Erfaring med Robomow robotplæneklipper
Indholdsfortegnelse
- Introduktion til Robomow robotplæneklipper
- Kantledning og base (ladestation)
- Kanttråd og flere plæner (zoner)
- Kanttråd omkring bed – kaldes en “ø”
- Opsætning af start-steder på plænen, og programmering
- Hvordan fungerer det så i praksis?
- Problemer med Robomow robotplæneklipperen
- Spørgsmål og kommentarer
- Robomow City 120 Manual
Introduktion til Robomow robotplæneklipper
Jeg købte for nogle måneder siden en Robomow City 120 robotplæneklipper, der skulle kunne klare op til ca. 1500m2 græsplæne. Forventninger var derfor store både hos undertegnede, men bestemt også hos familiens mindste, da maskinen blev pakket ud.
Kantledning og base (ladestation)
Før man kan tage plæneklipperen i brug skal man have lagt en kantledning ud, hvilket faktisk er noget af en opgave. Tror hele processen tog ca. 8 timer fordelt over et par dage.
Herunder kan man se hvor tråden går ned i venstre side under en flise.
Herunder ses hvordan de to kanttråde (en fra hver retning, er blevet viklet sammen, så de kan føres op til basen, og samles med elektronikken.
Her det endelige resultatet af montering af basen.
Før ledningen til basen blev endelig monteret blev kanttråden rullet ud i vores have. Vores plæne er lidt tricky da den har flere sektioner rundt om huset (se nedenfor)
Kanttråd og flere plæner (zoner)
Plæneklipperen skulle gerne starte på plæne 1, og så kunne køre videre på plæne 2. Det tog lidt tid før jeg kunne finde en løsning, hvor man kunne programmere sig ud af dette, men det kommer lidt senere.
Først blev tråden lagt ud på den lille plæne. Et godt trick er at banke pløkker i for hver meter. Der medfølger en fin lineal til afstandsopmåling fra kant til tråd, og det fungerer fint. På plæne 1 har jeg lavet ekstra plads ved træerne, da plæneklipperen bruger for lang tid på at ramme præcist, hvis passagen bliver for snæver. Det endte faktisk med (modsat billedet) at tråden blev lagt ud under den første række fliser hele vejen langs plænen.
Næste projekt var at få lavet en passage som Robomow’en kunne køre på fra plæne 1 til plæne 2. Jeg tog derfor fliserne op som vist nedenfor, og lagde kanttråden ud med ca. 30cm mellem rum. Det rum gør at man kan dele plænen op i mindre zoner, da Robomow IKKE kører igennem dette stykke af sig selv, men kun når den “slår kanter”.
Som I kan se, så er vores plæne ikke verdens letteste, da vi både har gyngestativ, stakit og trampolin, som Robomow’en skal finde rundt om. Specielt ved gyngestativet skal man være opmærksom på at viklen på indersiden af stolpen kan være for blød til at sensoren rammer. Jeg har købt nogle stormpløkker, som er sat i ved hver stolpe, og problemet er løst.
Langs stakittet skal der være lidt ekstra afstand, men det er fint afmærket med linealen.
Langs med fliserne kan man roligt ligge snoren lidt tættere på kanten en de foreskrevne 30 cm, da man så sørger for at kanten (og lange græsstrå) bliver holdt nede. Dog ikke tættere end ca. 10 cm, da man selvfølgelig risikere at beskadige tråden, hvis man skærer kanter med en kniv.
Kanttråd omkring bed – kaldes en “ø”
Vi har også et bed, hvor jeg har trukket kanttråden rundt om. Det fungerer fint. Det kaldes en ø, da man ligger kanttråden fra kanten af plænen og indtil bedet, og fører ledningen samme vej ud igen. Det står fint beskrevet i manualen. De små træer er ikke markeret, da Robomow’en bare rammer disse og vender om igen.
Man skal være opmærksom på at en “ø” fungerer bare som en afskærmet del. Robomow robotplæneklipperen klipper ikke rundt om øen, men tråden fungerer som en alm. kanttråd, så den vender rundt når den rammer. Derimod kan man gøre så plæneklipperen kører rundt langt tråden ved at lave 20-30 cm mellemrum mellem kanttråden der fører til og fra øen. Dog skal man være opmærksom på at plæneklipperen så ikke kan køre over denne tråd, som den kan når til-og-fra tråden ligger op af hinanden.
Opsætning af start-steder på plænen, og programmering
Hvis vi lige går tilbage til opsætningen af klippeområder (zoner), så er det vigtigt at zoner åbenbart ikke er det der menes når det står i manualen. I mit hoved er en zone f.eks. plæne 1 og plæne 2, men for Robomows vedkommende, så har hver zone sin egen strømforsyning. Vi tager lige udgangspunkt i nedenstående tegning igen.
Det man skal gøre er at bruge funktionen indkørselssteder, hvor man specifikt kan vælge, hvor på plænen Robomow’en skal starte med at klippe græsset (se i manualen, hvor det er fint beskrevet). Hvis man skal have Robomow’en til at slå vores plæne optimalt skal den køre 3 gange pr. uge.
I vores tilfælde ser det således ud:
Mandag: Plæne 1 uden kantklip (Robomow’en slår plæne 1 i 30 minutter og kører på plads igen.
Tirsdag: Plæne 2 med kantklip, hvor Robomow’en kører helt om og starter i det fjerneste hjørne af plænen (til venstre på tegningen). Så vil fokus være i det område, selv om den også kommer over resten af plænen.
Fredag: Plæne 2 med kantklip, Robomow’en starter med at slå græs lige når den er kommet ind på plæne 2.
