Rejser / FerieUSA

Cykeltur på Golden Gate Bridge i San Francisco – Roadtrip southwest USA

Introduktion

Jeg vil i nogle små artikler beskrive, hvordan vi rejste rundt i det vestlige USA. Startede i San Francisco til Los Angeles over San Diego, Phoenix, Sedona, Williams, Grand Canyon, Monument Valley, Page, Las Vegas og endte i LA. En tur på godt 3 uger, hvor vi så de mest fantastiske steder. Vi starter ud i San Francisco hvor vi tog på cykeltur over Golden Gate Bridge.

på cykel cykeltur over Golden Gate Bridge I San Francisco cykelleje elcykel bakket by

🇺🇸 USA tur – San Francisco – Dag 1 🇺🇸

San Francisco var vores første destination på vores tur rundt i USA. Vi begyndte dagen med et lille strejf af magi, da solens første stråler brød igennem den karakteristiske tåge, der typisk lægger om byen fra morgenstunden – et flot syn. Vores første punkt på to-do listen i SF var en cykeltur over Golden Gate Bridge.

 

Cykelleje i San Francisco

Første stop var at finde cykler, og her viste onlinebooking sig at være smart. Ved at reservere på forhånd sparede vi mellem 10-20% hos en lokal cykeludlejer, som vi nemt fandt via Google Maps. Vi søgte bare på cykeludlejning i San Francisco, fandt det billigeste og tætteste sted på vores hotel, og betalte online, og kort efter kunne vi hente cyklerne. Man kan leje både almindelige cykler, elcykler og mountainbikes. Vi boede på Lombard Street, som er pænt bakket, men vi holdt fast i de almindelige cykler uden elmotor…

 

Golden Gate Bridge på cykel

Efter cyklerne var udleveret, så var vi klar til at indtage de klassiske bakkede gader på vej mod den storslåede Golden Gate Bridge. Stille og roligt ud langs vandet ved SF og op af bakkerne så vi til sidste stod med cyklerne ved broens start. Der er et par gode udsigtspunkter på vej på broen, hvor man klar lige skal have snuppe de klassiske billeder 🙂

På broen, der er knap tre kilometer lang, blev vi belønnet med en fantastisk udsigt, der uden tvivl er værd at skrive hjem om. Man cykler på modsatte side af bugten, men man har stadig en flot udsigt – og der er flere steder på vej over man kan holde ind til siden og få et endnu et par billeder.

på cykel over Golden Gate Bridge I San Francisco

 

– Retur med færge fra Sausalito

På den anden side af broen fortsatte vi ned ad de stejle veje til den lille fine by Sausalito. Vi spiste lidt mad og is på en af de små butikker dernede inden vi gik over til færgelejet. For en overkommelig pris på 14 dollars per person i oktober 2023, inklusive vores cykler, skulle føre os tilbage til byens hjerte. Billetter kunne enten købes ved cykeludlejningen eller ved automaterne på havnen – en let og fleksibel løsning, der også lader en beslutte spontant, om turen skal fortsættes på to hjul over broen igen. Der er plads til mange cykler, og de fylder båden op, så alle kan komme med. Man kan læse nogle steder at der kun er plads til 20 cykler – det passer ikke helt – de skal nok få alle med.

Tilbage på fastlandet fortsatte vores tur gennem byens gader. Vi cyklede forbi Pier 39, hvor søløverne solede sig uanfægtet af de mange tilskuere, og gennem Chinatown, hvor vi måtte kapitulere for de udfordrende bakker. Vi overvejede de charmerende, men turistfyldte sporvogne , men sprang over den lange kø – vi foretrak i stedet at tage byens mange indtryk til os ved at gå/cykle rundt – på nært hold. Se de mange billeder længere nede (hop til billeder)

 

– Slut på cykelturen i San Francisco

Efter en solid rute på 22,5 kilometer rundt i de fineste omgivelser, kunne vi se tilbage på en dag, der både udfordrede men også samtidig gav os de flotteste/dejligste oplevelser. At opleve San Francisco fra cyklen er virkelig en anbefalelsesværdig og autentisk oplevelse. Der er mange bakker, så hvis man ikke er i rimelig form, så vil jeg anbefale at man lejer el el-cykel. Så er det intet problem. Det gjorde de fleste vi mødte på vejen rundt – men som dansker vil vi helst selv 🙂

 

terraku ramen restaurant San Francisco cykel terraku ramen restaurant San Francisco cykel

Afslutning og god mad

Dagens eventyr blev fuldendt med et besøg hos Torraku Ramen på Lombard Street (link). En autentisk japansk ramen, og også en masse andet fantastisk japansk mad, der var det ideelle kulinariske punktum på en uforglemmelig dag.

En lidt sjov oplevelse var at på restaurant Torraku Ramen er drikkepenge inkluderet, hvilket ikke er standard i USA. Det var en fantastisk oplevelse, og vi ville derfor rent faktisk gerne give mere end der var inkluderet – men det kunne vi ikke få lov til. De kan altså godt være lidt skøre de amerikanere…

Med hjertet og maven fuld af indtryk og smagsoplevelser kunne vi ikke andet end at se tilbage på dagen med en god følelse i maven – og ikke mindst høje forventninger til, hvad resten af turen kunne bringe…

 

Kommentarer eller spørgsmål?

Smid gerne et spørgsmål eller en besked i kommentarfeltet herunder (hop derned). Har du nogle gode tips til San Francisco, så smid dem meget gerne herunder.

 

Billeder fra cykelturen i San Francisco

 

Den videre rejse

Følg med på Livets små ting eller her for de kommende fortællinger fra vores rejse rundt i det sydvestlige USA.

Følg
Giv besked ved
guest

2 Kommentarer
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer
Mie
Mie
10 måneder siden

du glemte at spise frokost på verdens bedste pizzaria i Sausalito og aftensmad på cheesecake factory 😋

2
0
Noget på hjerte, så smid meget gerne en kommentar.x
()
x