskinen på den danske forhandlers hjemmeside.

Søger du en vakuumpakker, så er der både poser og vakuummaskiner hos Coop.dk. Tjek det ud. Du støtter gratis bloggen, hvis du benytter mine links (tusind tak).

Spørgsmål og kommentarer

Har du spørgsmål, kommentarer, ris eller ros, så skriv dem gerne nedenfor… Så svarer jeg efter bedste evne.

Konklusion

Læs konklusionen nedenfor.

Sansaire Sous Vide
  • Byggekvalitet / Design
  • Brugervenlighed
  • Støjniveau
  • Flexibilitet (gryder og større kar)
  • Pris
4.6

Min samlede vurdering

Sansaire Sous Vide har en perfekt størrelse. Sansaire kan ligge i køkkenskuffen, og kan let bruges i diverse beholdere (gryder, flamingokasser etc). Så man kan både lave mad i dagligdagen og ikke mindst ved større fester, da man bare bruger en flamingokasse til lave maden i. Det eneste minus er plastikken, der kan være lidt skrøbelig og knække, hvis den kommer i klemme i skuffen.

Har mine varmeste anbefalinger.

Man skulle tro jeg var købt af Sansaire for at skrive dette, men jeg er simpelthen bare en glad mand, der har fået øjnene op for en helt ny verden, og ikke mindst til et prisfornuftigt alternativ i forhold til at købe et stort skrummel af en Sous Vide Koger til at stille på bordet 🙂

bedste pris

Gode ting

  • Flot
  • Kan ligge i en skuffe
  • Stabil temperatur
  • Let at indstille
  • Fornuftig pris

Dårlige ting

  • Lavet i plast, som kan gå i stykker ved tryk.
Sender
Hvad synes du?
5 (6 stemmer)
Følg
Giv besked ved
guest

2 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer
Mogens
Mogens
8 år siden

Er det muligt at købe Sansaire i EU? Den bliver jo formentlig dobbelt så dyr hvis den skal handles i USA

2
0
Noget på hjerte, så smid meget gerne en kommentar.x
()
x