Ved at bruge ovenstående metode kan man nu holde græsset fint nede uden at skulle røre en finger.
Hvordan fungerer det så i praksis?
Robomow’en slår græsset rigtig pænt. Det virker meget tilfældigt hvor den kører, men når den har kørt nogle timer og dage, så er plænen rigtig pænt slået overalt. Der er børnesikring på, så den stoppe med at slå hvis den løftes eller rammer noget. Derudover kan man heller ikke starte den uden f.eks. kode, eller lignende. Der er også tyverisikring i form af pin-kode. Det gør at en evt. tyv ikke kan bruge den, og den begynder at bippe konstant, hvis den løftes fra jorden.
Problemer med Robomow robotplæneklipperen
Jeg ved ikke om jeg har været uheldig, men efter ca. 3 ugers tid, så begyndte den at larme rigtig meget (den var i forvejen ikke helt stille, men det var tidligere ok). Jeg havde fat i Robomows kundeservice, der betalte for at den blev sendt ind og blev kigget på. Inden den blev sendt ind blev jeg guidet til at finde ud af årsagen, og det var pga. en lidt “skæv” motor. Når kniven blev pillet af, så larmede den ikke mere. Det blev rettet og jeg fik den retur efter godt en uges tid. Rigtig god service, og de betalte for fragten også.
Så tog vi på ferie, og da vi kom retur virkede strømforsyningen til basestationen ikke længere. Jeg tog så kontakt til kundeservice igen igen, og i løbet af 2 dage havde jeg en ny strømforsyning, og alt var fint igen.
Så satte jeg Robomow’en til at slå græs på vores normale program igen, men allerede efter 2 gange græsslåning begyndte den at larme endnu engang. Den har på intet tidspunkt kørt over noget hårdt, og vi har en helt plan plæne (nybyggerområde). Nu afventer vi kundeservice og hvad deres dom er.
Må indrømme det er lidt noget hø at den nu larmer så meget at man generer naboer, og ikke mindst en selv. Jeg arbejder mange dage hjemme, men den nu høje lyd fra plæneklipperen er lidt træls (specielt da den jo ofte kører i 2-3 timer ad gangen).
Jeg har prøvet at optage en video, hvor man kan fornemme larmen fra maskinen. Det er selvfølgelig altid svært at fornemme rigtigt på en video, men man får et billede af den dybe brummen/larm.
Tjek videoen her:
Update på støjproblemet:
Jeg kontaktede som nævnt supporten (som må siges at være rigtig god), og beklagede over lyden fra plæneklipperen, og det er åbenbart sådan at vi en motor har fået et lille tryk, f.eks. ved at køre ind i en kant, så kan de 3 motorer blive lidt skæve, og begynder så at larme meget.
En god måde at teste det på er at afmontere en kniv af gangen, så får man lokaliseret hvor “larmen” kommer fra. I mit tilfælde forsvandt den “høje” larm, når jeg afmonterede den højre motors klinge.
Jeg fik følgende svar fra supporten (klippet lidt):
“Mht. støj tror jeg at den højre klippemotors aksel er bøjet.
Det kommer aldrig af sig selv, men kan opstå, hvis den har været kørt i en sten eller en kant.
Det kan ofte rettes med et passende rør, f.eks en teltstang eller lignende.
Hvis ikke det lykkes skal motoren udskiftes.
ECO funktionen er programmeret til at hæve hastigheden efter en belastning har forekommet.
Der er imidlertid indprogrammeret en tidsforsinkelse før den sænker den igen. Ellers gør den det ved næste udkørsel.
Måske opfatter den en større belastning pga. den skæve klippeaksel.”
Jeg afmonterede klingen og prøvede at se om det så ud til den kørte skævt rundt – og ganske rigtigt, den højre motors akse (når kniven var afmonteret) kunne man se dreje skævt rundt når man manuelt drejede den rundt. Jeg tjekkede hvor den var “mest” skæv, og monterede så kniven, og brugte den til at “bøje” aksen lidt i den modsatte retning. Der skulle lige to forsøg til, men så var plæneklipperen igen som ny (i hvert fald ang. støjniveauet). Så det kan klart anbefales at prøve dette!
Jeg er dog stadig lidt ærgerlig over at støjniveauet er så højt som det er, selv om det nu er til at “leve” med, og heller ikke generer naboer. Det er stadig lidt træls at høre på når man sidder på terassen. En nabo har en Gardana, som kører nærmest 100% lydløst…
Støt med en kop kaffe og lær Hotels Combined at kende:
Hotelscombined sammenligner alle de store hotelsider på ET enkelt sted for bedste pris. Hvis jeg kan lokke dig til at skrive din by, en tilfældig dato, og så trykke “søg” og på et hotel’s “Se tilbud”, så får bloggen et par et par kroner. Det kræver nogle få sekunder fra dig, men betyder super meget for bloggen. Du er bliver ikke tilmeldt noget, og ingen spam. På forhånd tak…
Spørgsmål og kommentarer
Nederst kan du se en masse kommentarer og problemer, som folk har haft. Der er mange vigtige guldkorn 🙂 Du er selvfølgelig velkommen til at stille spørgsmål, og jeg (eller andre) vil forsøge at hjælpe, hvis det er muligt….
Smid gerne et “Synes godt om”, det betyder rigtig meget for bloggen og så bliver vi i øvrigt super glade 😀 :
[fblike]
Robomow City 120 Manual
Her kan du se brugervejledning til Robomow City 120 (download link)
.
