Glædelig jul og godt nytår – 2020/2021

Status på 2020

Kære alle,

Jeg vil lige benytte lejligheden til at ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår. Derudover vil jeg gerne sige tusind tak for at støtte op om min lille livsstilsblog. Det betyder super meget. 2020 har igen været et godt år for bloggen. Jeg er kommet igang på Instagram, og har fået endnu flere gode anmeldelser og opskrifter online, og det ser ud til at I også synes det er brugbart. Jeg kan se i hjemmesidens statistik, at besøgtallet på hjemmesiden Livets små ting er fordoblet igen i år. I 2020 har ca 2.5 millioner været forbi hjemmesiden. Det er ret vildt.

Jeg har igennem året haft rigtig mange giveaways, og det tænker jeg at blive ved med. Jeg har ikke hjemmesiden for at tjene penge, og derfor sender jeg netop disse ting videre til dem der har lyst til at følge mig. Tusind tak.

 

Coronavirus

Året 2020 har været meget specielt. Coronavirus har ramt hele verden, og har ændret den måde vi lever på – både på godt og skidt.

Pludselig kunne vi ikke længere gå til fodboldkampe, gå på restaurant eller bare gå til sport i fritiden. Det er noget vi slet ikke har prøvet før i vores tid. Det har ramt hele verden, og aktuelt endnu ikke helt under kontrol.

Vi har heldigvis ikke været så hårdt ramt i Danmark som vi har set i England, Brasilien, Italien, Belgien etc. når man kigger på indlæggelser og døde. Formentlig pga. at der blev grebet hurtigt ind da hele det startede tilbage i marts 2020. Der er ingen tvivl om, at det er en dyr omgang for Danmark som samfund – men det er det for resten af verden også. Heldigvis har vi en god økonomi i Danmark, så det skal nok gå det hele.

Personligt glæder jeg mig meget til vaccinen er klar, så vi kan få styr på situtationen, og vi kan komme tilbage til de mange gode ting vi savner i hverdagen. Jeg savner specielt at kunne at gå til koncerter, sportsarrangementer og samles til arrangementer med familie og venner. Men det kan vi forhåbentligt snart igen efterhånden som vaccinerne udbredes.

Jeg håber at vi næste år ved samme tid kan se tilbage på et overstået Coronavirus-kapitel.

 

Ønsker om et godt 2021

Til sidst vil jeg bare ønske jer alle et godt og givende 2021. Jeg håber selvfølgelig, at I vil blive ved med at bruge mine opskrifter, læse mine anmeldelser og blive ved med at dele jeres egne erfaringer. Så lover jeg at fortsætte med mit forsøg på at inspirere i hverdagen.

GLÆDELIG JUL & GODT NYTÅR

Kæmpe virtuelt julekram
Lars 🎄🎅🏻

lars koch hansen

Om Lars Koch Hansen

Lars er født i 1979, bor i Kolding med sin familie (hustru + 2 børn), og er uddannet læge. Han er glad for ting der gør hverdagen bedre, lettere eller bare sjovere. Derudover elsker han gode opskrifter, og så er han vild med gadgets og elektronik.

Se alle indlæg

Har du et produkt, som kunne have interesse for bloggen? Vil du lave en give-away, eller har et nyt produkt, som du gerne vil have testet og dermed få spredt budskabet, så er du selvfølgelig velkommen til at tage kontakt. Kontaktoplysninger herunder, eller på siden "Om mig". Du kan læse mere omkring et samarbejde på siden "Samarbejdspartnere", hvor der står lidt om besøgende m.m.

Kunne du tænke dig at blive "med-blogger" og på den måde få dine ting ud på en allerede etableret platform? Det kunne f.eks. være en gennemgang af et lækkert produkt du har købt, eller en lækker opskrift, som du bare MÅ dele. Det behøver ikke være noget du har opfundet. Det vigtigste er at opskriften er god, og du har billeder af processen. Du får selvfølgelig din egen profil på siden. Send mig en besked (info@drkoch.dk), så ser vi på det...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *