Videnskab

Hvor lang tid går der fra en publikation er “Epub ahead of print” i Ugeskrift for læger til den fremgår af PubMed.com?

skc3a6rmbillede-2013-04-12-kl-14-16-18

Introduktion

Jeg har flere gange tænkt over hvor lang tid man kan regne med der går før en publikation fremgår afPubMed.com, når man har fået publiseret en artikel/kasuistik eller lignende i Ugeskrift for Læger (Epub ahead of print) (ugeskriftet.dk).

Kommer den rent faktisk først når det reelle blad er trykt, eller kommer den inden?

 

Her er forløbet

Her den 8. april 2013, har jeg været medforfatter på en mindre ting, som jeg nu vil prøve at holde lidt øje med og se hvornår den dukker op på Pubmed.com.

En anden god tjeneste når man skal søge videnskabelig litteratur er Web of Science, som kræver login eller adgang via en uddannelsesinstitution. Her kan man blandt andet få at vide hvor mange enkelt artikler citeret m.m. Ugeskrift for Læger er IKKE indexeret i denne database, så det er nok Pubmed de fleste kender og bruger til dagligt.

Den 24. april 2013:

En lille update. Jeg har fået svar fra UFL at artikler/kasuistikker ikke bliver indexeret før de bringes i Ugeskrift for Læger – altså ikke før de har været i Ugeskriftet. Dermed er der ikke mulighed for “Epub ahead of print”, sådan som jeg forstår det. Heldigvis plejer det at gå rimelig hurtigt med at en artikel publiceres.

Mandag den 9. september 2013:

I dag er den lille kasuistik blevet udgivet i den trykte udgave af Ugeskrift for Læger med titlen “Atypisk manifestation ved infektiøs endokarditis” på side 2115-2116.

Ifølge overfor, så er det først når en publikation er i det trykte blad, at den vil blive indekseret, så nu venter vi spændt på, hvor hurtigt dette vil ske.

Tirsdag den 10. september 2013:

I dag fremgår artiklen nu af pubmed.com, og er således tilgængelig i medline søgeregisteret.

Konklusionen må være at når først din artikel er i det trykte blad, så er den næsten tilgængelig for søgning med det samme. Den store tidsrøver er selve processen fra Epub til trykt magasin, som åbenbart er nødvendigt i ugeskriftet før artiklerne bliver indexeret.

Den 25. november 2013:
Så kom der nyt omkring den lange proces. Nu indfører ugeskriftet det samme, som flere af de internationale tidsskrifter, hvilket gør at publikationen bliver gjort søgbar på pubmed allerede når de er Epub. Det vil gøre publikationerne søgbare MEGET hurtigere… En rigtig god ting når man publiserer i UFL…

Dokumenter

 

 

.

Følg
Giv besked ved
guest

1 Kommentar
Nyeste
Ældste Flest stemmer
Inline tilbagemeldinger
Se alle kommentarer
Manan Pareek
Manan Pareek
10 år siden

Hej Lars,
Jeg kan så tilføje, at jeg havde en kasuistik i UFL i slutningen af oktober måned. Den er stadig ikke indekseret på PubMed. Det samme gør sig i øvrigt gældende for artikler, der daterer tilbage til september 2013 (jeg gad ikke gå længere tilbage).

1
0
Noget på hjerte, så smid meget gerne en kommentar.x
()
x