Min vurdering: Robomow City 120 robotplæneklipper
-
Support
-
Betjening
-
Klippekvalitet - bioklip
-
Opsætning
-
Støjniveau
-
Batteritid pr. opladning
-
Opladningstid (15-18 timer)
-
Kantklip
-
Efterlader spor langs kanttråd
Konklusion
Min Robomow robotplæneklipper (City 120) gør arbejdet ok men er desværre lidt for støjende i dagligdagen. Jeg har fået at vide af Robomows kundeservice, at det nok desværre bare er sådan den gør.
Så mit allerbedste råd er at gå efter en maskine, der larmer så lidt som muligt (max. 60 dB og gerne under), da det er det der generer mest i hverdagen. Det vil du blive glad for i længden, for lige gyldig hvilken model du vælger, vil maskinen skulle kører ret mange timer pr. uge.
- Information
- Seneste indlæg
- Samarbejde?
Bor i Kolding med min hustru Heidi og vores to skønne børn Emma og William. Jeg elsker ALT der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Jeg elsker god mad og inspirerende oplevelser, og så har jeg altid haft et blødt punkt for gadgets og lækkert udstyr til hjemmet. Til daglig er jeg medicinmand i det danske hospitalsvæsen.
Hej Lars – tak for en super god blok
Vi har to Robomow kørende RS612 og RS630. (Hvert sit område) Begge køre fint og vi har ikke umiddelbart observeret større usædvanligheder – indtil her på det sidste!!
RS630 køre fint ud af station og starte på job – efter en periode når den skal tilbage til base for at lade opstår der problemer når den når kanttråden! Efter en masse start stop rund om sig selv stopper den med beskeden “Sidder fast” fejlkode 7 (6). Vi har gennemført en reset med opsætning, kanttrådskontrol mv – alt gik efter planen – ingen problemer. Det opstår efter en periode – eller om man stopper den og ordre mod base – efter et stykke tid køre den lidt væk derefter ind mod kanttråden igen – hvorefter den går helt i selvsving rund og rundt!
Er der nogle der har oplevet dette eller lignende?
Hej Lars.
Tak for denne lærerige erfaringsdeling. Det er en ældre tråd, men den ser ud til at være aktiv stadigvæk. Rigtigt godt!
Jeg overvejer at købe en Robomow RS615. Mange kvm. men også en del træer. Selvom det er en anden model, tænker jeg de grundlæggende reagerer ens. Jeg regner med, at den klarer træerne fint selv, så jeg ikke behøver lave en “ø” rundt om hvert træ, men jeg har to spørgsmål som du, eller en anden læser, måske har erfaring i:
1. Hvis den møder en forhindring langs kanttråden, f.eks. et træ, hvor der ikke er plads mellem kant og træ, kan den så finde rundt om forhindringen og fortsætte kantklipning? (der kan på grund af rødder være udfordringer med at få tråden rundt om træet)
2. Kan den “blive forvirret” og gå i stå hvis den møder en gruppe træer (6-8 stykker), der står tæt, hvor den kun lige nøjagtig kan komme rundt imellem dem?
Venlig hilsen
Niels
Hej Niels. Jeg har ikke min robomow mere. Men vil gerne svare alligevel 😉
1. Nej. Min kunne ikke. Når kantklipningen ikke vsr ‘komplet’ så startede den forfra og forsøgte igen. Så kan tråden skal være komplet. Det kan være det er ændret siden.
2. Ja det kunne den. Der skulle være ret ret god plads omkring ellers blev området ikke klippet ret godt. Desværre. Det kræver en der kan klippe systematisk og ikke tilfældigt som min tidligere robomow.
God aften 👍
Tak for gode og hurtige svar Lars. Det må jeg hellere tage højde for, når jeg skal installere plæneklipperen.
Hej Lars.
Tak for din interessante videndeling!!
Måske står det allerede beskrevet. Men.. Hvis man skal over til en anden zone (under nogle fliser) og tilbage igen, skal ledningerne frem og tilbage lægges op ad hinanden, eller skal der være afstand mellem dem, eller er det lige meget? På forhånd tak. vh Morten Sørensen
Der skal være ca 15-20 cm imellem så den kan følge tråden hjem lige som når den kantklipper. Hvis du lægger dem tæt kan de ikke ses af plæneklipperen. Det er til de øer du kan lave om feks en trampolin, bed etc 😊
Håber det giver svar 🍀
Gør det noget at der er 30-40 cm mellem? Jeg tænker nemlig at lægge dem i fugerne ml fliserne, og så bliver der lidt mere afstand.
Problemet kan være at den kører fast når den slår de enkelte zoner fordi den rammer lige på ‘hullet’. Jeg lagde den ene tråd i revnen og den anden under flisen. Den fungerede fint 👍
Mange tak for tippet og det hurtige svar!
Hej Lars
Min rl 2000 er begynd at svinge ud og ind Danser når den køre frem og tilbage efter en stykke tid
kan det være Sensor som driller
Det kunne det godt være. Jeg ville prøve at ringe til Robomows support. De er ret gode til at guide dig i den rigtige retning 🙂
Sidste gang jeg ringede til dem skulle jeg sende en mail til dem og det tog lang tid inden jeg fik support men fandt selv fejlen
Jeg har bestilt nye sensor i England så får vi at se om det hjælper
Tak for din svar
Ok. Held og lykke ?
Hej Lars
Hej Lars
Her er lidt info omkring Robomow RL 2000 Docking problemer
Jeg har haft store problemer med at få den op i lade station jeg justerede lade station frem og tilbage og flyttede kantledning flergange og fik det til at virke men to dage efter var problemet igen den ville ikke blive op i ladestation kørte ud igen og drejede rund den var fuldstændig rundt på gulvet og den eneste fejlkode jeg fik start en anden sted eller den kørte en runde mere indtil jeg stoppede den
Nu har jeg fundet problemet det var næsehjulet der var slidt op som du kan se i denne fil jeg har lagt ved
Det var den sorte plade som sidder på akslen der var hoppe ud af drop-off board
Hej Poul.
Tusind tak for din tilbagemelding. Og de fine billeder. Der er med garanti nogle der kommer i samme problem og så er det fedt at have løsningen ??❤️
Problem med opladning af Robomow RC800
Hej Lars
Jeg er ved at installere en Robomow rc304u.
Jeg har fået installeret tråd og base,og skal til at vælge måleenheder og formater, der har jeg fået indstillet ti EU så kommer mit problem. Nu skal jeg til at indstille dato og tid, der står jeg skal scrolle for at indstille dette hvad mener de med scrolle ? Jeg kan kun trykke pil højre eller venstre og der sker der ikke noget, er det noget du kan hjælpe med ?
Mvh
Claus
Den maskine hsr jeg ikke erfsring med. Desværre.
Mvh Lars
Hej Jens
Jeg har en RL1000 med ladestation som hverken vil lade på ladestationen eller via vinterladeren under controlleren. Jeg har forsøgt at udskifte hovedkortet, det løste ikke problemet. Så har jeg købt en bilcharger som har fungeret til at lade batteriet så jeg kan få maskinen ud og køre. Nu har jeg lige købt en ny (brugt) RL1000 bare for jeg tænkte den gamle var helt syg og sætter den samme batteripack fra den gamle ned i den nye og sætter den i gang med at klippe, og beder den returnere til dock og den vil heller ikke lade på ladestationen. Derefter forsøger jeg så at lade via vinterladeren og den vil heller ikke der.
Nu er jeg så begyndt at overveje hvad det så kan være, og tænker det så nok har noget at gøre med batteriet eller powerpacken da jeg tvivler på at det samme kan være et problem på begge maskiner. Jeg har 2 x 12v-22Ah siddende i powerpacken, kan det være det der er problemet mon eller kan powerpacken være defekt kun ved opladning? Som du nok kan høre så har jeg brugt oceaner af tid og penge på at få den til at fungere optimalt og det ville være super hvis du kunne pege mig i den rigtige retning.
Puha. Der kan jeg desværre ikke hjælpe dig. Jeg tænker det bedste bud er at kontakte Witt der er den danske reparationsekspert og høre hvad de foreslår…
Håber du finder en løsning ?
Hej Lars Koch
Jeg har en Robomow RL2000 jeg kan ikke få start-steder til at virke
jeg har indkørsel 1 og 2 men det virker ikke kan det være software fejl
Har du kodet hvor det er de skal køre ind?
Man skal køre en runde og markere de steder man vil have den til at starte. Se manualen.
Ellers ved jeg ikke lige hvad det kan være ser er galt.
Håber det lykkes ?
Jeg har kodet igen i dag med 4 indkørsler men der er ingen der virker den bliver ved med at klippe kant hele vejen rundt men jeg har fundet en ny eprom chip til ca 450 kroner i tyskland
ok. Det lyder underligt. Der må næsten være noget galt. Har du prøvet at kontakte Robomow for at høre om de kender problemet? Du må gerne smide en update, hvis du finder en løsning. Der kunne godt være andre i samme situation…
God aften
Det var min fejl hade ikke læst det her
Manuel udkørsel
Robomow kører ud fra basestationen og begynder at klippe langs kanten: Den
fuldfører automatisk en runde langs perimeterledningen og kommer tilbage til
basestationen.
Den begynder kort at dokke, men bakker så ud for at klippe den indre del af
plænen.
Robomow bestemmer automatisk indkørselsstedet fra perimeterledningen
ind på plænen. Der vises en “Søger indkørsel” meddelelse på den manuelle
kontrolenhed, mens den søger efter indkørselsstedet ind til plænen.
Det virker fint efter uret altså automatisk kørsel
Man lære efter sin fejl
Hej. Jeg har en robomow MS1800. Den har fungeret fint i 2 år nu, men er nu begyndt at standse på et tilfældige steder. Skriver blot i displayet “Driftsmotor Stoppet”. Der er tilfældige steder, men typisk ved kanttråden. Er der nogen her der har kendskab til dette problem?
Tommy
Hej Tommy.
Jeg oplevede det samme og “supporten” siger at det er nyt hovedprint. Jeg har virkelig haft mange problemer med min MS1000 og har næsten fået alt udskiftet, dog ikke hovedprintet.
Jeg har en meget simpel have, uden nogen form for hældning eller bede, der skal tages højde for, så det bude være optimale forhold for en robot.
Min er fra 2015 , så der er desværre ikke garanti på, selvom de fortæller at det er et “kendt” problem, at hovedprintet står af på den måde.
Vi må købe en Husqvarna… 😉
Er det normalt at robomow står og blinker i display efter vinteopbevaring?nu har den stået og blinket ca 6 timer,den er selfølgelig tømt for strøm ,
Hej Anette.
Jeg har nok lidt svært ved at sige hvad der er normalt. Min opførte sig også lidt underligt i år med et ton batteri. Det tog lidt tid før den var klar.
Den skulle stå et helt den i laderen men nu kører den igen.
Har du fået dem til at virke igen?
Hej Lars, tak for en god og interessant blog. Vi har et problem, vi ikke kan finde et svar på:
RX20u “mini robomow” – vi har 2 mindre græsplæner adskilt af ca 4m terrasse hvor fliserne er 90x90cm. Vi har lagt perimeterwiren nøjagtig som vist på billedet i manualen, dvs med 0cm mellemrum på wiren, der går frem og tilbage mellem græsplænerne. Robotten ignorerer denne “sti”, når vi vil indstille den til dels at oprette og dels klippe zone 2. Hvis vi selv anbringer den i zone 2, klipper den zonen, som den skal, men ignorerer stien, når den skal tilbage over fliserne til ladestationen. Fordi fliserne er 90cm og meget tunge, kan vi ikke lægge stien anderledes. Men det skulle jo også være korrekt iflg. manualen..
Har du forslag til afhjælpning af problemet?
Mvh Pia P
Når tråden ligger tæt sammen går strømmen i hver sin retning og der for er ‘netto’ strømretningen 0 og der for kan robotten ikke se “tråden”.
Hvis du vil have robotten til at køre mellem de to områder hvor den skal krydse fliserne så skal du have afstand mellem trådene. Se mit billede hvor jeg har gjort lidt det samme.
Håber det giver mening?
Tak Lars, det hjalp ??
Dejligt at du kunne bruge det ?
Lige en kommentar mere til den her robomow tråd. min robomow mc500 har fra sidste efterår til tider haft en vibrationslyd/resonanslyd jeg troede det var skjoldet som gjorde men forleden dag hev jeg det af og lyden var der stadig, så prøvede jeg at skifte til den gamle kniv jeg havde liggende, og der var det værre, så tog jeg kniven ind og rensede det, der sad godt nok meget skidt på, da jeg satte det i maskinen igen var lyden væk.. dog kunne jeg se på kniven at de har en lille skade/revne, så jeg skal købe nyt kniv igen snart.. men bare hvis nogen af jer oplever at den larmer mere end normalt, prøve at rense bladet med en skuresvamp 🙂
Super godt indlæg. Dog en kedelig oplevelse. Hoppede selv på en Robomow men fortrød hurtigt.
Hvis det er tilladt så vil jeg anbefale at besøge robotforum.dk der er også lidt råd og erfaringer at finde. 🙂
Mvh
Hej Lars, tak for denne blog, det er en rigtig god ide.
Jeg har en Robomow RS615 som jeg købte for 2 år siden. Den maskine er bare genial og den er så støjsvag at jeg ikke kan høre den med mindre jeg går helt hen til den, men den har vel osse kulfri motor.
Nå men nu vil jeg gerne have koblet en græsplæne mere på der ligger bag huset. Fra hovedplænen er der en smal flise belagt passage der er 144 cm bred og 4 meter lang. Fliserne er 7 cm tykke. Har du et godt
Råd til hvordan jeg laver det og tror du at signalet kan nå igennem 7 cm fliser.?
Mvh Carsten Hammersholt – Aarhus
jeg har selv en robomow MC500, og der har jeg lagt kantledning under fliser 2 steder, de er godt nok kun 5 cm den ene og 6 cm den anden, men det har ikke givet problemer, det har dog kun været under kort afstand, (ca. 50 cm flisegang)
Hej Carsten.
Mine fliser er også 7 cm, og det går fint. Jeg har forsøgt at lægge den ene tråd svt. mellemrummet mellem fliserne, og den anden ligger så under selve flisen. Ingen problemer. Min har flere meter, hvor den kører retur over fliser.
Det fungerer. 🙂
Ps. min bredde på flise stykket er 3x40cm fliser, så smallere end det stykke du beskriver – så det skal nok fungere…
Hej Lars, tak for dit hurtige svar. Tror du at jeg skal lave om på programmeringen på maskinen eller kan den håndtere det som det er. Lige nu står den bare til at klippe 1 zone. ?. I manualen står der nemlig følgende:
2.2.2 Smal passage
En smal passage, er en sti der forbinder to områder af plænen. Stien lader Robomow køre mellem områderne, mens den følger tråden, men forhindrer plæneklipperen i at krydse mellem dem, mens den klipper det indre areal af hvert område.
Passagen skal være mindst 1,2 m bred, for at Robomow kan køre gennem den.
Og videre:
Hvis passagen er SMALLERE end 1,5 m og længere end 2 m, skal der udføres en dobbelt-firkant installation på følgende måde:
Min passage er jo netop smallere end 1,5 m., tror du så at jeg skal gøre som manualen beskriver,
Oprette en smal passage og oprette en dobbelt-firkant installation? Se vedhæftede billede:
Hej Carsten,
Du kan ikke få den til at køre imellem af sig selv. Jeg har sat min op til 2 områder der skal klippes. Det styres så med forskellige startsteder.
1 startsted på min lille plæne og så 2 på den store. Så følger den tråden til det sted jeg har markeret i maskinen f.eks på den lille plæne, og så kører den ikke ud af dette område.
Håber det giver mening.
Jeg forstår ikke helt det med dobbeltfirkant. Det har jeg ikke på min. Der ligger tråden bare med ca 30cm mellemrum, som Robotten følger når den kører rundet langs kanten og finder indkørselsstederne (og retur til base).
Hej.
Jeg søger efter en løsning, hvor jeg kan “frakoble” et område. Hvis vi tager udgangspunkt i din skitse, som godt kan ligne min have lidt, er min Plæne 1 så smal, at hele området kan klippes ved en ugentlig kantklipning, hvor robotten bare kører langs kanttråden. Det skal siges, at basen er placeret i det du kalder Plæne 2.
Det går fint, men Plæne 1 ligger et sted, hvor der godt KAN være smidt en parkeret bil på græsset. Derfor vil jeg lave en “spærring”, så robotten ikke forvilder sig fra den store plæne og ind på den lille (f.eks. hver gang den kører til ladning). Det kunne jo være smart, hvis man havde en kontakt, der koblede det lille område til og fra.
Er der nogen, der har gode ideer til en løsning (eller er stødt på dette finurlige spørgsmål andre steder)?
Venlig hilsen
Carsten
Hej Carsten.
Jeg kan ikke lige på stående fod sige hvordan du kan lave det.
Det burde være muligt at lave en form for switch, hvor du koble det ekstra stykke til og fra, men så skulle det gøres manuelt hver gang og så tænker jeg man måske lige så godt kunne “droppe” eller i hvert fald styre robotten uden om “udgangen” til det lille stykke, og så køre den retur på den måde.
Ved ikke om andre har et par gode forslag.
Mvh Lars
Hej først tak for en fantastisk blok.. fedt så mange deler deres erfaring.
Jeg har en ms 1000
Må erkende jeg havde nogle start problemer med en ladestation som ikke virkede, men surpporten har været super og fik den ombyttet uden bøvl.
Jeg har iøvrigt handlet i bauhause de giver 5 års garanti på alle havemaskiner blot til orientering
Mit spørgsmål går ud på om nogle har erfaringer med alternative placeringer til ladestationen
Jeg ville gerne have den til at kører ind i mit skur når den skal lade
Men hvordan placerer søgetråden så den kan kører op på flisterne og så ind i det hul som jeg vil lave til den. ( lidt som et hundehus ) ?
Som jeg har læst installations vejledningen skal lade stationen placeres på en langside.
Jeg tænkte om der måske var et eller andet smart trick.
Hilsen Alexander
Hej Alexander.
Tak for roserne, og information omkring Bauhaus.
Mht. dit skur-projekt, så kræver det i hvert fald ca. 1.5 meter i lige tråd FØR din base. Da den skal kunne bakke ud, og så svinge ud i et større sving.
Jeg ved ikke om andre har erfaringer med at lade den køre ind i et skur, men tænker det giver problemer da den også vil køre rundt i skuret inden for kanttråden. Der bliver nødt til at være lidt plads, eller kan den ikke komme ordentlig ud fra basen…
Jeg tror “desværre” det vil være smartere at lave et lille “hundehus” til din robot et sted udenfor, hvor den så kan være i tørvejr, og stadig have plads omkring sig…
Giver det mening?
Held og lykke med projektet.
KH Lars
Hej,
Spændende side.. Jeg har lige købt en robomow RC308u, den klipper fint, dog klpper den ikke rundt om de 10 øer jeg har lavet, den finder let wiren når den rammer den, men vil ikke rundt om øerne, til gengæld klipper den fint rundt langs huset og rundt om hækken.
Nogen der kan hjælpe med at få den til at klippe rundt om mine øer ?
Der står intet om det i brugsanvisningen og support kan ikke hjælpe.
Venligst
kim
Hej Kim,
Systemet hos Robomow er lavet så “øerne” fungerer som du beskriver. Maskinen vil ikke følge kanttråden rundt om øen med mindre du laver den som en del af kant-linjen. Det kan du gøre ved at lade være mellem rum på ca. 25-30 cm mellem de 2 tråde der fører til og fra øen, så vil den klippe langs disse når maskinen kører sin runde til at starte med.
På den alm. måde med øer, hvor du lader kanttråden ligge helt tæt til og fra øen, så vil tråden om øen kun fungere som “kant”.
Hvis du gør som jeg har skrevet ved at lave mellemrum, så vil “til og fra” trådene fungere som en kant – det skal du være opmærksom på…
Giver det mening?
En anden “detalje”
Jeg har sat ham op til at køre 3 gange om ugen. Jeg har arbejdet med at lægge kantsten ind mod bedene, og har testet det et par gange.. Nu kommer han ikke rigtigt afsted. Kan det være fordi jeg har haft gang i ham uden for arbejdstid.?
3 gange om ugen lyder meget. Min (Robomow ms1000 ) er stadig ‘kun’ sat til een gang om ugen – og det er tilstrækkeligt. Græsset vokser trods alt ikke så hurigt endnu.
Vh Allan
Nå. Nu er vi nået dertil, at naboen kigger over hækken, og kommer over, og forsøger at hjælpe ham, hvis han sidder fast.
Så alt er ok mht. fjendskab og støj.
Stjerne / karakter givningen, i forhold til din City 120, er helt anderledes med min 304u.. Støjen er acceptabel, men til gengæld er betjeningen håbløs. Jeg har udskrevet og lamineret alle de “indviklede” indstillinger, fejlkoder osv. han kan stille. (Så de hænger i hans garage).
Alle de “grønne” symboler han tænder rundt omkring displayet er usynlige i solskin.
Derudover virker det rodet, at indstille opsætningen via det 4 x 7 segment display, der er.
Til gengæld er opladnings tiden helt ok. 40-50 min i marken, og en god “Tesla” time i laderen.
= 80%. Så er vi klar.
Og så kommer FDM spørgsmålet: Vil du vælge samme mærke igen?
Ja !!!. (Jo mere man bøvler. Jo mere kommer man til at holde man af ham 🙂
Hej Jan,
Tak for din erfaringsdeling. Det er godt med flere input omkring diverse modeller. Jeg må indrømme i dag, at jeg uden at blinke ville gå efter en af dem med et lavt støjniveau f.eks. Husquarna, som man faktisk ikke hører med mindre man står helt ved siden af den.
Held og lykke med den lille robot…
Ps. Vi er skam også glade for vores “Robbie”, men derfor kan det stadig gøres bedre 😉
Husk: En af de vigtige ting er lydniveauet!
Både I selv – og naboerne – blir trætte af at høre på de mere støjende robootter.
De bæster kører jo en del mere end en konventionel klipper.
Så: Gå efter maskiner der ikke støjer mere end omkring 60 DB. Det er typisk Worx, Husqvarna, Gardena der holder sig i den nederste ende af støj-skalaen.
Tjek det før du køber!!!!
Hej Lars.
Jeg er helt enig. Det er ekstremt vigtigt.
Det ville jeg også gå efter i dag ?
Tak for en god beskrivelse af dine erfaringer. Nu kommer så et nyt forår, og jeg havde tænkt mig at hoppe på robotvognen. Vores plæne er ca, 850m2 med en nogle bede og skurbygninger, der skal køres uden om. Jeg har overvejet Robomow RS615, som tilsyneladende vinder de fleste test, eller en Husqvarna Automower 315, som er mere lydsvag. Jeg er blot lidt bekymret over Automowerens smalle klippebredde på kun 22cm. Modtager meget gerne kommentarer.
Hej Peter.
Tak for roserne.
Jeg ville ikke være nervøs for den lidt smallere klippebredde. Maskinen kører alligevel meget rundt, så det skal nok klare opgaven. Jeg ville uden tvivl vælge Husqvarna grundet det markant lavere støjnvieau. Det vil du ikke fortryde i længden. En db-stigning på 3 svarer til fordobling af lydeffekten og 6 db som en fordobling af lydtrykket. Dvs. at forskellen mellem 60 og 74 db svarer til at Robomow’en larmer noget i retningen af dobbelt-dobbelt så meget altså 4x mere…
Uden tvivl Husqvarna.
Hej Lars
Tak for dit svar. Mht klippebredden var jeg mest bekymret for om den så skulle køre 5-6 timer hver dag for at få arbejdet gjort, men selvom det er tilfældet er det måske også ok. Jeg skal bruge den til sommerhuset, så jeg tænkte støjen måske ikke gjorde så meget i hverdagene, hvor her ofte ingen er i området. Tror nu alligevel jeg følger dit råd og køber en Husqvarna.
Endnu engang tak.
Kanon god side. Fandt den alt for sent.
Støj niveau Robomow RC304U !!! Min plæne ligger helt op mod hækken ind til naboen, hvor han har hans terrasse. Jeg har haft klipperen i 14 dage nu. Og han er allerede begyndt at kommentere på larmen. Jeg håber det hjælper lidt, når der kommer lidt blade på hækken. Men det er nok lidt optimistisk.
De bruger deres terasse meget. Både ham og konen er buschaffører og har derfor forskellige arbejdes tider. Så den kan ikke bare holde pause fra 15 – 21. Nu vil jeg lige prøve at rense kniven, som der blev foreslået i et af indlæggene. Men jeg er ikke særlig optimistisk, hvad det angår. Er der nogen herinde der har en god ide?
Hej Jan,
Der er nok desværre ikke så meget at gøre… Det er lige netop en af grundende til at der understreges igen og igen at støj niveauet skal have topprioritet. Jeg har samme problem, men sætter den typisk til at køre fra kl. 11.
Jeg kan sagtens forstå din bekymring, og hvis knivene bliver lidt skæve, så vil den larme endnu mere. Din lyder helt ny ,så det burde ikke være et problem.
ps. blade på hækken, hjælper også på det, men stadig træls.
Jeg rensede den underneden. Den var helt pakket til. Og det hjalp faktisk. Nu står naboen ikke længere og truer med knytnæven over hækken :-). Den har en hulens masse krinkelkroge, hvor vådt græs har mulighed for at sætte sig. Efter at have kradset og børstet det ud (20 min.) larmer den mindre. En summen i stedet for en brummen.
Jeg tilbød at vi kunne installere appen på hans mobil. Så de kunne sende den hjem i dokken, hvis den gererede. Men det mente han nu ikke var nødvendigt.
Hej Jan. Tak for tilbagemelding. Dejligt det blev bedre.
Larm er bare træls ?
God dag
Har haft en Robomow RL 1000 i 8 år og den har fungeret perfekt…..men nu er den helt rundt på gulvet og kører i cirkler og stopper er der nogen der har oplevet det samme ? Tænker på om det er fordi batteriet trænger til og udskiftes…..
Der er noget der forstyrrer koordinationen. Det kan være, hvis trådene ligger lidt for tæt, men ofte vil det hjælpe at pille batteriet af, og sætte det i igen efter 30 minutter.
Hvis ikke kan det også være en sensor der er defekt, så den ikke kan finde ud af “tråd-signalet”
SUPER test – Jeg var lige ved at købe en brugt city 120, men efter at havde læst her samt på diverse tyske forums – så er det virkelig dårlig omtale den får. – Nogen der kender danske eller engelsk sproget forums for robotklippere …
Tak. Overordnet set er det ikke fordi jeg ikke kan anbefale denne model. Man skal bare være opmærksom på at den udsender lidt mere støj end flere af konkurrenterne.
Hvis man f.eks skal bruge den til at holde lidt større områder omkring bygninger, firmaet etc. så tænker jeg at den vil være et rigtig godt valg da den har en rigtig bred klippe flade og derfor kan klare rigtig store arealer.
Jeg har købt en brugt RM400 – og kan simpelthen ikke forstå den engelske vejledning i forbindelse med kodning af zonerne. Ihverttilfald kan jeg ikke få maskinen til at starte klipning. Den kører hele tiden bare i dock.
Ved du hvor jeg kan finde en dansk vejledning ?
Hvordan kan jeg starte den manuelt – så den bare kører, når jeg ønsker den skal klippe og ikke er automatisk indstillet ?
På forhånd tak for svar.-
Hej Merete. Jeg ville prøve at ringe til deres support. De plejer at være meget hjælpsomme ? jeg kender ikke din model.
Det må kunne lade sig gøre uden ret meget opsætning når nu du har fået resten på plads ?
Held og lykke.
Nogen der kender service koden til en MS1000?
Er der nogle af jer der har en MS1000 som kan sige hvor længe jeres kører når den er i gang?
Jeg har målt min plæne til 336m2 og jeg havde før en RS1000 som klarede det uden problemer.
Min nye MS1000 kan overhovedet ikke holde den nede. Den kører i 20-30 min. så kører den i docken igen.
Hvis jeg manuelt sætter den i gang flere gange om dagen så kan jeg få min plæne ned i normal højde i løbet af en uges tid, men hvis den af en eller anden grund er sprunget over nogle klip, så har jeg samme problem med at den aldrig får slået i bund igen.
Ligeledes er det som om at tastaturet ikke altid respondere når jeg trykker, andre der har prøvet det?
Hej. Jeg har også en MS1000. Den kører ca en time af gangen. I starten satte jeg den også til manuelt, men nu køre dem automatisk 2 gange om ugen. Og har fundet ud af den bare skal have ro til at klippe 2 gange om ugen. Min plæne er ca 400m2. En zone og ingen større ‘øer’.
Til gengæld tager det ca 10 timer at klippe min plæne, men den gør det godt og har fået fint græs hvor jeg tidligere havde en del mos.
Super side omkring dette emne ! Tak Lars
Jeg forstår dog ikke lige helt det du mener omkring en alternativ kanttråd..
Du skriver man evt kan bruge et 3*1,5# installations kabel, også bare lodde de tre ledninger i kablet sammen til e´n ledning. Er det virkelig det du mener….
Er der nogen der har erfaring med “bare” at bruge en enkelt leder 2,5# (talveledning).
F.eks : https://www.greenline.dk/k/elartikler/kabel-ledning/pvl-og-pvt-ledning/p/pvl-ledning-2-5-kvd/?rel=”nofollow”
Mvh Marcus
Man bruger bare een af lederne. Men man kan lodde dem sammen da man så får et 3x så langt kabel. Måske lidt uklart 🙂
Den originale ledning er ikke særlig tyk, hvis du ikke gider lodde den sammen til en lang ledning kan du købe 1,5 i enkeltledninger i harald nyborg, 100 meter for 114 kr, du kan selv vælge farve 🙂
Jeg har en RS 612, som jeg købte i april måned. Den var let at opstille, indstille og har kørt uplåklagelig med en flot plæne og den er meget lydsvag.
Den anden dag, da mine børn legede på plænen ville jeg slå den fra (trykke på stop knappen ovenpå) og efterfølgende starte den igen da børnene var væk. Herefter skrev den i display, at jeg skulle tjekke klippesystem. Det såt der intet om i manualen og ringede efterfølgende til service afdelingen.
De kunne gennem en test på maskinen fortælle, at motoren var frakoblet, hvilket jeg ikke foratår. Vores plæne er snor lige og der er intet den har kunnet køre ind i.
Dagen efter forsøgte jeg at starte maskinen igen og den kørte perfekt, Senere på dagen ville jeg have den til at klippe igen, men skrev samme fejl, begyndte dog at køre rundt alligevel på må og få, starte knivene, slå dem fra igen, køre op og ned i hastighed og ellers bare køre rundt uden at knivene var aktiveret.
Umiddelbart er mit gæt, at det har noget med styresystemet at gøre, da jeg kan konstatere at motoren ikke er frakoblet, som testværktøjet fortæller de er.
Nu skal den til rep i næste uge og så må vi se hvad jeg får tilbage.
Der er vist noget med, at de får 3 forsøg til at udbedre de skader der er og efterfølgende er de nødsaget til at tage maskinen tilbage.
Jeg tror umiddelbart ikke jeg igen vil vælge en Robomow maskine, da jeg ikke forventer den, efter så kort en periode på 3 måneder, skal sendes til reperation.
Det er ærgerligt, da den ellers er super lydsvag, slår plænen til UG og har kørt 100% indtil nu.
Søgte lige på “Check klippesystem” på min MS 1000, og fandt denne side.
Fandt dog ikke noget svar, så tænkte lidt over det, og mente jeg kunne huske noget om
en app til android tlf. “Robomow”, og efter at have installeret den og fået kontakt til min græsmaskine (Ja jeg kunne ligepludselig kommunikerer med den;)), fik jeg beskeden at græsset nok var lidt for højt, så beskeden Tjek klippesystem er altså tjek klippehøjden.
Håber at det kunne være til lidt hjælp.
Hvad fandt de ud af?
Hvor bred er din plæne nr. 1?
Klipper den imellem træerne?
Hvis ja, automatisk eller ved hjælp af kantinen ?
Hej Bjarne,
Plæne 1 er max 1.5 m bred, nok nærmere 1.20. Det har givet lidt udfordringer, da min maskine er lidt “stor”, så den kører meget frem og tilbage, specielt da den skal ind og ud mellem træerne. Det fungerer dog ok i praksis. Jeg har sat til at klippe denne plæne 1 gange om ugen i 20 minutter, og det er nok. Jeg har dog trukket kanttråden lidt uden for plænen (ind mod huset), da der her er fliser. På denne måde kan det lettere komme forbi når den kører.
Håber det er svar på dit spørgsmål 🙂